Fra Saksild over staden til Samsø

   

 Vi holder sommerferie i Danmark i år. Tre uger rundt i landet med tid til venner, familie og oplevelser. Det kan også noget… Og faktisk lader vi ikke vejret bestemme om det er fedt eller ej! (Dog sværest for mig)

Efter mange snakke i foråret om vi skulle bruge to uger i Italien – Sardinien – som jeg godt gad at besøge, mærkede vi lige en ekstra gang efter i maven, om det nu lige var det, vi havde lyst til lige nu og her. Det var det faktisk ikke! Vi rejste til Italien på ski og til Tenerife til sol og strand i marts og april, så lysten var faktisk ikke den største – eller jo, jeg kan altid rejse, men med fornuftig tanke på økonomi og det at træffe de rigtige valg, så havde jeg det godt med vores beslutning om at blive i DK. Så nu har vi brugt en uge i fantastiske Saksild – et af de steder, hvor jeg slapper allermest af på denne jord med tusindvis af besøg, grillhygge med gode venner og familie og dasen på stranden. I denne uge hygger vi i hjemme i staden, hvor vi kæmper lidt med en earlybird fra kl 5 om morgenen – godt vi to om speedy conzales 😜 i går lod jeg lokkerne falde hos Stuhr i Købmagergade – jeg trængte virkelig til, at der skulle ske noget nyt og inspireret af den seje NYC-mom til tre, Taza, (lovetaza.com) fik jeg mig en page, som altså slet ikke er kone-agtig!!! Elsker det! I dag skal vi en tur i Dyrehaven og måske mænge os med folkemængden på Bakken, hvis vi gider! 

  
Lørdag pakker vi bilen og drager mod en ny dansk perle, Samsø! Aftalen var nemlig, at hvis vi droppede udenlandsrejse, så skulle vi opleve noget særligt i Danmark, og jeg elsker de danske øer og har ikke været på Samsø i 100 år. Så jeg glæder mig mega! Vi skal afsted med Lasses bror, kone og dreng på samme alder som Karl-Peter, så det bliver helt genialt – og så kommer bedsteforældrene endda på besøg et par dage, så der er måske endda mulighed for en aften med dinner og drinks til de unge forældre 😊👏

  
Håber I alle nyder sommeren, hvorend I er i verden eller Danmark.

Ps. Min nedtælling er desuden også begyndt til New York City med tre piger fra den 4-9. september. Totalt luksus og måske også derfor min rejseiver denne gang godt kan holdes forholdsvis i ro 😜

Reklamer