En uge tilbage…

Vores fine og meget “os”-agtige invitation, som er lavet af superseje marialyng.dk, der pt. holder til Paris!

Jeg ligger lige nu på sofaen i et stille øjeblik og får nerver på og kriller i maven over, at der lige præcis er en uge til kirkeklokkerne ringer, og jeg sidder med min far på vej til MIT EGET bryllup 💞 det bliver så fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt!

Tænk at dage, uger og måneder bare går så stærkt. Synes ikke, det er længe siden, vi tog en spontan beslutning og blev juridisk gift. Det er nu et år siden, og siden har vi så arbejdet hen imod det rigtige bryllup og den store dag med 100 af vores nærmeste familie og venner. Og nu er det lige om hjørnet! 

Er alt så klar? Ja, det er det vel! Vi stresser i hvert fald ikke rigtig. Har styr på mit outfit (tror jeg nok), og det er vel det vigtigste! Mangler lige noget med en tale, men den er på vej ned på papir, så det når jeg nok også! 

Det er her, det går løs om 1 uge – Saksild Kirke. Lille landsby syd for Aarhus!  

Reklamer

Der er noget, jeg har glemt at fortælle…

IMG_6806Min fine ring i rosé guld med brillianter er speciallavet hos Guldsmed Hingelberg i Aarhus (som desværre lige er lukket). Jeg har arbejdet der flere år under i min studietid, så min lille drøm om at få min kærlighedsring derfra nåede heldigvis at blive opfyldt.

… og det er ikke, fordi jeg ikke har ville eller glemt det. Det er faktisk ret store sager. Jeg skal sgu GIFTES! Sådan rigtigt i kirke og alt muligt. Faktisk så er jeg gift, men det lægger jeg ikke så meget i. Ja, det lyder måske lidt forkert, men Lasse og jeg tog en spontan beslutning tilbage i marts, da vi som nybagte forældre mente, at vi måtte have styr på det juridiske. Derfor gik vi en skøn vinter lørdag ind på Københavns Rådhus og sagde ja og ja og fik styr på papirerne. Jeg skrev faktisk om det her på bloggen, fordi jeg alligevel følte, at jeg var nødt til at markere dagen, men ingen måtte vide, hvad vi havde lavet. Vi fortalte det først til vores nærmeste ca. 1 måned senere til Karl-Peters barnedåb. Nu skal vi så giftes – sådan for real. Det er noget helt andet for mig end rådhuset, og jeg er så glad for, at vi gør det på denne her måde. Det føles helt rigtigt for mig. Nogle ville måske synes, at vi har taget glæderne på forskud, men i vores verden er de bare delt op, så ja’et i marts var af juridisk karakter, og ja’et, der (forhåbentligt) venter til næste marts er af kærlighed.

Har han så friet og alt muligt? Ja og nej. For Lasse er ikke typen, der køber røde roser og falder ned på knæ et romantisk sted og siger de helt rigtige ord. Det havde jeg måske faktisk lidt drømt om, hvis jeg skal være ærlig og så alligevel. For jeg vil allerhelst have ham, som han er, og ikke gøre ham til noget, han ikke er, for at stille mig tilfreds. Og så siger han sådan for det meste de rigtige ord 😉

Snakken, som førte til bryllup og giftemål, skete tilbage i februar i år – på vores fantastiske skiferie til Østrig med en fem uger gammel baby. Så det der med at det ikke fandt sted et romantisk sted er jo lidt løgn. Nå, men her kom til vi ind på emnet, og Lasse sagde; “skal vi ikke gifte os?”. Det er vel lidt som et frieri, ik – eller hvad? 😉 Jeg sagde JO – jeg vil elske at være gift med dig, men hvordan? Han mente bare nu og her, og det kunne jeg ikke lige forlige mig med. Så efter at have gået nogle uger og funderet over det, fandt jeg frem til at det kunne vi da ligeså godt gøre. Vi elsker jo hinanden, har fået en baby sammen og ved, at vi skal være sammen for resten af livet. Så jeg kom op med en løsning. Uden Lasse egentlig vidste det. Jeg planlagde tid på København Rådhus og fik lokket nogle NEM-id tal ud af den distræte mand og fik på den måde gjort alt klar til at vi bare kunne svinge forbi rådhuset og sige ja. Jeg fortalte Lasse om min lille surprise og endelige beslutning dagen før dagen, og som han nu engang er, var han frisk og tog det hele helt afslappet. Aftalen var så, at med et “juridisk og praktisk” ja, fulgte et romantisk og festligt JA senere med kirke, fest og hele pivtøjet. Sådan gik det, at vi nu egentlig er gift, men har inviteret til stort bryllup til næste år. Og jeg freaking glæder mig. Har aldrig været pigen, der drømte om et stort prinsessebryllup – jeg vil bare gerne være flot, have en fest og være sammen med alle dem, jeg holder af. Hvornår er det lige, man igen får muligheden for at holde en kæmpe fest med alt, hvad det indebærer?!

Så nu vi er igang med de mange forberedelser. Invitationen er ved at blive designet og lavet. Forhandlinger med stedet er ved at blive lukket. Kjolen er sgu i hus. Ja, sejt nok, ik. Jeg var forbi Vintage Bride på Frederiksberg, og den allerførste kjole jeg prøvede var KJOLEN! Den er så fin, enkel, flot og lidt fræk, vejer ingenting og ligner en million. Den er fra mærket Claire Pettibone, og så skal jeg vist heller ikke afsløre mere! Igen er jeg ikke pigen, der drømmer om en stor marengs, og som har behov for at prøve tusindvis af kjoler – denne her var bare rigtig, og så er der ikke meget mere pjat med det! Glæder mig så meget til at have den på en hel dag og give den gas på dansegulvet. Nå, det blev til en lang historie om bryllup, men så stor en ting skal jo også have lov til at fylde lidt.

I år på datoen 15.3.2014 sagde jeg JA til den mand, jeg vil leve med resten af livet, og næste år i præcis omvendt talrække den 14.3.2015 siger jeg så sådan rigtigt JA med de vigtigste mennesker omkring mig, og med alt hvad det indebærer af fest, kærlighed, dans og drinks!

 

Brylluppet der tog pusten fra mig ❤️

Så er jeg næsten ved at være ovenpå igen efter en helt fantastisk bryllupsweekend i Jylland. Sådan en gang kærlighedsfejring tæger godt nok på energien, men hvor var det fedt og fabelagtigt! Min dejligste veninde Marie blev gift med Simon, og det fejrede vi på Vejle Fjord Kur og Spa Hotel i de smukkeste omgivelser. Jeg var med helt fra morgenstunden – brudens højre hånd om man vil – og til vi dejsede omkuld kl 3:30. Det gav så næsten også 22 vågne timer, da Karl-Peter synes dagen var så spændende, at vi skulle op kl 5 lørdag morgen! Typisk! Anyway, bryllupsdagen fløj af sted, som sådan noget jo gør, når man har det dejligt, og der var kærlighed, ris, regn, romantik og sol i luften – og jordbærkager, champagne, ærtesuppe, rødvin, kalv, nye kartofler og rabarber på menuen. Det hele spillede bare, og det gjorde bandet også! Vi havde en FEST… helt uden baby (tænkte kun på ham en gang i løbet af aftenen – ret godt gået hvis jeg selv skal sige det – men han havde jo til gengæld en fest med sin farmor og farfar).

Jeg har været helt baldret i tre dage ovenpå den festweekend – prøv at tænk, hvis man havde været bruden!!!! (Hun er vist også stadig træt 😜) Måske jeg snart får lov at prøve, hvordan det føles?!?!!! (Hvis I forstår sådan en lille én😉)

Her følger lige en lille kavalkade over de mange flotte øjeblikke 😍 Brudeparret overstrålede os alle, de kørte i Mustang, og så var min kæreste ikke med på kysseleg foran kameraet. Vores hotelværelse mindede mig om et eventyr, og jeg måtte lige skue udover den smukke udsigt, inden den store bryllupsfest blev skudt igang!

IMG_6895.JPG

IMG_6916.JPG

IMG_6906.JPG

IMG_6920.JPG

IMG_6922.JPG

IMG_6925.JPG

IMG_6930.JPG

Sommerdage og at være i nuet

20140705-220342-79422584.jpg

Jeg er fuldt optaget af at nyde livet for tiden – nyde hver en lækker sommerdag. Tror aldrig (eller kan ikke huske hvornår) jeg har haft så meget en følelse af at være i nuet, som jeg oplever lige i øjeblikket. Rollen som mor og tiden på barsel har fået mig til at være tilstede lige nu og her, og det sætter jeg ekstremt meget pris på. Jeg har nemlig altid været præget af en enorm trang til hele tiden at se frem ad og hele tiden planlægge en masse ting – lidt som at leve lidt foran nuet, men det gør jeg ikke nu. Lige NU nyder jeg bare at være. Og de sidste sommerdage har budt på mange dejlige stunder – masser af hygge med Karl-Peter, tur til stranden, besøg af farmor og farfar, en lille cykeltur for to, god mad og kærlighed. I morgen går turen til Ærø på ferie, og det har jeg næsten kun lige opfattet. Har jo travlt med at nyde lige nu, og sådan skal det også blive på Ærø. God weekend☀️

20140705-220343-79423741.jpg

20140705-220343-79423385.jpg

20140705-220345-79425719.jpg

20140705-220344-79424769.jpg

At være mor…

20140323-215334.jpg

En helt ny positur – sig goddag til dig selv som mor i spejlet 😜

…er ikke noget, jeg sådan har tænkt over, før jeg fandt ud af, at jeg selv skulle være en. I tiden frem til jeg blev det – altså de ca syv måneders velvidende graviditet – var det egentlig ikke det, mine tanker kradsede mest om. Sådan en graviditet er jo ret lang, så jeg havde mest travlt med at tænke i uger og trimestre og lidt fødsel, før jeg kunne koncentrere mig, om det der fulgte efter. Men alligevel poppede der da indimellem spørgsmål op som “hvordan mon det er?”, “hvordan mon jeg bliver?”, “kan jeg min udfylde den ansvarlige rolle godt nok?” osv osv. Hver gang jeg blev lidt forvirret og en smule skrækslagen på den gode måde over min kommende rolle, fandt jeg tryghed i min kærestes søde komplimenter om, at jeg ville blive den bedste mor (sød kæreste, I know!). Men “selvfølgelig” synes han det…😊 Bare jeg så kunne leve op til det, tænkte jeg så… Stadig en smule skrækslagen! Nu har jeg så prøvet det – at være mor – i lidt over to måneder, og jeg kan faktisk ret godt lide det. Jeg elsker min lille dreng til op over skyerne, og det har jeg gjort fra første øjekast, men det er jo ikke altid garanti for, at man elsker morrollen. Men det gør jeg! Jeg elsker at være mor på min måde – for der er jo heldigvis ingen rigtig måde at være det på – og det gik først helt op for mig, da jeg læste et blogindlæg forleden hos Lortemor, som tog emnet op med en masse kommentarer og debat til følge! Tak for at turde bringe dette på banen, for hvem er egentlig dommer over hvem, når det kommer til at være den bedste mor – INGEN! Kun en selv!

Jeg er glad for at være blevet nogens mor – for at være mor til lille Karl-Peter, og jeg vil gøre det bedste, jeg kan, for at han, Lasse og jeg selv synes, at jeg gør mit job godt nok ❤️ det er det vigtigste for mig!

20140323-215011.jpg

Efter to måneders bekendtskab med ‘mor Trine’ kan både KP og jeg vist godt skrive under på, at sådan en mor er ret så vigtig. Det har min egen altid været, og det vil jeg også selv være for ham her ❤️

KÆRLIGHED ❤️

Det er, hvad vores dag har stået på! Efter fem dage i Jylland uden Lasse er det vel på sin plads at bruge en dag på at fylde på kærlighedstanken. Og når så Karl-Peter bliver to måneder – yes, det er freaking to måneder siden jeg lå i stor ve-smerte pt!!!! – gav det os lidt ekstra anledning til at tage ud og fejre det og vores lille familie! Det er jo indbegrebet af kærlighed – at Karl-Peters indtræden i denne verden har gjort vores kæresteforhold til en lille familie. Det hele blir sgu lidt mere serious, når der kommer sådan et lille væsen ind i billedet – men også mere meningsfuldt på mange måder. Kærligheden bliver kun forstærket og forlænget. Så længe leve kærligheden ❤️

Turen gik til toppen af Tivoli-hotellet, hvor vi indtog det lækreste sushi og drak italiensk champagne på Sticks n Sushi. Mums – yndlingsrestauranten! På vejen hjem fik vi dessert på Ismageriet på Amager, som uden tvivl er landets bedste issted!

20140315-175237.jpg

Nu hygger vi i sofaen med to-måneders fødselaren – og her bliver vi resten af dagen!

20140315-175350.jpg