Forkælelser med stort F

20140504-222000.jpg

Før jeg blev mor satte jeg knap så meget pris på en tur til frisøren, en spontan lur på sofaen og et par timers venindehygge. Det var ligesom bare noget, man gjorde – skønne ting som jeg dog heller aldrig tog for givet. Nu er det som om perspektivet alligevel har ændret sig en del, og jeg føler mig forkælet til op over begge ører og som den heldigste, når jeg får lov til en af ovenstående ting med en baby på 3,5 måned. Og jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg ikke havde forventet det kunne lade sig gøre allerede nu (ikke at jeg har set begrænsninger – blot prøvet at være realistisk), men det kan det, takket være min søde kæreste ❤️

I fredags havde han nemlig taget dagen fri, så vi kunne hænge ud sammen og tage en tur ind til byen. Først til kraniosakral med Karl-Peter, som fik løsnet spændinger i sin nakke for så at gå helt omkuld i sin vogn. Derefter gik vi så en tur i gaderne omkring Strædet – fik shoppet lidt, undgået en P-bøde med al held og spist lækre pizzasandwiches i solen. Vi nød bare at slentre rundt og have følelsen af at være på storbyferie – dejlig nem (og billig) måde at få den længsel opfyldt på! Tak for dig, København – du kan så meget!
Senere på eftermiddagen stod den så på tre – jep sagde 3 – timers frisørforkælelse hos Stuhrs for mit vedkommende. Længe siden jeg er blevet så meget nusset om i håret – amen det var, så jeg fløj en tur i himlen og tilbage igen! Lasse gik tur med en sovende KP, drak masser af kaffe og oplevede Indre KBH, som han sjældent gør, så jeg bilder mig ind, at det var win-win for alle. Efter to timer kom de forbi min frisørstol for at besøge “buffeten”, mens jeg fortsatte min makeover. Ren luksus! Vi nåede lige hjem og fik noget mad indenbords – både store og små – inden den heldige mutti tog afsted igen til endnu mere “alenetid” (et begreb jeg egentlig ikke er så stor fan af, for det lyder som om man er træt af mand og baby men altså – det er jo befriende nok med lidt tid for sig selv, bare lidt). Endte fredagen på Granola på Værnedamsvej med to søde veninder til min første GT i 10,5 mdr. (OMG, den var go’ – slurp!) efterfulgt af en mere sober cappuccino. Underlig kombi men var i bil, så måtte beherske mine lyster, og jeg fik da også opfyldt de fleste! Tre timers uafbrudt fnis, tant og fjas var heller ikke at kimse af – det gjorde i hvert for op for drink nr 2 og 3 😊

Længe siden jeg har følt mig så forkælet og taknemmelig for en enkelt dag. Ikke nok med at det at få et barn har fået mig til at være mere til stede, mere i nuet – det har også fået mig til at sætte endnu mere pris på de ting, jeg foretager mig, det jeg indtager og det jeg oplever – det hele smager pludselig bare af mere!

20140504-222014.jpg

20140504-222026.jpg

Reklamer

Italienske Cinque Terre kan noget helt særligt

Dagens rejseberetning går til italienske Cinque Terre, som kan noget helt særligt. Med sikkerhed et sted vi skal besøge igen! IMG_0845

Oh Lord, hvem der ikke gerne ville lægge her lige nu?! Selvom stranden her er ret så proppet med liggestole og turister, så er det virkelig et anbefalelsesværdigt sted. Monterosso – her den gamle bydel – er den ene af de fem landsbyer, som kyststrækningen Cinque Terre i Italien udgør. Vi besøgte området i sommeren 2012 (shit, det er snart to år siden… tag mig tilbage!!!), og vi kommer helt sikkert igen. Der var allerede godt fyldt med turister, da vi var der, og jeg er sikker på, at det kun er et område, der bliver mere og mere populær, så skynd jer af sted, inden det er alt for overrendt.IMG_0829

Vi boede som sagt i byen Monterosso i den gamle bydel på et virkeligt hyggeligt, lille familiehotel ved navn Albergo Marina. Værelserne var hyggeligt indrettet med alt godt pynt fra havet, og servicen var helt i top. Stedet er drevet af et ægtepar, hvor kvinden tager sig af det administrative, og manden – som minder mig om kokken i Lady & Vagabonden – sørger for morgenmad og den helt særlige eftermiddagsandretning bestående af ragu og pasta med pesto – helt gratis! Når man har ligget på stranden hele dagen og lige kommer hjem for at få det sidste med af dagens Tour de France, var det altså et rimelig stort hit med sådan en gang gratis bolo – what’s not to like 🙂

Morgenmaden bør også lige fremhæves, for udover at blive serveret på hotellets tagterrasse omringet af citrontræer, så gik kokkefar amok med de vildeste omeletter, jeg har indtaget i mit liv. Vi kunne selv bestemme indholdet, og størrelsen var stor nok til at slå de to buffet-brødre – aka Lasse (min kæreste) og Andreas (lillebroren) skakmat. Det er sjældent set, skulle jeg hilse at sige.   IMG_0843 Udover at nyde det fantastiske vejr og gå ture rundt i de idylliske gader, er der mange spændende ture at tage på til de andre byer. Her besøger vi for eksempel Riomaggiore, som er den sidste af de fem byer på stribe (indimellem ligger Vernazza, Corniglia og Manarola). Vi kørte hertil – rimelig heftig køretur i bjergene – og tog på sejltur for at se kysten fra havsiden. Det er så utrolig flot og farverigt, og jeg kan slet ikke få nok.

IMG_0826

Når man er i Italien og på tur er det jo oplagt at kaste sig over en let tapas-frokost bestående af brød, skinke, pølse, pesto, ost og andre lækkerier. Vi tog på vandring i bjergene fra Monterosso til Vernazza og videre til Manarola – og turen tilbage igen (dog ikke samme dag). En virkelig smuk tur helt oppe i vinmarkerne med udsigt til havet og med de forskellige byer i sigte. Lidt hård vandring dog, men selv med et skadet og endnu uopereret knæ kan det lade sig gøre, så snyd dig ikke selv for oplevelsen! 🙂IMG_0818Her er vi i Vernazza, som nok er den mest besøgte by af de fem. Byen ligger på bjergskrænten (gør de nu alle) og har en flot havnefront, hvorfra der afgår mange sejlture. Vi var glade for ikke at bo lige her, da de fleste turister færdes her, og det godt kan virke lidt for fyldt! Selvom man kan vandre fra by til by – lidt langt hvis man tager turen fra første by Monterosso til sidste by Riomaggiore på 12 km – så går der altså også tog mellem byerne, og det er ret så dejligt, når man er gået kold i bjergene. Man kan også komme til Cinque Terre med toget fra en af de større byer – vist nok Pisa. Vi havde lejet en bil, som vi kørte rundt i – havde forinden boet i Sienna i nogle dage, som også er en smuk smuk by med et rådhus, der ligner Københavns til forveksling. IMG_0790Næste gang vi skal besøge området tror jeg faktisk, vi flyver til Pisa og tager toget derfra. Det er vist det nemmeste, og så slipper vi også for den strenge og kvalmende (hvis man har tendens til den slags) bjergkørsel, som man skal igennem for at komme til Cinque Terre. Skynd jer af sted – det er virkelig alle pengene (og isene og maden og stranden…) værd! 🙂

 

Morgenstund har guld i mund

20140416-103014.jpg

20140416-102958.jpg

20140416-103023.jpg

Jeg havde den smukkeste start på dagen kl 6:00 i morges. Det er så en af fordelene ved tidlig morgenstund med en lille bebs – ja, man må jo fokusere på det positive! Så solen stå op over Aarhus Bugt – fra en solrød streg i horisonten til en klar sol tittede op lige over havet! Så smukt!

20140416-103030.jpg

Efter denne fine oplevelse gik jeg tilbage i seng og blev mødt af dette syn af to sovende fyre. Elsker bare freden og cuteness-faktoren i sovende mand og baby ❤️

Sådan startede en skøn påskeonsdag – en morgenstund med guld i mund – fås nærmest ikke bedre! Og nu står den igen på lur i uredt seng uden nogen planer foran os… Åh, elsker ferie!

Saksild – rekreation og barndomsnostalgi

20140412-095635.jpg

20140412-095616.jpg

Vi er ankommet til Saksild – mit yndlingssted med havudsigt, vindmøller i havet foran Samsø, fuglesang, rå natur og fred og ro. I Saksild ligger mine forældres sommerhus, og her har jeg fået mange af mine barndomsminder, siden vi først slog os ned her i 1988. Det er ren nostalgi at være her – og det er ren rekreation for krop og sjæl. Vi har fået lov at have base her, mens vi er i Jylland i påsken, og det er mega luksus. Virkelig dejligt at have et sted at være uden konstant at skulle være på besøg her og der og alle vegne. For Jylland er ofte lig med masser af besøg for os, men i dag er det med omvendt fortegn. Vi skal nemlig holde barnedåb her i Saksild, og så kommer folk til os. Det bliver så hyggeligt, og jeg glæder mig!

Saksild er og bliver mange minder for mig – og i dag fylder vi endnu flere på ❤️

20140412-095645.jpg

20140412-095654.jpg

20140412-095709.jpg

20140412-095723.jpg

20140412-095731.jpg

Vækket til live med Rudolph Mama Care

I går blev jeg virkelig forkælet. Efter et par dage med lidt mathed i kroppen blev jeg vækket til live igen. Min kæreste holdt fri, så jeg havde booket en tid til en Rudolph Acai Organic Mama Care behandling hos Helle Thorup Spa i Gothersgade. Faktisk var det en rain check, for jeg skulle have haft behandlingen, mens jeg var gravid og som lidt ekstra luksus på min fødselsdag, men der kom som bekendt noget i vejen, da Karl-Peter valgte at holde fødselsdag samme dag 🙂 Så nu skulle det være.

Ansigtsbehandling

Drengen var godt fodret af og sov sødt i sin vogn, og så kunne jeg ellers gå ind i forkælelseshulen hos Helle Thorup og bliver nusset 1,5 time. Oh joy – jeg røg i himlen! Først en hel kropsmassage af ømme stænger fyldt med affaldsstoffer op over en træt ryg af at løfte rundt på 5,5 kg. babyskinke udi slappe arme, hvor blodopløbet blev skudt igang. Det var SÅÅÅÅÅ skønt. Efter massage fik jeg en ansigtsbehandling med alle Rudolph lækre produkter, og selvom jeg har haft lidt startvanskeligheder med især duftene af produkterne, så er jeg alligevel ved at være overbevist. De er jo så lækre 🙂 Jeg må have fat i de mest nødvendige af dem, og til sommer skal jeg have et par stykker fra den nye solserie, der lige er blevet lanceret.

rudolph_care_02_1

Nå, men de 1,5 time på briksen gik selvfølgelig alt alt for hurtigt, men jeg følte mig som en helt ny person bagefter. Og så er det jo bonus, at far og søn bare har hygget rundt i Københavns gader, mens jeg har ligget der… og jeg indrømmer gerne… og tænkt på dem flere gange, mens jeg nogle gange hørte fantom-babylyde på den anden side af døren. Hmm ja, man skal vel lige vænne sig til det der med at være uden baby – også bare for 1,5 time. Den anden dag drømte om at få lidt alene/migtid, og det fik jeg her. Det var lige, hvad der skulle til, så nu er kontoen fyldt op igen, og jeg behøver slet ikke mere mig-tid lige foreløbigt 🙂

PS. Den der behandling kan virkelig anbefales – om man er gravid, lige har født eller bare trænger til forkælelse mor eller ej!

Så kom du… Længe ventede forår!

Weeeeeeeee…. Lyden af følelsen i min krop i dag! Udover at lørdag er min absolutte yndlingsdag i ugen og derfor bare i sig selv er en god dag, så har dagen indeholdt en lind strøm af yndlingsaktiviteter. Vi lagde ud med at sove til kl 8 – sådan basse, tak for det 🙏 – solen skinnede fra morgenstunden – vi tog turen til Frederiksberg med metro og på gåben – hang ud med søde venner – forspiste os i amerikansk inspireret diner-brunch på Greasy Spoon salon – gik tur gennem H.C. Ørstedsparken til Torvehallerne – drak kaffe i solen – tog retur til Amager – gik hjemad langs strandparken med flotteste blå himmel – nød solen på terrassen for første gang i år og åd en pakke flødeboller. Kan man næsten ønske sig mere af en forårslørdag i marts? Jeg kan ikke! Og jeg ved det hele lyder nærmest sådan pladder-romantisk fantastisk, men altså – jeg holder mig ikke tilbage for at dele de gode dage ☀️✌️

20140308-202818.jpg

20140308-202838.jpg

20140308-202850.jpg

20140308-202858.jpg

20140308-202907.jpg

20140308-202921.jpg

20140308-202928.jpg

20140308-202937.jpg

20140308-202948.jpg

Postkort fra Østrig

20140225-185620.jpg

20140225-185632.jpg

Vi ligger og flader ud efter en fantastisk dag på bjerget i fuld solskin! Vi har det vildeste vejr – sol fra morgen til aften, knitrende sne og en himmel så blå, så havet ville være misundelig!

Vores første rejseeventyr med Karl-Peter går over al forventning – det er en stor succes! Men det var feriens begyndelse også… For den startede med det store overraskelsesshow, da vi spontant rejste til Zell am See og tog fusen på min familie, som var hernede og intet anede om vores ankomst.

Jeg har taget nogle virkelig sjove videoer, som taler for sig selv (kan bare ikke finde ud af at få dem uploadet her – irriterende!). Tror ikke jeg har set min mor så forstenet i ansigtet i flere sekunder i træk, og begge mine søstre gik i helt hysterisk grine-smile anfald – så skægt altså😜

Og jeg har fået ski på igen – efter to års ufrivillig pause efter knæskade forårsaget af styrt i Canadas off-piste. Heldigvis er skiløb ligesom at cykle – jeg har ikke glemt det, og så længe jeg ikke tænker på, at knæet er blevet opereret, føles det helt som før. Det er SÅ fedt og mega optur – og netop hvad jeg drømte om her på bloggen for kun en uges tid siden! Vildt 😃

20140225-185742.jpg

20140225-185753.jpg

20140225-185803.jpg

20140225-185836.jpg