Amager Strandpark, you are my favourite 👌🏼

 

 
Karl-Peter er den vildeste krammebamse for tiden! Åh hvor er jeg vild med at have en kærlig dreng, der uddeler kys og kram konstant! 
Mit barn sover nu middagslur i hedebølgen på nu tredje time, og så viser magien sig! Jeg har fået slappet så tilpas meget af, at rastløsheden indfinder sig, og jeg føler, der er tid og overskud til blogging. Det er ikke så ofte, det sker for tiden – og det er jeg faktisk ret træt af.

Derfor håber jeg, at de tre ugers sommerferie, som starter på fredag kan bringe ro og lyst til skriverier herinde, for jeg vil jo så gerne… Det er bare så forbandet svært at finde tid til det hele. En prioritering vil nogle mene – og ja, helt rigtigt! Hvis bare jeg havde mere mulighed for at prioritere at blogge, så gjorde jeg det, men mit arbejde tager meget af min tid, og så vil jeg også have tid til min lille familie! #hverdagenskabale

Nå, men tilbage til overskriften. Jeg har sådan gået og spekuleret på, hvad det egentlig er, jeg gerne vil dele på min blog – sådan udover mit liv i ord. Og jeg er kommet frem til at det er de steder, jeg kommer – steder som giver mindeværdige oplevelser, og som får mig til at føle mig levende. Jeg elsker at rejse, men det er jo ikke altid at destinationen behøver at være New York eller Hong Kong før det er værd at dele. Derfor vil jeg fremover skrive om de steder, jeg oplever på vej. Og lad mig starte med et af de steder, jeg kommer allermest og holder så utrolig meget af: Amager Strandpark. 

   
 Vi bor kun fem minutter derfra på cykel, og jeg er så vild med det sted. Her ruller jeg ugentlig med Karl-Peter i klapvognen, jeg drømmer om at løbe mange ture der (pt bliver det ved tanken), vi hænger ud og spiser is, og så er det stedet, jeg cykler hen, når jeg har brug for en pause. Havet gør mig godt – og et sted, der minder lidt om Venice Beach i LA nærmest lige i baghaven, er sgu ikke til at kimse af! Vi har været der hele weekenden… Badet og lavet strandslotte og spist pandekage svødt i chokolade og banan! Haps! Jeg forelsker mig altid lidt i livet, når jeg befinder mig lige der – derfor er det et af mine absolutte yndlingssteder👌🏼   

God solrig søndag – og skynd dig en tur på strandparken, hvis du endnu ikke har været der!

Reklamer

Så er det sgu forår – igen!





Ja, man overraskes nærmest hvert år, når den første forårsdag rammer med sol, varmere grader og erantis i haven. Men det føles jo så forbandet godt og nyt! Sol i ansigtet, blå himmel og åben terrassedør er virkelig noget, der kan give mig ny energi og en lyst til at rydde op, starte på en frisk eller bare være ude og suge frisk luft til mig.

Vi har gjort lidt af det hele i dag. Startede dog lidt nedtursagtigt ved akutmodtagelsen på Hvidovre i morges med en sløj dreng med over 40 i feber. Som altid bliver jeg helt anspændt, når jeg skal besøge en læge, for jeg føler altid, at man skal være døden nær for at have berettigelse til at være der. Det var KP selvfølgelig og heldigvis ikke, men han var skidt – dog ikke mere skidt end at vi godt kunne have blevet hjemme ifølge lægen, som helt tydeligt møder for mange pyller-forældre. Ser ikke mig selv som sådan en, men altså – vi fik tjekket vores dreng, og det var det vigtigste! Fra dårligt til godt! Vi gik den dejligste tur rundt på Amager Strandpark i solskin og med kaffe i hånden. Det mindede mig helt om at være på barsel igen og have al tid i verden. Ih hvor jeg dog elsker sådan en følelse – midt i en ellers hektisk hverdag! Dagen har også budt på terrassehygge og en masse kaffe. KP sover på 3. time, og det giver lige tid til ro og afslapning for en stund! Tak basse! Jeg håber, han vågner op og er feberfri og frisk, så vi er klar til en ny uge, der ikke bliver helt som alle de andre 😍❤️

God søndag – håber også solen har ramt jer med sine stråler i dag!



En tiendel Ironman

IMG_0009.JPG

Lidt har vel også ret 😜
For jeg er sgu stolt af, at jeg 7 måneders efter fødslen af min søn har gennemført en mini Triathlon på 400 M svømning, 18 km cykling og 4 km løb – en såkaldt 4:18:4. Det gjorde jeg i lørdags – i selskab med min skønne veninde Frederikke. Og det var FEDT! Især da vi løb over målstregen med hinanden hånd i hånd – sådan rigtig tøseagtigt 😊

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde fået trænet nok – især på løbet, så det var klart det hårdeste. Svømningen gik som smurt – vi klarede de 400 M i havet iført våddragt i fin stil og på tiden 11 min. Det er vist meget godt! Skiftet til cyklen tog lidt tid – det er sgu svært at trække tørt tøj på en våd krop – og afsted det gik! Jeg trak lidt under cyklingen, og under løbet var det klart Frede, der trak mig! Super fedt at gennemføre sammen – ikke i nogen vild tid men under målet på 1:40. Vi kom nemlig ind på 1:37 og næste år skal vi selvfølgelig under 1:30👊

Sådan en mini tri kan virkelig anbefales. Især når det foregår i skønne omgivelser på Amager Strandpark og under blå himmel!

IMG_0008.JPG

IMG_0013.JPG

Amager Strandpark og kampen med sutten

Nu er det S O M M E R, og det er jo for fedt! Amager Strandpark stråler i solen og er mit erklærede yndlingssted i København. Godt jeg kun bor 10 min gang derfra – win 🙏

20140522-210235-75755329.jpg

20140522-210233-75753102.jpg

Jeg “strollede” en tur derned i dag – bare lige for at få lidt sol i fjæset og opleve sommeren, som leves på virkelig mange måder dernede. Storfamilier holder picnic, nogle ryger vandpibe, andre løber, der sejles i kajak og grilles pølser, og det konkurreres i hvem der har størst nosser til at hoppe i det kolde vand. Og så gås der med babyer i vogne. Sådan en var jeg i dag. I går var jeg den lille familie i det hippe københavner item – christianiacyklen. Sådan en har vi nemlig lige fået, og den er et hit. Lille basse i autostol og ind på laddet med mutti og far i pedalerne (han kan ikke være i laddet med en autostol 😂), og så er vi af sted. Spår vi kommer til at fare en del rundt i den i sommer og opleve København!

20140522-210412-75852211.jpg

20140522-210412-75852768.jpg

Og så er dagen i dag også dagen, hvor jeg endelig vandt kampen mod sutten! Karl-Peter har været sutte-nægter de sidste mange dage og uger, men det slår jeg mig ikke til tåls med. Synes det må være godt at have den sut til tryghed og hygge i ny og næ – og særligt også når han skal passes af andre (nogle der sagde ego-mor?!) – så jeg tog kampen op… Det har jeg gjort en del gange… Men i dag vandt jeg. KP tog den skide sut og suttede løs og ville slet ikke slippe igen. Det var som om at pointen med den “narresut” endelig gik op for ham… “Ok, der kommer ikke mælk, men det er nu dejligt nok alligevel” – og så gik han i brædderne. Mega optur og nu skal træningen bare holdes ved lige, så han bliver ved med at være vild med sutten og ikke behøver hænge unødvendigt i mine babser… Det bliver sgu lidt anstrengende i længden. Så derfor, 1-0 til mor og sutten 🙏 (nu må vi se hvor længe det varer…)

20140522-211104-76264813.jpg

20140522-211103-76263176.jpg

Opturslørdag

20140426-123843.jpg

I know – jeg har sagt det før, men lørdag er virkelig optursdag nr 1 i min verden! Og så især når solen skinner, fuglene kvidrer, alt blomstrer og skyder ud☀️ og man oveni endda også er beriget med sød mand og dejligste baby!

Ugens yndlingsdag er således startet med lækker morgenmad for to (baby sov), sol ind ad vinduet og efterfølgende gåtur ved favoritspottet Amager Strandpark. Amen altså… Jeg ved godt, at jeg er en stor gang idyl og lykke, men hvorfor gemme det væk, når det er sådan, det er?!

20140426-123853.jpg

20140426-123859.jpg

Og så er min halvdovne baby på snart 3,5 mdr efterhånden ved at gide at lægge på maven (med hjælpemidler) i mere end 30 sek ad gangen… Det er jo også en slags optur!

God lørdag derude ☀️🙏

20140426-123914.jpg