Mine fem dage i New York

IMG_9994Fem dage i New York City. Fem dage uden pligter, aftaler, opgaver, arbejde og familie. Kun mig. Fem dage med al tid i hele verden til at opleve, drikke kaffe, shoppe, spise god mad, have det sjovt og gøre lige hvad der passer mig. For eksempel sove… men hvorfor sove, når man endelig er i en by, der lever døgnets 24 timer. Det var min situation, da jeg fløj til the big apple i starten af september. Efter flere års snak med min veninde om at besøge verdens fedeste storby gjorde vi endelig noget ved det. Anledningen blev hendes runde fødselsdag (siger ikke tallet ;-)) tidligere på året, og to af hendes andre veninder tog også med. Den smarteste forberedelse til den tur var, at vi halvandet år i forvejen var begyndt at overføre 1000 kr. om måneden til min venindes konto. Det efterlod os med ca. 10.000 kr. til at have det sjovt for efter flybilletter og noget af hotellet var betalt. Amen altså – det bedste tip ever. Min konto blev ikke flået itu, selvom jeg levede i sus og dus i fem hele dage – på et lækkert hotel, med lækker mad, bedste shopping og oplevelser. Brugte kun en halvdel mere af det allerede optjente (indsæt emoji, der holder sig for øjnene!)

IMG_0071Vi var så heldige. Hver dag skinnede solen og brændte igennem med op til 30 grader. Vi føjtede derfor rundt i hvide danske stænger og solbriller dagen lang 🙂 Og prøvede at smelte ind i storbyens hverdag, som var vi indfødte (eller not!). Til vores held var der lang weekend med labor day om mandagen, så mange havde forladt byen i nogle dage, og det gjorde plads til, at vi kunne tage en dag på cykel rundt i gaderne – nok ikke noget jeg ville have gjort på en helt almindelig dag in the city.

Til mig selv på et senere tidspunkt, når min hukommelse er brugt op, eller andre, der kunne være interesserede i nogle gode tips til fem dage i NYC, så kommer mine bedste i en lind strøm her:

  • Fyr nemt 1000 kr. af på luksuriøs morgenmad på Balthazar, 80 Spring St. Det er det bedste sted at starte i New York – her kommer du virkelig ind i stemningen i et godt mix af new yorkere og turister. Prøv deres Egg Benedict. Den skulle være verdensberømt – det var min anden i livet, men klart den bedste 🙂
  • Bo i Downtown Manhatten, så er du tæt på områderne SoHo, Little Italy, Nolita hvor alle de fede og unikke butikker ligger.
  • Få frokost eller drik en juice på Rubys på Mulberry st.
  • Spis middag på Buddakan – og lad lidt som om du er Carrie. Book bord hjemmefra.
  • Tag på morgenjogging i Central Park, mens solen står op. Det er smukt, og du føler dig knap så turistet. En taxatur på en stille søndag morgen tilbage til hotellet ned ad en tom Fifth Avenue er også en oplevelse.
  • Gå over Brooklyn Bridge til Dumbo og spis frokost helt nede ved vandet med udsigt til Manhatten.
  • Spis morgenmad på Gitane.
  • Shop på Bleecker St. My alltime favourite shopping district – West Village. Carries hus ligger på en af sidegaderne, Perry St. Men tag dertil for shoppingen 🙂
  • Drik drinks på toppen af The Standard med udsigt over hele Manhatten. De lukker allerede til midnat (på hverdagsaftener), så kom i god tid. Spis evt. middag på The Standard Grill.
  • Tag en tur til Williamsburg og spis morgenmad eller frokost på den hyggelig hjærnecafe, Five Leaves. Ret populært sted – også for udlændinge men så hyggeligt og lækkert!
  • Besøg vintage-butikken Beauty & Essex på Essex St. Inde bagved i baglokalet gemmer der sig en stor og kendt restaurant, som klart er et besøg værd.
  • Tag en cykeltur (lej en cykel på hvert et gadehjørne) gennem West Village, Meatpacking District og ud til Hudson River, hvis trafikken tillader det.
  • Kør taxa – bare ikke i rush hour og omkring Fifth Avenue, det er kaos!

IMG_0048Pause på the Highline med cupcakes fra Magnolia Bakery – den legendariske cupcake-butik i Carries hood på Bleecker Street i West Village. Vi startede gåturen på Highline fra Meatpacking District.

IMG_9969Udsigt til Manhatten fra DUMBO (down under manhatten bridge overpass). Fineste lille perle i Brooklyn med gode butikker og cafeer.

IMG_9943Poolen på vores hotel – Hotel SIXTY LES (Lower East Side) – på 190 Allen Street. Vildt lækkert hotel – ikke rigtig noget set udefra, men virkelig nice indvendig – og jeg fik glæde af opgradering og nedslag i pris, fordi mine gode roommates ikke mente, at værelset levede op til forventningerne. Nok helt rigtigt – jeg er bare ret nem at imponere, og så skulle jeg alligevel ikke bruge meget tid på hotellet. Et vigtigt tip: Lige uden for hotellet ligger den lækreste lille sandwichcafé. De har speciale i Grilled Cheese sandwiches – og de er SÅÅÅÅ gode. Prøv en Sluppy Joe med en jamaicansk ginger-beer til. Haps!

IMG_9930Se lige hvor pænt der er. Stille stille morgen og byen spejler sig i parkens sø. Idyl!

IMG_9926Morgenvandretur i Central Park. Det gode ved jetlag er, at man vågner super frisk kl. 6:30 og bare vild ud i byen. Vi tog en taxa til parken og joggede løs med newyorkere en søndag morgen, mens solen stod op. Tine gjorde et godt forsøg på at ligne en rig dame fra upper east side. Jeg lignede mest bare babysitteren eller den personlige træner, hvis man strammer den 😉

 

IMG_9904 Lørdag aften på Buddakan. Restauranten, hvor Big og Carrie holdt Rehearsal Dinner. Hvor Samantha holdt sin tale ved dette lange bord. Hvor Steve prøvede at få Miranda tilbage. Middagen før Carries skæbnesvangre dag. Nå, men lige her fejrede vi Tine med et væld af asiatiske fristelser og smagsoplevelser. Det var lækkert, delikat – og stedet en oplevelse i sig selv. Vores manager hed Kermit, og navnet gjorde, at vi aldrig rigtig glemte ham. Den store, mørke mand sendte os også afsted derfra med sit visitkort i lommen og med påbud om at bruge det for at komme ind de rigtige steder. Det gjorde vi så… men så pludselig os selv stå på en kæmpestor natklub omkrandset af 21-årige ivrige og intense amerikanere, der er blevet lukket ud af forældrenes fold for første gang. De gennemsnitlige 38+ damer (det er altså mig, der holdt gennemsnitsalderen nede) fra Danmark skyndte sig at smutte ud, inden natten blev for vild! Men anyway, Buddakan er et skønt sted – book inden du rejser hjemmefra, dog kun muligt én måned i forvejen.

Nu har jeg nedskriblet nogle af mine sjove og bedste oplevelser fra turen – og ikke mindst de mange gode steder, vi spiste. Jeg er vild vild vild med New York City som tusindvis andre, men blev jeg spurgt om min absolutte yndlingsby i verden, så må jeg stadig sige SYDNEY. Og jeg vil så frygtelig gerne tilbage meget snart!!! Hvis ikke den lå så forbandet langt væk, så ville jeg overtale Lasse til, at vi skulle flytte dertil omgående.

Just so you know… efter fem dage savnede jeg min lille familie ret så meget, og det var helt fantastisk at komme hjem til mine to drenge igen, hvor den ene var blevet slemt glad for sin far og havde lært at sige “baaaar”. Pay back til moren 😉 Blev dog overdynget med kys og kram, så snart han fandt ud af, at jeg faktisk blev – sådan efter 5-10 minutters “jeg-ser-dig-lige-an”.

Reklamer

10 tips til ferie på Samsø

  Ahhh… Daseferie it is! Vi har snart hygget i en uge på Samsø, og det har været sommer sådan for alvor i sammenlagt en dag. Men men det giver ikke skår i ferieglæden omend Samsø virkelig tager sig meget pænere ud i solskin end i regn og blæst. Whatever – det handler om at få det bedste ud af timerne til rådighed, og øen har virkelig vundet ind på mig, som dagene er gået – med og uden sol. Jeg vil til enhver tid anbefale at tage en tur til Samsø, fordi her er altså særligt – og fordi øen indgyder til afslapning, hygge og oplevelser.

Her er mine ti tips til ferie på Samsø – udelukkende baseret på egne erfaringer og uafhængig af om det er rigtigt sommervejr eller ej. Det kommer måske til at handle en del om at spise, men det er jo også det, man gør, når man hygger sig, ik😜🙈

1) spis en burger med frites på Restaurant SAK – haps det var et godt burger-moment!

  
2) lej cykler og drøn rundt i småbyerne Ballen, Tranebjerg, Brundby, Landmark og Besser. Totalt Morten Korch-idyl.

  
3) køb dit morgenbrød hos Bageriet – og tag dig tid til at nyde deres brunch til den bettesum af 95 kr med udsigt til lystbådehavnen. Derudover byder Bageriet på Samsø-lækkerier, ost, varm leverpostej osv. Og så laver de fredagspizza, som skal bestilles i god tid. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem i aften! Uhmm 😊Dette er nok stedet, hvor vi i ugens løb har lagt flest penge.

4) tag ned på stranden til højre fra Ballen Havn. Helt klart vand, lækker badestrand og tæt til is hos Ballen Grill.

  
5) nyd at leve ingenting. Bare det at være – det kan man her. Ingen grund til store udskejelser og oplevelser andet end at køre lidt rundt og se øen.

  
6) lej en lejlighed i Ballen Strandpark – en del af Ballen Badehotel. De to-etagers lejligheder er godt fordelt, og man kan snildt på 4-6 stykker. Vi er fire voksne og to banditter på 1,5 år. Eneste minus er at det er super lydt, men så ved man da, hvad ens medbeboere laver. 

7) har du små børn med, så tag en tur ud til Ballen Strand Camping og besøg gederne – det er god tidsfordriv! Eller besøg Vesborg Fyr med fantastisk udsigt over kysten.

  
8) til de eventyrlystne kan man leje en prærievogn med heste spundet for, og så ferierer den, som var man med i en western. Den sprang vi lige over😜

9) spis et stjerneskud på Dokken. To stegte fiskefiletter, masser af krebbekød og rejer og nok af det hele. Haps! 

10) fang krabber på Ballen Havn – den helt store børneaktivitet, og mens børnene er godt igang, kan man lige besøge den gamle købmandsbutik fyldt med alverdens lokale lækkerier fra marmelader, til flødeboller, salt og sødt. 

  
Jeg er ret vild med Samsø, men jeg kunne ikke bo her. Det havde jeg ellers idylliseret lidt om inden afrejse, men det er altid godt at få sat hverdagen lidt i perspektiv. Livet på Amager er sgu egentlig meget godt 😍👊🏼

Fra Saksild over staden til Samsø

   

 Vi holder sommerferie i Danmark i år. Tre uger rundt i landet med tid til venner, familie og oplevelser. Det kan også noget… Og faktisk lader vi ikke vejret bestemme om det er fedt eller ej! (Dog sværest for mig)

Efter mange snakke i foråret om vi skulle bruge to uger i Italien – Sardinien – som jeg godt gad at besøge, mærkede vi lige en ekstra gang efter i maven, om det nu lige var det, vi havde lyst til lige nu og her. Det var det faktisk ikke! Vi rejste til Italien på ski og til Tenerife til sol og strand i marts og april, så lysten var faktisk ikke den største – eller jo, jeg kan altid rejse, men med fornuftig tanke på økonomi og det at træffe de rigtige valg, så havde jeg det godt med vores beslutning om at blive i DK. Så nu har vi brugt en uge i fantastiske Saksild – et af de steder, hvor jeg slapper allermest af på denne jord med tusindvis af besøg, grillhygge med gode venner og familie og dasen på stranden. I denne uge hygger vi i hjemme i staden, hvor vi kæmper lidt med en earlybird fra kl 5 om morgenen – godt vi to om speedy conzales 😜 i går lod jeg lokkerne falde hos Stuhr i Købmagergade – jeg trængte virkelig til, at der skulle ske noget nyt og inspireret af den seje NYC-mom til tre, Taza, (lovetaza.com) fik jeg mig en page, som altså slet ikke er kone-agtig!!! Elsker det! I dag skal vi en tur i Dyrehaven og måske mænge os med folkemængden på Bakken, hvis vi gider! 

  
Lørdag pakker vi bilen og drager mod en ny dansk perle, Samsø! Aftalen var nemlig, at hvis vi droppede udenlandsrejse, så skulle vi opleve noget særligt i Danmark, og jeg elsker de danske øer og har ikke været på Samsø i 100 år. Så jeg glæder mig mega! Vi skal afsted med Lasses bror, kone og dreng på samme alder som Karl-Peter, så det bliver helt genialt – og så kommer bedsteforældrene endda på besøg et par dage, så der er måske endda mulighed for en aften med dinner og drinks til de unge forældre 😊👏

  
Håber I alle nyder sommeren, hvorend I er i verden eller Danmark.

Ps. Min nedtælling er desuden også begyndt til New York City med tre piger fra den 4-9. september. Totalt luksus og måske også derfor min rejseiver denne gang godt kan holdes forholdsvis i ro 😜

Amager Strandpark, you are my favourite 👌🏼

 

 
Karl-Peter er den vildeste krammebamse for tiden! Åh hvor er jeg vild med at have en kærlig dreng, der uddeler kys og kram konstant! 
Mit barn sover nu middagslur i hedebølgen på nu tredje time, og så viser magien sig! Jeg har fået slappet så tilpas meget af, at rastløsheden indfinder sig, og jeg føler, der er tid og overskud til blogging. Det er ikke så ofte, det sker for tiden – og det er jeg faktisk ret træt af.

Derfor håber jeg, at de tre ugers sommerferie, som starter på fredag kan bringe ro og lyst til skriverier herinde, for jeg vil jo så gerne… Det er bare så forbandet svært at finde tid til det hele. En prioritering vil nogle mene – og ja, helt rigtigt! Hvis bare jeg havde mere mulighed for at prioritere at blogge, så gjorde jeg det, men mit arbejde tager meget af min tid, og så vil jeg også have tid til min lille familie! #hverdagenskabale

Nå, men tilbage til overskriften. Jeg har sådan gået og spekuleret på, hvad det egentlig er, jeg gerne vil dele på min blog – sådan udover mit liv i ord. Og jeg er kommet frem til at det er de steder, jeg kommer – steder som giver mindeværdige oplevelser, og som får mig til at føle mig levende. Jeg elsker at rejse, men det er jo ikke altid at destinationen behøver at være New York eller Hong Kong før det er værd at dele. Derfor vil jeg fremover skrive om de steder, jeg oplever på vej. Og lad mig starte med et af de steder, jeg kommer allermest og holder så utrolig meget af: Amager Strandpark. 

   
 Vi bor kun fem minutter derfra på cykel, og jeg er så vild med det sted. Her ruller jeg ugentlig med Karl-Peter i klapvognen, jeg drømmer om at løbe mange ture der (pt bliver det ved tanken), vi hænger ud og spiser is, og så er det stedet, jeg cykler hen, når jeg har brug for en pause. Havet gør mig godt – og et sted, der minder lidt om Venice Beach i LA nærmest lige i baghaven, er sgu ikke til at kimse af! Vi har været der hele weekenden… Badet og lavet strandslotte og spist pandekage svødt i chokolade og banan! Haps! Jeg forelsker mig altid lidt i livet, når jeg befinder mig lige der – derfor er det et af mine absolutte yndlingssteder👌🏼   

God solrig søndag – og skynd dig en tur på strandparken, hvis du endnu ikke har været der!