Den bedste ferie…

20140303-165217.jpg

20140303-165449.jpg

20140303-165437.jpg

20140303-165229.jpg

…er en ferie, hvor man glemmer alt om hverdagen og bare nyder nuet. Glemmer hvad dag det er, og hvornår man skal spise. Ferie er for mig, når dagen bliver gjort fri af forpligtelser, og der bliver gjort plads til rene oplevelser og nærhed. Sådan var vores ferie i Østrig. At den så blev toppet med solskin hver dag, fantastisk skiløb, familiehygge og masser af godter
gjorde den bare endnu bedre!

Jeg vil dele en masse dejlige billeder for at huske mig selv på den sidste uge – for en god ferie har det heldigvis med at leve videre i minder og sjove historier. At jeg så faldt på ski og forvred mit “raske” knæ (heldigvis vist kun slaget men humper lidt endnu 😬), og min mor faldt forover og ned af en jerntrappe med Sophia på to i favnen – heldigvis “kun” med lidt skrammer i ansigtet og et flækket knæ, der skulle opereres, til følge og ingen men til Sophia, lader vi stå hen som de mindre gode historier. Heldigvis endte de så godt, som de kunne, og skaderne kommer vi os over! Min mor er en sej dame, der ikke sådan pylrer 💪

20140303-165356.jpg

20140303-165414.jpg
20140303-165300.jpg

20140303-165328.jpg

20140303-165424.jpg

Reklamer

Postkort fra Østrig

20140225-185620.jpg

20140225-185632.jpg

Vi ligger og flader ud efter en fantastisk dag på bjerget i fuld solskin! Vi har det vildeste vejr – sol fra morgen til aften, knitrende sne og en himmel så blå, så havet ville være misundelig!

Vores første rejseeventyr med Karl-Peter går over al forventning – det er en stor succes! Men det var feriens begyndelse også… For den startede med det store overraskelsesshow, da vi spontant rejste til Zell am See og tog fusen på min familie, som var hernede og intet anede om vores ankomst.

Jeg har taget nogle virkelig sjove videoer, som taler for sig selv (kan bare ikke finde ud af at få dem uploadet her – irriterende!). Tror ikke jeg har set min mor så forstenet i ansigtet i flere sekunder i træk, og begge mine søstre gik i helt hysterisk grine-smile anfald – så skægt altså😜

Og jeg har fået ski på igen – efter to års ufrivillig pause efter knæskade forårsaget af styrt i Canadas off-piste. Heldigvis er skiløb ligesom at cykle – jeg har ikke glemt det, og så længe jeg ikke tænker på, at knæet er blevet opereret, føles det helt som før. Det er SÅ fedt og mega optur – og netop hvad jeg drømte om her på bloggen for kun en uges tid siden! Vildt 😃

20140225-185742.jpg

20140225-185753.jpg

20140225-185803.jpg

20140225-185836.jpg

Det første rejseeventyr

For en uge siden tog vi en spontan beslutning. Og i går fløj vi så afsted på vores første ferie som familie på 3.

20140223-223641.jpg

Imellemtiden har vi haft travlt med at få gjort Karl-Peter bemyndiget til at rejse – og at få lavet et pas er ikke bare lige sådan. Det kan være rimelig udfordrende at få taget pasfoto af en lille trold på fem uger, som højst har øjnene åbne 10 sekunder ad gangen hver fjerde time. Damen i fotobutikken var dog rimelig erfaren udi rangle-opvågningsteknikker, og det lykkes os at få skudt et billede af tyksakken.

20140223-223508.jpg

Udover billede skal der også indhentes underskrifter i tide og utide til formelle papirer fra en arbejdende far, og for at det ikke skal være løgn kræver indrejse i Østrig også, at barnet er navngivet. Han har jo et navn – Karl-Peter – men vi var ikke endeligt afklaret omkring efternavn, men det skal jeg da lige love for, at vi blev med kort deadline. På den måde kom jeg til at lære det lokale kirkekontor rigtig godt at kende, og jeg er nu blevet introduceret til baby-salmesang og sognets andre aktiviteter. Jo jo et barn giver nye interesser og en udvidet horisont 😜

Nå, men lang historie kort – vi fik passet og var dermed i stand til at flyve på skiferie med bassen. Hele min familie havde allerede indfundet sig i Østrig og regnede selvfølgelig ikke med vores selskab, da vi netop er blevet forældre. Det skulle dog ikke være en hindring, og med en lille dreng, som vi forudser bliver den næste Alberto Tomba, er det jo bare om at komme afsted så tidligt som muligt (nogen der sagde pacende forældre…?!?😜)

Det første rejseeventyr startede bedre end forventet – flyveturen til Salzburg og den efterfølgende bustur til Zell am See gik i næsten sovende tilstand for baby, og det tager vi som et sikkert tegn på, at vi har fået os en lille eventyrer 🙏

20140223-223846.jpg

20140223-223822.jpg

Vi er allerede igang med at snakke om næste rejse, men inden da vender jeg snart stærkt tilbage med beretningen om, hvordan min familie reagerede på vores pludselige tilstedeværelse i de østrigske alper… Og det indebærer stone faces og overraskede grimasser 😂

Jeg drømmer om…

… ski, sne, pister, sol, alper, spaghetti kødsovs, saltkringle, kolde kinder og milka chokolade. Vinter OL hjælper ikke på sagen – alt den sne, langrend, snowboard og slalom giver mig den vildeste lyst til at komme afsted til alperne og stå på ski! Jeg har faktisk abstinenser… det er nemlig snart 2 år siden, jeg sidst har drønet ned af en piste. Sidste gang var i Canada i 2012. Lasse og jeg var på vores livs skitur og skulle rundt i tre skiområder på 14 dage og udforske canadisk powder og egne skievner.

overførsel 14052012 309

Allerede fra dag 1 var jeg blown away. Sneen var magisk, let og krystalagtig, og der var masser af den. Vi strøg af sted med sne til maven – både på og udenfor pisterne, og der var næsten ingen mennesker udover os. Ønskesituation.

overførsel 14052012 313overførsel 14052012 319

På tredjedagen var vi for alvor kommet op i gear og havde haft den vildeste off-piste oplevelse. Efter frokost med lækre burgere fra grillen skulle vi lige prøve turen én gang til – en tur på ca. 1,5 time i vild natur – og da gik det galt. Efter en kort pause midt på bjerget satte jeg igang, ski og ben ville pludselig ikke samme vej, og da jeg ikke havde fart nok på, drejede jeg med et stort smæld om i det ene knæ. AV! Jeg var sikker på, at det bare var slaget, men da jeg efter 15 min stadig ikke kunne mærke præcist, hvor smerten kom fra og ikke kunne stå på benet, fik vi tilkaldt hjælp og jeg blev “skiet” ned i bananen – ingen mulighed for at blive hentet med snescooter i det område. Vi kom ned, tog en tur forbi lægen, og der kom dommen: “No more skiing for you, darling” – FUCK! Hjemme i DK fik jeg diagnosen – sprunget korsbård! 😦

Jeg har stået på ski, siden jeg var 4 år, og så skulle skaden og ulykken selvfølgelig ske på mit livs skitur – på dag 3 ud af 14 mulige! Jeg bliver stadig lidt bitter, når jeg tænker over det, men er fast besluttet på at skulle tilbage – bådet til Canada, på pister og ski. Og nu to år, en operation og masse genoptræning senere, er jeg sikker på, at det nok skal ske – og indtil da drømmer jeg lidt videre!  overførsel 14052012 322 overførsel 14052012 307