Lidt om et bryllup, et tv-program, en bootcamp og en stor baby

IMG_6819Jes’ Lois – der er gang i den for tiden. Sommerens afslappede dage og kogen røv er forbi – nu er der fuld damp på hverdagen igen, og det også selvom det hedder barsel. Jeg har mig et stramt program, men jeg klager ikke, når det mest står på svømmeture, cafebesøg og babyhygge. Det er dog som om, at den “virkelige” verden som i jobverdenen begynder at komme tættere på – pludselig er der “kun” 3-4 måneder, til jeg skal igang igen, og det er egentlig helt okay! På det tidspunkt er jeg helt klar igen til at komme ud og lave andet end at synge “giraffen gumle gik en tur på Afrikas savanne” på repeat og lave babymad efterfulgt af leg og putning dagen lang.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle er, at jeg har travlt med at færdiggøre min bootcamp, som jeg tidligere har blogget om her. Det er egentlig gået helt ok, jeg har vist nok svundet 13 cm i alt fordelt på kroppen og noget med 2,5 kg, men altså – den der vægt hopper lidt op og ned alt efter tidspunktet på dagen, så det er jo lidt svært at konkludere på. Dog føler jeg mig både stærkere og sundere, og det er vel det vigtigste. Regner med at den nyopnåede styrke vil få mig igennem mini tri’en om 1,5 uge, som jeg ikke har fået trænet alt for godt til, men hva’ – det går nok :-/  Når jeg ikke aser og maser med squats, push-ups, dips og deslige har jeg gang i de sidste bryllupsforberedelser til min venindes bryllup på lørdag. Shit, jeg er spændt og shit, jeg glæææææder mig! Tøjet skal lige gøres helt klar, de sidste rettelser i talen skal lige på plads (uha, får helt nerver på bare ved tanken!!!), og der skal pakkes til en weekend på Hotel Vejlefjord med fest og ballade og spa… uden baby! Juhuuu det bliver skønt 🙂

IMG_6828Apropos baby, ja så er han jo lige her – ham kommer vi ikke udenom. Der sker virkelig noget nyt med den bandit her hver eneste dag, og lige om snart fylder han syv måneder. Det fatter jeg slet ikke. Nå, men han har åbenbart gjort indtryk på nogen derude, for han skal nemlig sammen med mig have sin første TV-debut på fredag – eller det vil sige, der skal vi til optagelser for at røge ud af flimmerkassen senere på efteråret. Et par blogindlæg her på bloggen om mødres (og nu min egen efter jeg har hoppet i fælden) ivrige spam af babybilleder på sociale medier (bl.a. her og her) har ført til, at DR har kontaktet mig og spurgt, om jeg ville deltage i et nyt tv-program på DR3 med fokus på dette. Det skal jeg så – med Karl-Peter på armen, og det er jeg virkelig spændt på. Jeg ved, at jeg kommer til at hade at se mig selv på skærmen, men omvendt så skal man turde at kaste sig ud i noget nyt en gang imellem, og derfor tager jeg det som en oplevelse. Programmet og min medvirken lyder ret harmløs, og så har jeg jo charmetrolden her at klamre mig til, hvis jeg bliver alt for nervøs. Wish me luck… 

Reklamer

Bootylicious Bootcamp

20140716-110904-40144467.jpg
Her ligger jeg hver dag og kæmper i den rådne planke – den trækker virkelig tænder ud med 2 minutters varighed, men jeg er ret sikker på, at det er godt for mig!

Jeg er kommet på hård træningslejr sammen med en flok veninder. Målet er (blandt andet) en god røv til en af mine allerbedste veninders bryllup om præcis en måned! Hvis ikke det er en god anledning til at komme i form, så ved jeg ikke hvad… Måske lige ens eget bryllup 😜 Vi har nu trænet arme, ben, røv og mave og kæmpet os frem i planken til nu 2 min i træk de sidste 16 dage, og hver dag kommer der mere på øvelserne. Det er ved at blive ret så hårdt! Måske I kender de der “Ab Challenge”, “Squat Challenge”, “Plank Challenge” osv., der florerer rundt på sociale medier. Det er en sammenblanding af alle dem, som vi træner hver dag, og vi bliver overvåget skarpt! Fører en Facebook-gruppe for vores lille Bootcamp med seks deltagere, og hver dag smækker min seje veninde, der er den vildeste crossfitter, dagens workout op – man liker for gennemført træning, og hvis man ikke liker, er man ude! Det er sgu et godt koncept, for hvem gider tabe til sine veninder. Ikke mig! Den kommende brud er også med, og det er super skægt og motiverende at træne sammen frem til den store dag, selvom vi er spredt i København og Aarhus. Og det giver faktisk pote, tror jeg. Mest i centimeter. Har ikke været så stringent med målebåndet, men er da alligevel snævret 6 cm ind på en lille uge sådan fordelt over arm, ben, talje og hofte – og lidt har da også ret! Faktisk sidder mit tøj bedre end det længe har gjort, og det er vel den bedste målestok!

Kroppen er sgu vild. Tænk at jeg for knap 30 uger siden havde en stor vom med en baby indeni – og nu er den baby bare ude og lever sit eget liv med ca. 8 kg kampvægt og 70 cm højde – crazy world! Min mave har faktisk fundet sin form igen… Men røven – den er altså blevet mere flad! Det siger jeg jer – sådan en fødsel giver altså en fladere bagdel, men så er det jo godt, at jeg lige nu deltager i BOOTYLICIOUS Bootcamp, så vi kan få rodet bod på det👊

20140716-110849-40129851.jpg