Mit bedste barselsråd

IMG_7003Et enkelt og meget simpelt råd må jeg lige give videre… 

Når man indtræder en ny verden som mor og har udsigt til mange måneders barsel med sin lille baby, så modtager man virkelig virkelig mange gode råd fra andre mødre til at komme helskindet igennem den første tid. Det er alt sammen meget dejligt, men man skal virkelig også være god til at sortere i rådene, for det er umuligt at følge dem alle, og prøver man, bliver man bare skuffet over, at det ikke virker for én. Jeg tror på, det er vigtigt, at man lige trækker vejret og finder ud af, hvad der virker for én selv – i en ny rolle som mor, med en baby man lige skal lære at kende osv osv. Men er der et råd, der har givet mening for mig og stadig gør det, og som jeg derfor lige skynder mig at give videre, så er det så såre simpelt som: “Husk på – ikke to dage er ens”. Det lyder alt alt for banalt, men det virker altså. Når jeg har en dårlig dag, hvor ingenting fungerer, og min baby er en sur røv, tænker jeg: “Okay, i morgen er en ny dag – den bliver sikkert meget bedre”. Og det gør den jo. Og når jeg så har en virkelig god dag, hvor alt bare spiller, sætter jeg ekstra meget pris på den, og tænker “Nyd det nu for pokker – dagen kommer ikke igen”. Det lyder måske en anelse plat og højhelligt, men det virker. Jeg får det bedste ud af dagen – god eller dårlig – og det bedste af det hele… jeg hænger mig ikke for meget i RYTMER. Jeg er helt med på, at børn har rytmer og har godt af at have rytmer, men man kan jo for h… ikke sove og spise og skide på samme minut dag ud og dag ind. Derfor fylder rytmer ikke så herrens meget i min barsel. Jeg opfylder de nødvendige behov for mit barn – han spiser, når han er sulten og sover, når han er træt, og så går det hele meget bedre. For den ene dag tager han 3 timers lur og den næste kun 40 min., og hvis jeg hænger mig for meget i at det skal være så ens så ens, så bliver jeg bare skuffet. Derfor gør det mig rolig og sænker mine forventninger til mig selv og min baby, når jeg holder mig til “ikke to dage er ens”. Simple but true 🙂

IMG_7005Her er selvfølgelig et billede fra en af de helt gode dage. Solskin, leg og glad baby midt i Kongens Have – på en dag sidst i august.

Reklamer

At være mor…

20140323-215334.jpg

En helt ny positur – sig goddag til dig selv som mor i spejlet 😜

…er ikke noget, jeg sådan har tænkt over, før jeg fandt ud af, at jeg selv skulle være en. I tiden frem til jeg blev det – altså de ca syv måneders velvidende graviditet – var det egentlig ikke det, mine tanker kradsede mest om. Sådan en graviditet er jo ret lang, så jeg havde mest travlt med at tænke i uger og trimestre og lidt fødsel, før jeg kunne koncentrere mig, om det der fulgte efter. Men alligevel poppede der da indimellem spørgsmål op som “hvordan mon det er?”, “hvordan mon jeg bliver?”, “kan jeg min udfylde den ansvarlige rolle godt nok?” osv osv. Hver gang jeg blev lidt forvirret og en smule skrækslagen på den gode måde over min kommende rolle, fandt jeg tryghed i min kærestes søde komplimenter om, at jeg ville blive den bedste mor (sød kæreste, I know!). Men “selvfølgelig” synes han det…😊 Bare jeg så kunne leve op til det, tænkte jeg så… Stadig en smule skrækslagen! Nu har jeg så prøvet det – at være mor – i lidt over to måneder, og jeg kan faktisk ret godt lide det. Jeg elsker min lille dreng til op over skyerne, og det har jeg gjort fra første øjekast, men det er jo ikke altid garanti for, at man elsker morrollen. Men det gør jeg! Jeg elsker at være mor på min måde – for der er jo heldigvis ingen rigtig måde at være det på – og det gik først helt op for mig, da jeg læste et blogindlæg forleden hos Lortemor, som tog emnet op med en masse kommentarer og debat til følge! Tak for at turde bringe dette på banen, for hvem er egentlig dommer over hvem, når det kommer til at være den bedste mor – INGEN! Kun en selv!

Jeg er glad for at være blevet nogens mor – for at være mor til lille Karl-Peter, og jeg vil gøre det bedste, jeg kan, for at han, Lasse og jeg selv synes, at jeg gør mit job godt nok ❤️ det er det vigtigste for mig!

20140323-215011.jpg

Efter to måneders bekendtskab med ‘mor Trine’ kan både KP og jeg vist godt skrive under på, at sådan en mor er ret så vigtig. Det har min egen altid været, og det vil jeg også selv være for ham her ❤️