Om lidt af hvert

IMG_7381
Om lidt er det hverdag. Sådan rigtig hverdag. Basse i dagpleje, mor og far på arbejde, hente-bringe, handle, huske motion og hinanden og se venner og familie. Ih det bliver spændende – og jeg glæder mig! Glæder mig til at se hvordan det hele skal løbe af stablen, hvilke udfordringer der bliver, hvad vi er mega gode til, og hvor vi halter bagefter!

Vi er så småt igang! Karl-Peter startede i dagpleje i går, og det går jo sådan langsomt frem! Jeg smuttede i 40 min i dag – det har jeg det egentlig ikke svært ved – og kom tilbage til en overtræt og derfor hulkende dreng! Det havde jeg det svært ved. Av i maven! Så håber vi rammer en bedre dag i morgen😊 lige nu sover han på 3. time i sin middagslur, så jeg tror, det var søvn på kontoen, der manglede!

Torsdag kommer mine to søstre og forældre til København, hvor vi skal have en rigtig familiedag kun med os fem (og lille KP), det bliver fedt! Sker ligesom ikke så ofte længere, nu hvor begge mine søstre er godt gift og har henholdsvis tre og fire børn! Vi skal bare hygge, sludre, shoppe og snakke bryllup – ih hvor er det tiltrængt med sådan en dag, når ens nærmeste ikke bor lige rundt om hjørnet!

Og fredag, som er min aller aller allersidste barselsdag (i denne omgang 😜), har jeg lagt ego-planer. Jeg afleverer min dreng, tager direkte til frisør til en masse forkælelse, derfra videre til Marc by Marc Jacobs lagersalg, som efterfølges af endnu et lagersalg med sko🙈. Denne skønne shoppetur afsluttes med frokost, inden jeg henter mit forhåbentligt glade og tilfredse barn hos sin dagplejemor! Håber sådan planen lykkes og føres til ende👊

Måske nogen har tænkt over, om det der tv-program, som jeg medvirker i, mon nogensinde ruller hen over skærmen. Jaaa det skulle da vist snart gøre! Selve programmet begyndte i går på DR3 kl 21:30 med første afsnit, som jeg egentlig troede, jeg var med i, men de har tydeligvis ændret på rækkefølgen, og derfor ved jeg ikke, hvornår det kommer… En mandag aften en af de kommende uger! Omg 🙈 hvordan bliver det mon at se og ikke mindst høre sig selv på tv?!?! Jesus!

Ellers er livet egentlig helt ok for tiden. Der sker igen mange første gange, som dengang Karl-Peter var helt lille. Nu består de første gange i at cykle, gå i dagpleje, stå selv, drikke af en kop og sådan nogle pludseligt helt almindelige ting, som et barn på 9 måneder kan!

IMG_7374-1.JPG

Jeg selv ser frem til at komme igang med mit nye job, cykle en ny vej hver dag, møde kolleger, få kunder og meget! Der venter også mig en masse første gange lige forude… Det bliver så spændende! Elsker alt det ukendte og nye😊

Det var noget om lidt af hvert! Ha’ en dejlig solrig tirsdag og nyd det smukke efterår 🍁🍂👏

IMG_7346-0.JPG

Reklamer

9 M Å N E D E R – og klar til dagpleje

IMG_7317.JPG
I dag bliver Karl-Peter ni måneder. Han er virkelig ved at blive sin egen. En rigtig lille dreng, og det er så skægt. Med fare for at gentage mig selv, så går tiden virkelig så stærkt, men nu er han nået dertil, hvor der skal ske mere end bare at hænge ud med sin moar. Det er både han og jeg klar til… selvom jeg sikkert kommer til at savne ham helt ad pommern til!

Lige om lidt – d. 27. oktober – starter han nemlig i privat dagpleje, en midlertidig løsning, indtil vi får plads i vuggestue, men det bliver rigtig godt. Han er jo kun lige fyldt 9 måneder, når han starter, og jeg tror, det er helt fint med en blid start hos en sød dame og med kun to andre babyer. På en eller anden måde glæder jeg mig rigtig meget til hverdagen samtidig med, at jeg også er lidt spændt på, hvordan det hele bliver med aflevere/hente, tid, mad, hygge, arbejde osv. Er ret sikker på, at det bliver godt for alle at komme ud og blive lidt stimuleret på andre måder end de sidste ni måneder.

Karl-Peter er nået dertil, hvor han nu vil stå op af alt, går rundt langs sofa og sofaborde, falder og får en masse skrammer, spiser det meste bare ikke rugbrødshapsere, sover ca. to lure om dagen, smiler og er generelt glad og i godt humør. Han er en lille livsspreder, som jeg er lykkelig for at have fået ind i mit liv!

IMG_7323.JPG

Der er noget, jeg har glemt at fortælle…

IMG_6806Min fine ring i rosé guld med brillianter er speciallavet hos Guldsmed Hingelberg i Aarhus (som desværre lige er lukket). Jeg har arbejdet der flere år under i min studietid, så min lille drøm om at få min kærlighedsring derfra nåede heldigvis at blive opfyldt.

… og det er ikke, fordi jeg ikke har ville eller glemt det. Det er faktisk ret store sager. Jeg skal sgu GIFTES! Sådan rigtigt i kirke og alt muligt. Faktisk så er jeg gift, men det lægger jeg ikke så meget i. Ja, det lyder måske lidt forkert, men Lasse og jeg tog en spontan beslutning tilbage i marts, da vi som nybagte forældre mente, at vi måtte have styr på det juridiske. Derfor gik vi en skøn vinter lørdag ind på Københavns Rådhus og sagde ja og ja og fik styr på papirerne. Jeg skrev faktisk om det her på bloggen, fordi jeg alligevel følte, at jeg var nødt til at markere dagen, men ingen måtte vide, hvad vi havde lavet. Vi fortalte det først til vores nærmeste ca. 1 måned senere til Karl-Peters barnedåb. Nu skal vi så giftes – sådan for real. Det er noget helt andet for mig end rådhuset, og jeg er så glad for, at vi gør det på denne her måde. Det føles helt rigtigt for mig. Nogle ville måske synes, at vi har taget glæderne på forskud, men i vores verden er de bare delt op, så ja’et i marts var af juridisk karakter, og ja’et, der (forhåbentligt) venter til næste marts er af kærlighed.

Har han så friet og alt muligt? Ja og nej. For Lasse er ikke typen, der køber røde roser og falder ned på knæ et romantisk sted og siger de helt rigtige ord. Det havde jeg måske faktisk lidt drømt om, hvis jeg skal være ærlig og så alligevel. For jeg vil allerhelst have ham, som han er, og ikke gøre ham til noget, han ikke er, for at stille mig tilfreds. Og så siger han sådan for det meste de rigtige ord 😉

Snakken, som førte til bryllup og giftemål, skete tilbage i februar i år – på vores fantastiske skiferie til Østrig med en fem uger gammel baby. Så det der med at det ikke fandt sted et romantisk sted er jo lidt løgn. Nå, men her kom til vi ind på emnet, og Lasse sagde; “skal vi ikke gifte os?”. Det er vel lidt som et frieri, ik – eller hvad? 😉 Jeg sagde JO – jeg vil elske at være gift med dig, men hvordan? Han mente bare nu og her, og det kunne jeg ikke lige forlige mig med. Så efter at have gået nogle uger og funderet over det, fandt jeg frem til at det kunne vi da ligeså godt gøre. Vi elsker jo hinanden, har fået en baby sammen og ved, at vi skal være sammen for resten af livet. Så jeg kom op med en løsning. Uden Lasse egentlig vidste det. Jeg planlagde tid på København Rådhus og fik lokket nogle NEM-id tal ud af den distræte mand og fik på den måde gjort alt klar til at vi bare kunne svinge forbi rådhuset og sige ja. Jeg fortalte Lasse om min lille surprise og endelige beslutning dagen før dagen, og som han nu engang er, var han frisk og tog det hele helt afslappet. Aftalen var så, at med et “juridisk og praktisk” ja, fulgte et romantisk og festligt JA senere med kirke, fest og hele pivtøjet. Sådan gik det, at vi nu egentlig er gift, men har inviteret til stort bryllup til næste år. Og jeg freaking glæder mig. Har aldrig været pigen, der drømte om et stort prinsessebryllup – jeg vil bare gerne være flot, have en fest og være sammen med alle dem, jeg holder af. Hvornår er det lige, man igen får muligheden for at holde en kæmpe fest med alt, hvad det indebærer?!

Så nu vi er igang med de mange forberedelser. Invitationen er ved at blive designet og lavet. Forhandlinger med stedet er ved at blive lukket. Kjolen er sgu i hus. Ja, sejt nok, ik. Jeg var forbi Vintage Bride på Frederiksberg, og den allerførste kjole jeg prøvede var KJOLEN! Den er så fin, enkel, flot og lidt fræk, vejer ingenting og ligner en million. Den er fra mærket Claire Pettibone, og så skal jeg vist heller ikke afsløre mere! Igen er jeg ikke pigen, der drømmer om en stor marengs, og som har behov for at prøve tusindvis af kjoler – denne her var bare rigtig, og så er der ikke meget mere pjat med det! Glæder mig så meget til at have den på en hel dag og give den gas på dansegulvet. Nå, det blev til en lang historie om bryllup, men så stor en ting skal jo også have lov til at fylde lidt.

I år på datoen 15.3.2014 sagde jeg JA til den mand, jeg vil leve med resten af livet, og næste år i præcis omvendt talrække den 14.3.2015 siger jeg så sådan rigtigt JA med de vigtigste mennesker omkring mig, og med alt hvad det indebærer af fest, kærlighed, dans og drinks!

 

September, sensommer og spændende sager

It’s been a while! Det ved jeg. Tiden flyver afsted, og selvom det nok er en af de mest brugte klicheer, så er det så sandt, som det er sagt! Der sker mange ting i mit lille liv, og det skal alt sammen opleves, indtages, optages, ædes og fordøjes, og september har været en stor mundfuld! Men den smagte godt 😜

IMG_7239.JPG

Vi (og hermed hentydes til mig selv og min allerbedste rejsekammerat Karl-Peter) startede måneden med en uges tid i Jylland. Her indhentede vi oplevelser og tid med dem, vi elsker så meget af i den anden ende af landet. Sådanne fire dage kan hurtigt gå, når man skal fra Aarhus til Saksild til Horsens til Silkeborg og tilbage til Aarhus igen og samtidig nå at hygge sig og slappe af, men det lykkes, og turen var en succes!

September var også måneden, hvor min rejsebuddy blev 8 mdr, faren løb sin femte halvmaraton, og vi fejrede 5 års kærlighed. Vi tog på tur til Malmø med Louise og Julius, vi besøgte Den Blå Planet for første (men ikke sidste) gang, vi cafeshoppede på Amager og vi spiste kager og købte nye sager! Det har også været måneden, hvor min fremtid for alvor har været oppe til revidering, og jeg har udforsket og undersøgt nye muligheder. Jeg har rendt til møder, været forvirret, begejstret, en smule nervøs, spændt og på en gang skulle holde hovedet koldt og mærke efter i maven. Det hele er endt med, at jeg meget snart kaster mig ud i nye udfordringer – og det føles rigtigt og godt! Jeg elsker at udfordre mig selv, og jeg elsker at rykke mig. September var måneden, hvor jeg tog de første spæde skridt, og november bliver således måneden, hvor jeg tager nogle endnu større! It’s gonna be exciting!
Og ja, hvem siger egentlig, at barsel behøver sætte faglig udvikling helt på hold… Ikke jeg! Min barsel – og særligt denne måned – har været en fantastisk dejlig blanding af STORE og små forandringer, beslutninger og oplevelser!

8 M Å N E D E R og en tur i Den Blå Planet

IMG_7113.JPG

Det er ikke meget, jeg er på bloggen i disse uger. Den evige undskyldning – jeg har for travlt med livet udenfor! Men altså, det er sandt. For tiden flyver, dagene går. Karl-Peter fyldte 8 måneder i mandags, og som den milepæl det er, blev det fejret med rugbrødshapsere i et stort svineri til ren fornøjelse for den lille mand😊

Det er simpelthen så vildt, at det er mig, der har en dreng på 8 – som i OTTE – måneder. Jeg har jo hele tiden været hende med den lille baby, men det er dælme slut! Nu sidder der en stor krabat og griner af mig, en der har sin egen vilje og spilopper i øjnene. Der er ikke gang i kravleriet – derimod vil han meget gerne stå op på sine stærke ben og er endda begyndt at tage nogle skridt… Altså med mig i hænderne. Tænder er der ingen af endnu, selvom vi her har gået og troet de sidste to-tre måneder, at de var på vej! Men jeg har hørt fra veninde-mødre, at jeg skal nyde min tandløse lille dreng, for pludselig bliver han bare meget større med munden fuld af pløkker.

Jeg nyder stadig at være på barsel. Dog er det blevet en kende hårdere med mere aktivitet og underholdning på programmet. Karl-Peter sover for det meste kun to lure dagligt nu, og det giver ikke meget “afslapningstid”. Skal dog lige siges, at han pt sover på vej ind i tredje time efter en god gang salmesang (og nu vil jeg så vædde med, at han vågner! Don’t say it out loud!)

De bedste dage er ofte dem med planer, og derfor finder jeg tit på ting, vi skal. I går blev det så spontant til en tur i Den Blå Planet. Vi bor 3 km derfra, og så var det vist på tide med en debut. Tænkte samtidig at det at kigge på fisk måtte være the shit for sådan en lille fyr – og det var det!

IMG_7124.JPG

Efter at have trillet rundt i dybet i en time og spist croissant med stor fornøjelse, drattede Karl-Peter om i vognen og sov hele gåturen hjem. Sådanne barselsdage er de bedste – og jeg huske at nyde dem i stor stil, for om godt to måneder er den tid forbi, og hverdagen kalder igen! Den her barsel har om noget lært mig at være tilstede lige nu og her, og det håber jeg, at jeg kan tage med mig videre…. Måske det ikke er barslen, men det at få Karl-Peter ind i livet, der har gjort forskellen! Jeg er i hvert fald vild med det 😍

IMG_7117.JPG

Jeg en gård mig bygge vil

IMG_7097.JPG

Ja, hvis bare det var så vel og ligetil! Kender I det der med at tænke på fremtiden, og hvad man egentlig gerne vil være, når man bliver stor, selvom man er blevet stor?!? Hmm sådanne tanker kan jeg stadig have af og til – og også lige for tiden, hvor jeg ikke som sådan er en del af arbejdsmarkedet for en stund! Det er ikke, fordi jeg er hverken træt af mit job eller føler jeg har valgt forkert “karrierevej” med en uddannelse i kommunikation – bestemt ikke! Det er mere bare, at jeg nogle gange får en ubændig lyst til at starte mit eget, være min egen herre og skabe min egen succes. Men jeg ved bare ikke helt med hvad… Har mange ideer, men ikke den der konkrete ide eller stærke koncept. Samtidig synes jeg også, der er så skide mange spændende jobs og virksomheder derude, at der er nok af muligheder for et langt liv. Men det kan ikke stoppe mine tanker. Måske er det, fordi jeg er lidt af en rastløs sjæl, der godt kan lide at have en ny plan liggende… Noget nyt der skal ske! Og egentlig er det vel ikke helt skidt. Engang sagde en klog coach-type til mig: “brug dit drive alt det du kan – også selvom du ikke altid behøver at rykke på drømme og planer på én gang!” Det er nok rigtigt – skal bare lige finde ud af at knække den nød!

Lige nu hedder næste afkørsel på jobvejen “tilbage fra barsel”, og så håber og tror jeg på, at der venter nye, spændende oplevelser på den køretur. Men jeg stopper nok ikke sådan lige med at drømme og tænke… Og måske jeg engang får “bygget” den gård 😊

(Bemærk; min barselshjerne kan kun diske op med en overskrift på og metafor for dagens emne baseret på en populær børnesang. Det er så så langt kreativiteten pt rækker her hos mig 😳🙈)

Mit bedste barselsråd

IMG_7003Et enkelt og meget simpelt råd må jeg lige give videre… 

Når man indtræder en ny verden som mor og har udsigt til mange måneders barsel med sin lille baby, så modtager man virkelig virkelig mange gode råd fra andre mødre til at komme helskindet igennem den første tid. Det er alt sammen meget dejligt, men man skal virkelig også være god til at sortere i rådene, for det er umuligt at følge dem alle, og prøver man, bliver man bare skuffet over, at det ikke virker for én. Jeg tror på, det er vigtigt, at man lige trækker vejret og finder ud af, hvad der virker for én selv – i en ny rolle som mor, med en baby man lige skal lære at kende osv osv. Men er der et råd, der har givet mening for mig og stadig gør det, og som jeg derfor lige skynder mig at give videre, så er det så såre simpelt som: “Husk på – ikke to dage er ens”. Det lyder alt alt for banalt, men det virker altså. Når jeg har en dårlig dag, hvor ingenting fungerer, og min baby er en sur røv, tænker jeg: “Okay, i morgen er en ny dag – den bliver sikkert meget bedre”. Og det gør den jo. Og når jeg så har en virkelig god dag, hvor alt bare spiller, sætter jeg ekstra meget pris på den, og tænker “Nyd det nu for pokker – dagen kommer ikke igen”. Det lyder måske en anelse plat og højhelligt, men det virker. Jeg får det bedste ud af dagen – god eller dårlig – og det bedste af det hele… jeg hænger mig ikke for meget i RYTMER. Jeg er helt med på, at børn har rytmer og har godt af at have rytmer, men man kan jo for h… ikke sove og spise og skide på samme minut dag ud og dag ind. Derfor fylder rytmer ikke så herrens meget i min barsel. Jeg opfylder de nødvendige behov for mit barn – han spiser, når han er sulten og sover, når han er træt, og så går det hele meget bedre. For den ene dag tager han 3 timers lur og den næste kun 40 min., og hvis jeg hænger mig for meget i at det skal være så ens så ens, så bliver jeg bare skuffet. Derfor gør det mig rolig og sænker mine forventninger til mig selv og min baby, når jeg holder mig til “ikke to dage er ens”. Simple but true 🙂

IMG_7005Her er selvfølgelig et billede fra en af de helt gode dage. Solskin, leg og glad baby midt i Kongens Have – på en dag sidst i august.