En uge tilbage…

Vores fine og meget “os”-agtige invitation, som er lavet af superseje marialyng.dk, der pt. holder til Paris!

Jeg ligger lige nu på sofaen i et stille øjeblik og får nerver på og kriller i maven over, at der lige præcis er en uge til kirkeklokkerne ringer, og jeg sidder med min far på vej til MIT EGET bryllup 💞 det bliver så fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt!

Tænk at dage, uger og måneder bare går så stærkt. Synes ikke, det er længe siden, vi tog en spontan beslutning og blev juridisk gift. Det er nu et år siden, og siden har vi så arbejdet hen imod det rigtige bryllup og den store dag med 100 af vores nærmeste familie og venner. Og nu er det lige om hjørnet! 

Er alt så klar? Ja, det er det vel! Vi stresser i hvert fald ikke rigtig. Har styr på mit outfit (tror jeg nok), og det er vel det vigtigste! Mangler lige noget med en tale, men den er på vej ned på papir, så det når jeg nok også! 

Det er her, det går løs om 1 uge – Saksild Kirke. Lille landsby syd for Aarhus!  

Reklamer

Der er noget, jeg har glemt at fortælle…

IMG_6806Min fine ring i rosé guld med brillianter er speciallavet hos Guldsmed Hingelberg i Aarhus (som desværre lige er lukket). Jeg har arbejdet der flere år under i min studietid, så min lille drøm om at få min kærlighedsring derfra nåede heldigvis at blive opfyldt.

… og det er ikke, fordi jeg ikke har ville eller glemt det. Det er faktisk ret store sager. Jeg skal sgu GIFTES! Sådan rigtigt i kirke og alt muligt. Faktisk så er jeg gift, men det lægger jeg ikke så meget i. Ja, det lyder måske lidt forkert, men Lasse og jeg tog en spontan beslutning tilbage i marts, da vi som nybagte forældre mente, at vi måtte have styr på det juridiske. Derfor gik vi en skøn vinter lørdag ind på Københavns Rådhus og sagde ja og ja og fik styr på papirerne. Jeg skrev faktisk om det her på bloggen, fordi jeg alligevel følte, at jeg var nødt til at markere dagen, men ingen måtte vide, hvad vi havde lavet. Vi fortalte det først til vores nærmeste ca. 1 måned senere til Karl-Peters barnedåb. Nu skal vi så giftes – sådan for real. Det er noget helt andet for mig end rådhuset, og jeg er så glad for, at vi gør det på denne her måde. Det føles helt rigtigt for mig. Nogle ville måske synes, at vi har taget glæderne på forskud, men i vores verden er de bare delt op, så ja’et i marts var af juridisk karakter, og ja’et, der (forhåbentligt) venter til næste marts er af kærlighed.

Har han så friet og alt muligt? Ja og nej. For Lasse er ikke typen, der køber røde roser og falder ned på knæ et romantisk sted og siger de helt rigtige ord. Det havde jeg måske faktisk lidt drømt om, hvis jeg skal være ærlig og så alligevel. For jeg vil allerhelst have ham, som han er, og ikke gøre ham til noget, han ikke er, for at stille mig tilfreds. Og så siger han sådan for det meste de rigtige ord 😉

Snakken, som førte til bryllup og giftemål, skete tilbage i februar i år – på vores fantastiske skiferie til Østrig med en fem uger gammel baby. Så det der med at det ikke fandt sted et romantisk sted er jo lidt løgn. Nå, men her kom til vi ind på emnet, og Lasse sagde; “skal vi ikke gifte os?”. Det er vel lidt som et frieri, ik – eller hvad? 😉 Jeg sagde JO – jeg vil elske at være gift med dig, men hvordan? Han mente bare nu og her, og det kunne jeg ikke lige forlige mig med. Så efter at have gået nogle uger og funderet over det, fandt jeg frem til at det kunne vi da ligeså godt gøre. Vi elsker jo hinanden, har fået en baby sammen og ved, at vi skal være sammen for resten af livet. Så jeg kom op med en løsning. Uden Lasse egentlig vidste det. Jeg planlagde tid på København Rådhus og fik lokket nogle NEM-id tal ud af den distræte mand og fik på den måde gjort alt klar til at vi bare kunne svinge forbi rådhuset og sige ja. Jeg fortalte Lasse om min lille surprise og endelige beslutning dagen før dagen, og som han nu engang er, var han frisk og tog det hele helt afslappet. Aftalen var så, at med et “juridisk og praktisk” ja, fulgte et romantisk og festligt JA senere med kirke, fest og hele pivtøjet. Sådan gik det, at vi nu egentlig er gift, men har inviteret til stort bryllup til næste år. Og jeg freaking glæder mig. Har aldrig været pigen, der drømte om et stort prinsessebryllup – jeg vil bare gerne være flot, have en fest og være sammen med alle dem, jeg holder af. Hvornår er det lige, man igen får muligheden for at holde en kæmpe fest med alt, hvad det indebærer?!

Så nu vi er igang med de mange forberedelser. Invitationen er ved at blive designet og lavet. Forhandlinger med stedet er ved at blive lukket. Kjolen er sgu i hus. Ja, sejt nok, ik. Jeg var forbi Vintage Bride på Frederiksberg, og den allerførste kjole jeg prøvede var KJOLEN! Den er så fin, enkel, flot og lidt fræk, vejer ingenting og ligner en million. Den er fra mærket Claire Pettibone, og så skal jeg vist heller ikke afsløre mere! Igen er jeg ikke pigen, der drømmer om en stor marengs, og som har behov for at prøve tusindvis af kjoler – denne her var bare rigtig, og så er der ikke meget mere pjat med det! Glæder mig så meget til at have den på en hel dag og give den gas på dansegulvet. Nå, det blev til en lang historie om bryllup, men så stor en ting skal jo også have lov til at fylde lidt.

I år på datoen 15.3.2014 sagde jeg JA til den mand, jeg vil leve med resten af livet, og næste år i præcis omvendt talrække den 14.3.2015 siger jeg så sådan rigtigt JA med de vigtigste mennesker omkring mig, og med alt hvad det indebærer af fest, kærlighed, dans og drinks!

 

Brylluppet der tog pusten fra mig ❤️

Så er jeg næsten ved at være ovenpå igen efter en helt fantastisk bryllupsweekend i Jylland. Sådan en gang kærlighedsfejring tæger godt nok på energien, men hvor var det fedt og fabelagtigt! Min dejligste veninde Marie blev gift med Simon, og det fejrede vi på Vejle Fjord Kur og Spa Hotel i de smukkeste omgivelser. Jeg var med helt fra morgenstunden – brudens højre hånd om man vil – og til vi dejsede omkuld kl 3:30. Det gav så næsten også 22 vågne timer, da Karl-Peter synes dagen var så spændende, at vi skulle op kl 5 lørdag morgen! Typisk! Anyway, bryllupsdagen fløj af sted, som sådan noget jo gør, når man har det dejligt, og der var kærlighed, ris, regn, romantik og sol i luften – og jordbærkager, champagne, ærtesuppe, rødvin, kalv, nye kartofler og rabarber på menuen. Det hele spillede bare, og det gjorde bandet også! Vi havde en FEST… helt uden baby (tænkte kun på ham en gang i løbet af aftenen – ret godt gået hvis jeg selv skal sige det – men han havde jo til gengæld en fest med sin farmor og farfar).

Jeg har været helt baldret i tre dage ovenpå den festweekend – prøv at tænk, hvis man havde været bruden!!!! (Hun er vist også stadig træt 😜) Måske jeg snart får lov at prøve, hvordan det føles?!?!!! (Hvis I forstår sådan en lille én😉)

Her følger lige en lille kavalkade over de mange flotte øjeblikke 😍 Brudeparret overstrålede os alle, de kørte i Mustang, og så var min kæreste ikke med på kysseleg foran kameraet. Vores hotelværelse mindede mig om et eventyr, og jeg måtte lige skue udover den smukke udsigt, inden den store bryllupsfest blev skudt igang!

IMG_6895.JPG

IMG_6916.JPG

IMG_6906.JPG

IMG_6920.JPG

IMG_6922.JPG

IMG_6925.JPG

IMG_6930.JPG

Lidt om et bryllup, et tv-program, en bootcamp og en stor baby

IMG_6819Jes’ Lois – der er gang i den for tiden. Sommerens afslappede dage og kogen røv er forbi – nu er der fuld damp på hverdagen igen, og det også selvom det hedder barsel. Jeg har mig et stramt program, men jeg klager ikke, når det mest står på svømmeture, cafebesøg og babyhygge. Det er dog som om, at den “virkelige” verden som i jobverdenen begynder at komme tættere på – pludselig er der “kun” 3-4 måneder, til jeg skal igang igen, og det er egentlig helt okay! På det tidspunkt er jeg helt klar igen til at komme ud og lave andet end at synge “giraffen gumle gik en tur på Afrikas savanne” på repeat og lave babymad efterfulgt af leg og putning dagen lang.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle er, at jeg har travlt med at færdiggøre min bootcamp, som jeg tidligere har blogget om her. Det er egentlig gået helt ok, jeg har vist nok svundet 13 cm i alt fordelt på kroppen og noget med 2,5 kg, men altså – den der vægt hopper lidt op og ned alt efter tidspunktet på dagen, så det er jo lidt svært at konkludere på. Dog føler jeg mig både stærkere og sundere, og det er vel det vigtigste. Regner med at den nyopnåede styrke vil få mig igennem mini tri’en om 1,5 uge, som jeg ikke har fået trænet alt for godt til, men hva’ – det går nok :-/  Når jeg ikke aser og maser med squats, push-ups, dips og deslige har jeg gang i de sidste bryllupsforberedelser til min venindes bryllup på lørdag. Shit, jeg er spændt og shit, jeg glæææææder mig! Tøjet skal lige gøres helt klar, de sidste rettelser i talen skal lige på plads (uha, får helt nerver på bare ved tanken!!!), og der skal pakkes til en weekend på Hotel Vejlefjord med fest og ballade og spa… uden baby! Juhuuu det bliver skønt 🙂

IMG_6828Apropos baby, ja så er han jo lige her – ham kommer vi ikke udenom. Der sker virkelig noget nyt med den bandit her hver eneste dag, og lige om snart fylder han syv måneder. Det fatter jeg slet ikke. Nå, men han har åbenbart gjort indtryk på nogen derude, for han skal nemlig sammen med mig have sin første TV-debut på fredag – eller det vil sige, der skal vi til optagelser for at røge ud af flimmerkassen senere på efteråret. Et par blogindlæg her på bloggen om mødres (og nu min egen efter jeg har hoppet i fælden) ivrige spam af babybilleder på sociale medier (bl.a. her og her) har ført til, at DR har kontaktet mig og spurgt, om jeg ville deltage i et nyt tv-program på DR3 med fokus på dette. Det skal jeg så – med Karl-Peter på armen, og det er jeg virkelig spændt på. Jeg ved, at jeg kommer til at hade at se mig selv på skærmen, men omvendt så skal man turde at kaste sig ud i noget nyt en gang imellem, og derfor tager jeg det som en oplevelse. Programmet og min medvirken lyder ret harmløs, og så har jeg jo charmetrolden her at klamre mig til, hvis jeg bliver alt for nervøs. Wish me luck…