Den magiske dag 14.3.2015

Trine og Lasse (1 of 108)

WOW! Helt blæst omkuld og stopfyldt af kærlighed og minder. Sådan var følelsen lige efter vores bryllup for nu mere end halvanden måned siden. Det er egentlig først nu, at jeg begynder at kunne rumme alle indtrykkene, for sådan dag kræver virkelig tid at fordøje – altså på den helt vildt fantastiske måde.

Det var en kold og blæsende dag midt i marts. Solen tittede frem af og til, der var blå himmel med små skyer, og vejret kunne ikke rigtig finde ud af, om det ville være vinter eller forår. Præcis som vi havde talt om, da vi valgte lige denne årstid. Og hvis man spørger os, om vi helst ville vælge vinter eller forår, hvis vi virkelig skulle, så ville vi være i tvivl, for vi elsker begge årstider højt. Nå, men efter en fredag aften i selskab med to af mine tætteste veninder og en del alkohol (mere end vi nok lige havde planlagt), stod vi spændte ud af sengen kl. 7 lørdag morgen. Jeg havde fået æren af Karl-Peters propeldans i sengen hele natten, mens Lasse overnattede på hotel i Aarhus, men det var hyggeligt. Efter morgenmaden kørte Merete og jeg til Aarhus, hvor jeg havde en tid til hår og make-up hos Per Coiffure. Det hele startede rigtig godt, højt humør og masser af sniksnak, indtil jeg et stykke inde i håropsætningen pludselig fik et nervøst sammenbrud og var sikker på, at det ville blive helt ad helvede til. Frisøren beroligerede mig heldigvis midt i tårerstrømmen med, at jeg var en af de nemmere brude… say what?!?!… og vi fortsatte, indtil alle mand var tilfredse. Jeg synes dog stadig, at det der med udseendet er noget af det mest angstprovokerende ved at blive gift. Alle kigger på dig, har en holdning til dit hår, din kjole, din make-up, dine smykker, og du skal bare shine. Dette er dagen, hvor du virkelig bare skal se allerflottest ud! Pres! Men jeg synes, det blev rigtig fint, og jeg havde det rigtig godt i hele mit “udstyr” – en vigtig faktor for mig.

Tilbage i sommerhuset – 1 km fra kirken – stod min mor klar med hjemmelavede tarteletter, for vi skulle da lige have lidt i maven (min mors udtryk!). Og min mor er faktisk ikke sådan en gammel kogekone fra landet, men en ret smart bydame. Tarteletter er jo den sejeste ret at køre ned, lige inden du skal gå op ad kirkegulvet. Thumbs up, mor!

Så gik det stærkt. Fotografen kom forbi, jeg kom i min yndlingsbrudekjole købt hos Vintage Bride – nu Maria Fekih – på Frederiksberg og slør til gulvet, blondestrømper, min mormors gamle sko og heritage øreringe fra Georg Jensen. Jeg havde så travlt med at få fotografen til at komme afsted til kirken og tage billeder af gæsterne, at jeg faktisk ikke fik taget nogen billeder af mig selv i kjolen. Det ærgrer mig nu, men sådan er man altid så klog bagefter. Kl. 13:45 fik jeg bundet min fars butterfly, og vi satte os ud i den gamle Ford A, som vores forældre havde arrangeret. Vi kørte til kirken til lyden af klokkerne, og jeg var spændt som aldrig før. Tusind tanker fløj rundt i mit hoved, og samtidig kunne jeg kun koncentrere mig om at være tilstede lige nu og her. Vild følelse! Jeg kan slet ikke huske turen op ad kirkegulvet – jo at jeg nærmest svævede – men ikke hvem jeg så! Kun Lasse. Bagefter er det ret sjovt at se billeder af helt andre vinkler i dem, jeg så den dag.

Trine og Lasse (92 of 205)

Der var smukt i kirken. Friske blomster. En stemning af uformel højtidelighed og hjertevarme. Et rum fyldt til bristepunktet af alle dem, du holder af. 100 styks. Alle øjne rettet på os. Præsten holdt en formidabel tale, som flere efterfølgende husker – det sker ikke tit. Vi fik sagt ja det rigtige sted, det blev spillet trompet, folk klappede, vi grinede og kyssede. Det var ligesom det skulle være. Ikke for helligt – ikke for religiøst, men fyldt med tro, håb og kærlighed.

Trine og Lasse (194 of 205)

Efter tusindvis af knus og lykønskninger i bidende blæst og kulde gik turen i tøffende Ford A mod havnen i Aarhus. Den køretur var det bedste break hele den dag. Ham og jeg. På bagsædet af en bil med kage og champagne. Ahh… og champagne satte godt og beroligende ind. Vi ankom til Turbinehallen – stedet for den store fest – og begav os hurtigt ud på fotosession. Vi havde lavet en aftale med Mads, som tager de fineste billeder (pst – tjek hans side ud på Facebook under “Billeder i Hovedet”), og han fik foreviget vores dag rundt i industrikvarteret ved havnen.

Tilbage i Turbinehallen var receptionen godt igang, der blev snakket, hygget, spist hapsere, sippet champagne og åbnet gaver… OMG nogle vilde gaver! Det er jeg også stadig helt overvældet over. Så mange fine og flotte ting på én gang – kun til os! Vi gik til bords lidt i 18, og derfra gik tiden hurtigere end hurtig. Jeg har aldrig været udsat for så mange fantastiske og stærke indtryk som fra kl. 18 til 24 den dag. Taler, mad, søde ord, vin, mad, flere ord, kys, sang, grin, vin, mad og taler. Jeg husker det hele og samtidig flyder det lidt sammen. Jeg kunne skrive en stil om hver tale og indslag, men det bliver langt og tungt – jeg kan bare sige, at jeg var lykkelig ud til fingerspidserne, og alle havde gjort så meget ud af det. Selvom jeg kender min mand, så fik jeg alligevel også set en ny side af ham, som jeg er meget imponeret over. Hans tale sidder godt fast i mit sind!

Brudevalsen nåede vi lige inden midnat, og min veninde fortæller, at jeg var mere optaget af at snave end at koncentrere mig om dansetrinene, og ja – det er sikkert meget rigtigt! Natten slog sig fri, og samme gjorde alle med dans til DJ og drinks i baren. Den bar gjorde det så godt. En af grundene til, at valget faldt på Turbinehallen sammen med det rå og rustikke udtryk, vi var vilde med! Pølsevognen servicerede en sulten kø af danseglade gæster midt på natten, og lidt i 4 var der ikke mere energi i brudeparret. Jeg tog skoene i den ene hånd, og min mand i den anden og gik ud i den kolde, klare nat og fandt vej til  hotelværelset hævet op over Aarhus. Det var en magisk, magisk, magisk dag, aften og nat, som vi aldrig glemmer. Jeg føler mig meget heldig!

PS. der er så mange detaljer, jeg gerne vil dele, men det må blive på et senere tidspunkt. Lasse havde forresten stået for brudebuketten, og det synes jeg virkelig, han havde klaret godt. Fin, naturlig, enkel og lidt vild…

Lidt bryllupsbillederspam til dem, der har lyst…

Trine og Lasse (26 of 108)

Trine og Lasse (127 of 205)

Trine og Lasse (24 of 108)Trine og Lasse (12 of 108)

 

Trine og Lasse (203 of 205)

Trine og Lasse (200 of 205)

 

Reklamer

Så er det sgu forår – igen!





Ja, man overraskes nærmest hvert år, når den første forårsdag rammer med sol, varmere grader og erantis i haven. Men det føles jo så forbandet godt og nyt! Sol i ansigtet, blå himmel og åben terrassedør er virkelig noget, der kan give mig ny energi og en lyst til at rydde op, starte på en frisk eller bare være ude og suge frisk luft til mig.

Vi har gjort lidt af det hele i dag. Startede dog lidt nedtursagtigt ved akutmodtagelsen på Hvidovre i morges med en sløj dreng med over 40 i feber. Som altid bliver jeg helt anspændt, når jeg skal besøge en læge, for jeg føler altid, at man skal være døden nær for at have berettigelse til at være der. Det var KP selvfølgelig og heldigvis ikke, men han var skidt – dog ikke mere skidt end at vi godt kunne have blevet hjemme ifølge lægen, som helt tydeligt møder for mange pyller-forældre. Ser ikke mig selv som sådan en, men altså – vi fik tjekket vores dreng, og det var det vigtigste! Fra dårligt til godt! Vi gik den dejligste tur rundt på Amager Strandpark i solskin og med kaffe i hånden. Det mindede mig helt om at være på barsel igen og have al tid i verden. Ih hvor jeg dog elsker sådan en følelse – midt i en ellers hektisk hverdag! Dagen har også budt på terrassehygge og en masse kaffe. KP sover på 3. time, og det giver lige tid til ro og afslapning for en stund! Tak basse! Jeg håber, han vågner op og er feberfri og frisk, så vi er klar til en ny uge, der ikke bliver helt som alle de andre 😍❤️

God søndag – håber også solen har ramt jer med sine stråler i dag!



En uge tilbage…

Vores fine og meget “os”-agtige invitation, som er lavet af superseje marialyng.dk, der pt. holder til Paris!

Jeg ligger lige nu på sofaen i et stille øjeblik og får nerver på og kriller i maven over, at der lige præcis er en uge til kirkeklokkerne ringer, og jeg sidder med min far på vej til MIT EGET bryllup 💞 det bliver så fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt!

Tænk at dage, uger og måneder bare går så stærkt. Synes ikke, det er længe siden, vi tog en spontan beslutning og blev juridisk gift. Det er nu et år siden, og siden har vi så arbejdet hen imod det rigtige bryllup og den store dag med 100 af vores nærmeste familie og venner. Og nu er det lige om hjørnet! 

Er alt så klar? Ja, det er det vel! Vi stresser i hvert fald ikke rigtig. Har styr på mit outfit (tror jeg nok), og det er vel det vigtigste! Mangler lige noget med en tale, men den er på vej ned på papir, så det når jeg nok også! 

Det er her, det går løs om 1 uge – Saksild Kirke. Lille landsby syd for Aarhus!  

15 målsætninger for ’15

445-1418347870

2015 er startet, og jeg er vild med det. Jeg kan altid godt lide en ny start, og januar har jeg aldrig haft noget imod (måske det er, fordi det er min fødselsdagsmåned :-)). Oveni det er 15 mit yndlingstal! Jeg synes simpelthen, det er så pænt og afrundet et tal, og så har det altid spillet en stor rolle i mit liv. Jeg er født den 15., har boet de fleste år af mit liv på nr. 15 (og nu bor jeg faktisk på nr. 150 – scary shit ik), jeg har født min søn den 15 (samme dag som min egen!), min rigtig gode veninde har fødselsdag den 15., og jeg er blevet gift den 15. Så… jeg har STORE forventninger til 2015!

Det gode ved et nyt år er, at man får reflekteret lidt over tilværelsen. Kigger tilbage på det forgangne år og frem på det nye og gør sig tanker om mål, der skal opnås. Sådan tror jeg, det er for de fleste – om de kalder det nytårsforsætter eller ej, sætter det i system eller ej eller taler højt om det eller ej. Jeg har aldrig gået ret meget om i nytårsforsætter, men det sidste par år har jeg skrevet ønsker og mål til det nye år ned på min telefon. Jeg synes, det er så hyggeligt at minde sig selv om det man vil gå efter, og så både undervejs og ved årets ende gøre status på, om det lykkedes. Nu hvor jeg har bloggen her, så lister jeg mine drømme, ønsker og målsætninger for 2015 her. Nogle er større end andre, nogle er nemmere end andre, og nogle er mere filosofiske end andre. For 15-tallets skyld kommer så her mine 15 målsætninger for 2015:

1) Som billedet siger; vær GLAD – sådan grundglad! Sørg for at se positivt og optimistisk på livet – det giver tifoldigt tilbage. Det synes jeg egentlig, at jeg er ok til at være, men nogle gange overtager bekymringer og tanker om de ting, der ikke virker, og så mister jeg smilet. Det vil jeg helst ikke!

2) Sig PYT! Jeg skal lære ikke at bekymre mig så meget om alt muligt og bare sige pyt til ting, som jeg enten ikke kan ændre på eller ikke har indflydelse på!

3) Sænk barren til 80 %! Nogle gange er 80 % også godt nok, og jeg har det med at tro, at jeg altid skal yde 120 %. Det er ret opslidende nogle gange, og det gør mig unødvendigt stresset og arbejdstræt – og så hænger det tæt sammen med punkt 1 og 2.

4) Vær en god mor! Det synes jeg egentlig, at jeg er, men så er det jo også et rimeligt overskueligt mål at have. Jeg kan dog altid huske på at være sammen med mit barn, når vi er sammen og ikke bruge tiden på alt muligt andet. Og så kan man aldrig give for mange kys og kram!

5) Vær i nuet! Udledt af ovenstående punkt. Jeg har det meget med at se fremad – planlægge den næste, den næste ferie, den næste måned og den næste fest. Når man er så fokuseret på det, der kommer næst, så glemmer man lidt at nyde det, der er lige nu. Jeg har ofte taget mig selv i at tænke tilbage på ting, og så have følelsen af ikke at have nydt det nok, da det stod på! Derfor skal jeg være bedre til at være lige nu – og der kan jeg lære meget af min mand 🙂

6) Vær en god kæreste og en sej kone! Selvom man er og bliver gift, så bliver man for mig altid ved med at være kærester. Lasse er jo mit kæ-re-ste eje udover Karl-Peter, og ordet kæreste gør for mig, at man hele tiden skal gøre sig fortjent til hinanden og lækre overfor hinanden, så gnisten ikke forsvinder ind i leverpostejs hverdagen. Jeg er glad for at være Lasses kone (så længe han bare ikke bruger ordet), men jeg synes ‘kone’ klinger lidt for meget af “at nu kan vi bare slappe af og få hængerøv”, og det er jeg ikke interesseret i. Jeg vil sørge for at være en sej kone, både i 2015, når jeg er 50 og 80.

7) Bliv gift – for real! 2015 bliver også året, hvor jeg skal giftes for alvor og sådan rigtigt med kirke, kage, middag, taler og brudevals – og jeg glææææder mig!

8) Stå skarpt til mit bryllup! Apropos bryllup, så er der præcis 2 mdr. og 10 dage til den store dag – shit, det er lige om lidt. Jeg har altid sagt, at jeg ville være den flotteste udgave af mig selv til mit bryllup, og det vil jeg! Derfor skal der lige arbejdes lidt på formen i en bootcamp – jeg skal strammes op her og der og måske tabe et par kilo fedt, selvom jeg faktisk er 3-4 kg under den vægt, jeg har vejet de sidste 10 år ca. (yeah)!

9) Rejs til NYC! Jeg har drømt om at rejse til New York de sidste 5 år. Jeg var der første og eneste gang i 2001 – stod på toppen af World Trade Center 2 måneder før den styrtede ned, og nu må det være på tide at vende tilbage. Planen er allerede på plads – skal på tøsetur og fejre min veninde, der fylder 40 med to af hendes andre veninder. Om det bliver april eller september ved vi ikke endnu, men jeg har sparet 1000 kr. op om måneden siden sidste år, så jeg ender med at få en pæn slat at shoppe for – weeeee 🙂

10) Vær god på mit job! Jeg startede nyt job som kommunikationsrådgiver d. 1. november 2014, så jeg er stadig ret ny – dog ikke i faget, som jeg har arbejdet med siden 2007. Jeg vil altid gerne gøre det godt, og det gælder også i mit nye job. At være god i job består så også for mig i at kunne sige til og fra på de rigtige tidspunkter og til de rigtige ting – jeg har brændt nallerne for meget på at sige ‘til’, så jeg skal være bedre til at kende mine egne grænser!

11) Bliv (en bedre) løber! Jeg vil så gerne blive god til at løbe, men det siger mig intet. Til gengæld siger hele konceptet mig en masse. Det er så nemt at smutte af sted, det er gratis, og 15-30 minutter er nok. Jeg skal bare i gang, og jeg har strandparken lige 5 min herfra, som indbyder til de dejligste og mest friske ture.

12) Skab mindeværdige ferieoplevelser! 2015 skal også være året, hvor vi kommer mere ud at rejse. Sidste år var vi kun i Østrig med en fem uger gammel baby, men ellers holdt vi alle ferier hjemme i DK. Det er skam også godt nok, men jeg har udlængsel og drømmer om så mange steder, jeg gerne vil se og opleve med mine to drenge. Vi starter i Italien på skiferie i uge 13, og så vil jeg gerne på en storbyferie nogle dage (måske London), et smut til sydeuropa til sommer og måske en tur til Asien til vinter. Om der bliver tid og økonomi får vi at se, men jeg drømmer 🙂

13) Vær spontan med venner! Den hektiske hverdag indbyder sjældent til spontanitet, men sammen med målsætningerne om at være mindre planlægger, sige mere pyt og leve mere i nuet ønsker jeg, at vi skal være mere spontant sammen med vores venner. Dumpe ind til en kaffe, aftale en middag om en time, passe hinandens børn på skift og spise en is, fordi vi har lyst. Det behøver ikke altid være en hel aften eller dag, der skal afsættes i kalenderen, før man kan ses – lidt er også godt og meget bedre end ingenting. Er dog sikker på at spontanitet kommer der mere af, når vi går de lyse og varme måneder i møde.

14) Sæt pris på det, jeg har! Der er altid noget, man ønsker sig – en ny ting til boligen, noget nyt tøj, en ferie eller en kærestetur. Det er bare ikke altid, at det gør ekstra glad eller er muligt, og derfor vil jeg tænke over at sætte pris på det, jeg har nu og her, for jeg har reelt alt det, jeg har brug for. Det, jeg får udover, er bare bonus! (lyder måske lige pladderromantisk og filosofisk nok, men det er jo sandt!)

15) Bliv ved med at drømme! Jeg er og bliver en drømmer. Jeg drømmer om fremtiden – apropos punkt 5 og om hvad jeg ønsker for min lille familie både i form af bolig, karrierer, ferier, oplevelser, livsstil osv. Det vil jeg gerne blive ved med, men på en måde så jeg ikke er utilfreds med der, hvor jeg er lige nu. Det er et langt liv, og jeg og vi skal nok nå det hele.

Jeg glæder mig til 2015 – og håber I alle får et år fyldt med glæde, varme og masser af kærlighed og kys!

Juleferie og glade dage

Glædelig jul! Håber I har haft en god én! Det har vi! Karl-Peters første jul var vellykket. Selvom han ikke aner, hvad jul er, så tror jeg virkelig, at han hyggede sig – der var både sovs, kartofler, ris a la mande og gaver! Som I kan se, så var han rimelig excited og gik all in på konceptet! IMG_7733  Den lille pilfinger var selvfølgelig overalt – i lysene, pynten og gaver. Man får virkelig noget at se til, når man har sådan en fyr, der bevæger sig som en anden spiderman rundt i huset. Det går ikke lang tid, før han selv kan gå, og så har vi for alvor balladen. Det blir sjaw 🙂 IMG_7725Juledagene er gået med en masse hygge med venner og familie. Jeg får lyst til at stoppe tiden, for det hele går så hurtigt og er ovre i et væk. Det er virkelig bare med at nyde det, og det gør vi så absolut. Efter en uges tid i Jylland, kom vi tilbage til København, og der gik det op for mig, hvor glad jeg er for mit eget lille hjem. Jeg elsker at være ude, på farten, på besøg og hos andre, men det er allerdejligst at være hjemme. Det er jo godt, man har det sådan – og det følelser og lyster til at flytte til Jylland, mens vi var på juleferie, er pludselig ikke så ikke store og trængende længere. Det kan være, det kommer igen, men lige nu er jeg bare rigtig glad for at bo på Amager – med den dejligste have fyldt med sne. IMG_7787

Karl-Peter fik sig en ordentlig slædetur rundt i haven i går. Han var fyr og flamme, og den store sne-test blev bestået. Der er ingen tvivl om, at han er glad for at være ude, han synes sne er mega spændende, og han elsker fart. Det lover godt for den skiferie til Italien, der venter i uge 13. Og han har bare at være vild med det, for med to skigale forældre kan det nok ikke være anderledes 🙂

Jeg glæder mig så meget til 2015. Der kommer til at ske store sager, og så har jeg bare noget med tallet 15, og derfor er forventningerne til året tårnhøje 🙂 Håber I alle kommer ind i det nye år med et brag og får opfyldt alle jeres ønsker og drømme. Husk på, at det kun er én selv, der kan føre dem til virkelighed!

RIGTIG DEJLIGT OG FABELAGTIGT NYTÅR!

 

Pennen, der løb tør for blæk

IMG_1750shDet klassiske familiefoto… I know, det er ret tacky, men det blev til uden vi lige havde planlagt det, og nu elsker jeg det. Og altså… det er jo juuuuuul 🙂 Ha’ en glædelig én!

Den var min. Og jeg har ikke formået at få fyldt nyt blæk i, før der indtraf en pause – som nu. Med juleferie. Og pyhhh… den pause kom tiltrængt! Jeg klager ikke – jeg indrømmer blot, at hverdagen kører for fuld hammer med alt, hvad dertil hører, når man pludselig har et liv, der består af to fuldtidsjob, én i NYT job, barn i dagpleje, hente-bringe-logistikken og aftaler hist og her, fordi man jo helst ikke vil gå glip af noget. Der er jo sådan set ikke noget ekstraordinært i sådan et liv, for sådan ét kender de fleste til. Men for os er det ekstraordinært anderledes. Det er en ny hverdag, og jeg synes sgu egentlig, det går meget godt – man skal bare vende sig til det, rette ind ind nogle steder og måske ikke have helt så travlt som den sidste halvanden måned generelt har været. Vi trives alle tre, men vi har virkelig glædet os til juleferie. Til at være sammen, puste ud, ikke have nogen planer andet end at kysse, kramme, hygge, grine og gøre lige det, vi har lyst til.

Sådan har vi nu haft tre dage i sommerhuset i Saksild, og i morgen begynder familiejulehyggedagene så, når road-trippen starter ud med tur nordpå til Lasses forældre i Arden. Her skal vi jule i to dage, hvorefter turen går sydover igen til Saksild og dernæst Horsens til mine forældre 2. juledag. Jeg glæder mig til det hele – til al maden, al snakken, alle gaverne, alle sangene, alle mennesker, alle indtrykkene. Denne jul er selvfølgelig også helt særlig, fordi det er Karl-Peters første jul. Selvom han ikke rigtig aner, hvad det hele går ud på, så tror jeg faktisk, han elsker det – han er i hvert fald i højt humør med smil fra morgen til aften for tiden, men måske det bare hænger sammen med, at han har sine forældre 24-7 på én gang for en gangs skyld!

Det er iøvrigt super fedt at have en lille dreng på 11 mdr. Det er jo virkelig en lille dreng nu og ikke længere en baby. Karl-Peter er en stærk fyr, der helst vil gå og stå, og således er han nu igang med at lære at gå som en anden spiderman rundt i hele huset klæbende med hænderne langs vægge, reoler, møbler og hvad han ellers kan holde fast i. Han er stort set altædende og sover to gode lure hver dag. Han er tildelt et stort sovehjerte, og den tager jeg gerne æren for 🙂 Det er ufatteligt, at man kan have følelsen af at elske det lille væsen mere og mere, som tiden går, for jeg synes jo ikke, at jeg kan elske ham mere end jeg gør – men altså, sådan føles det sgu! Kærligheden, der aldrig stopper med at vokse…

Det var en update med lidt af hvert fra mig. Der er jo sket tusind ting siden sidst, men de største oplevelser er nok dem, der knytter sig til den nye hverdag, som så småt er ved at indfinde sig – dog med en god, lang julepause! Hurra! Jeg vender stærkt tilbage – nu har jeg jo ferie 🙂

Ps. Hvis man har lyst til at følge med i min verden lidt mere regelmæssigt end mine uregelmæssige opdateringer herinde, så er jeg meget mere aktiv på Instagram på @trinewerner.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/7a5/63870881/files/2014/12/img_7635.jpgSiden sidst har jeg sørme også været på venindetur til Bergen med mine tre skønne piger her. Første weekend siden barn uden barn og kæreste og kun med veninder, snak, sofa, vin, sushi, drinks, dans, pjat, lidt mere snak og tur på fjeldet – det gjorde virkelig godt!

 

 

A new beginning

IMG_74211. november. Ny måned. Nyt internet (eller bare internet igen efter opbrugt ration den foregående måned – åndssvag løsning!). Nyt job. Nyt telefonnummer. Ny mail. Ny start. Selvom jeg først rigtig starter mit nye job som PR Advisor i et af Danmarks største kommunikationsbureauer på mandag, så markerer datoen alligevel en ny begyndelse. Barslen er officielt slut, og nu er jeg pludselig mere end bare mor. Nu er jeg mor med arbejde. Og på arbejde er jeg slet ikke mor. Der er jeg bare Trine. Det glæder jeg mig faktisk til at være igen, og så er det dejligt, at man altid kan trække mor-kortet op ad lommen, når der er trang til det! (sikkert ofte ;-))

Karl-Peter er nærmest også igang med et nyt kapitel. Han er startet i dagpleje, hvor der venter ham en ny hverdag med to søde piger. Og så vil han bare stå op konstant, og på det sidste indebærer det også at gå rundt ved sofabordene og nu også med sin brio-vogn! Det er jo vanvittigt! Hvor blev min baby af?! Snart er drengen 10 måneder og en fræk bandit, der bare går rundt og laver masser af ballade med smil i hele hovedet. Jeg er vild med det! November, jeg er klar til dig – bring it on 🙂