Mit bedste barselsråd

IMG_7003Et enkelt og meget simpelt råd må jeg lige give videre… 

Når man indtræder en ny verden som mor og har udsigt til mange måneders barsel med sin lille baby, så modtager man virkelig virkelig mange gode råd fra andre mødre til at komme helskindet igennem den første tid. Det er alt sammen meget dejligt, men man skal virkelig også være god til at sortere i rådene, for det er umuligt at følge dem alle, og prøver man, bliver man bare skuffet over, at det ikke virker for én. Jeg tror på, det er vigtigt, at man lige trækker vejret og finder ud af, hvad der virker for én selv – i en ny rolle som mor, med en baby man lige skal lære at kende osv osv. Men er der et råd, der har givet mening for mig og stadig gør det, og som jeg derfor lige skynder mig at give videre, så er det så såre simpelt som: “Husk på – ikke to dage er ens”. Det lyder alt alt for banalt, men det virker altså. Når jeg har en dårlig dag, hvor ingenting fungerer, og min baby er en sur røv, tænker jeg: “Okay, i morgen er en ny dag – den bliver sikkert meget bedre”. Og det gør den jo. Og når jeg så har en virkelig god dag, hvor alt bare spiller, sætter jeg ekstra meget pris på den, og tænker “Nyd det nu for pokker – dagen kommer ikke igen”. Det lyder måske en anelse plat og højhelligt, men det virker. Jeg får det bedste ud af dagen – god eller dårlig – og det bedste af det hele… jeg hænger mig ikke for meget i RYTMER. Jeg er helt med på, at børn har rytmer og har godt af at have rytmer, men man kan jo for h… ikke sove og spise og skide på samme minut dag ud og dag ind. Derfor fylder rytmer ikke så herrens meget i min barsel. Jeg opfylder de nødvendige behov for mit barn – han spiser, når han er sulten og sover, når han er træt, og så går det hele meget bedre. For den ene dag tager han 3 timers lur og den næste kun 40 min., og hvis jeg hænger mig for meget i at det skal være så ens så ens, så bliver jeg bare skuffet. Derfor gør det mig rolig og sænker mine forventninger til mig selv og min baby, når jeg holder mig til “ikke to dage er ens”. Simple but true 🙂

IMG_7005Her er selvfølgelig et billede fra en af de helt gode dage. Solskin, leg og glad baby midt i Kongens Have – på en dag sidst i august.

Reklamer

En telefon fyldt med (baby)billeder

Jeg griner af mig selv. Mit kun tredje indlæg på bloggen omhandlede min (tidligere) irritation over mødres babybilledespam på diverse sociale medier – men også erkendelsen af, at jeg nok ikke er en skid bedre selv, nu hvor jeg også er blevet mor! Og nej, det er jeg gudfaderiskuret godt nok ikke! Tog lige et kig i mit fotoalbum her til morgen – ovenpå en weekend med masser af hyggetid herhjemme – og det vrimler med babybilleder. Gerne flere af samme slags i forsøget på at “capture the right moment”. Karl-Peter er således blevet skamfotograferet, men når man oplever de sødeste ansigter og sjove og skæve smil hele tiden har man bare lyst til at forevige øjeblikket – og det kan godt tage nogle forsøg! Min telefon bugner derfor… Af Karl-Peter❤️ det er jo heller ikke nogen skam, men kom til at tænke ved mig selv; hmm er han det eneste, jeg oplever; det eneste jeg går op i?! Og nej, det er det bestemt ikke, men det fylder helt klart i min hverdag – og jeg nyder det!

IMG_5903Sådan ser et fotoalbum fra en ret nylig førstegangsmor ud. OMG… har hun ikke andet på hjernen?!?! 😉

Men jo, jeg synes selv, jeg går op i ret meget andet end Karl-Peter. På sin vis meget godt at man har en iphone, som sidder klistret til hånden, selvom mange for tiden er optaget af, at vi ligger den fra os, men det er her, jeg følger med fra. Jeg får læst nyheder, kigget Instagram, webshoppet, tjekket arbejdsmails, kigget på fagsites for at følge med i udviklingen inden for mit arbejdsfelt, tjekket Facebook, skrevet beskeder til familie og venner, lavet aftaler, blogget, taget billeder af min hverdag (Karl-Peter!), hørt musik og skrevet lister med alverdens tanker og ting, jeg skal huske. Tænk hvis ikke havde min iphone – så ville jeg være knap så effektiv og have en mere kedelig barsel. Det er jo ikke, fordi jeg ikke foretager mig aktiviteter uden for den. Jeg kan notere træning, salmesang, babysvømning, cafehygge, lange gåture, yoga, boglæsning og meget andet på den offline liste, så jeg hører til dem, der ikke mener, at iphonen er et monster – jeg synes, den er genial!

Weekenden blev også tiden, hvor bæreselen for alvor blev indført til stor fornøjelse for den lille mand. Han fik pludselig øje på tv-skærmen og Disney Sjov, og ja, så starter det altså 😉 Men verden er stadig lidt for stor, for det bliver vist hurtigt for meget for ham at vende udad – til gengæld er det et hit at vende ind mod moar, hvor man stadig kan følge med, være i haven og FALDE I SØVN! Shit, det er jo det bedste middel til lur! Så ved vi det… tjek!

IMG_5864 IMG_5865

Lige nu venter jeg på min ene søster, som er på vej mod flyveren til KBH med lille Smilla på 9,5 mdr. Vi skal barselshygge sammen de næste fire dage – det bliver så hyggeligt! Og det er jeg sikker på, at min søster også synes. Hun er nemlig tre børn mere hjemme hos faren, så det bliver næsten som at komme på ferie 🙂 Og min telefon får nok ingen pause – den fortsætter nok med at blive fyldt med billeder af både Smilla og Karl-Peter! Hurra for barsel, babybilleder, ammehjerne og babyboble.