Italienske Cinque Terre kan noget helt særligt

Dagens rejseberetning går til italienske Cinque Terre, som kan noget helt særligt. Med sikkerhed et sted vi skal besøge igen! IMG_0845

Oh Lord, hvem der ikke gerne ville lægge her lige nu?! Selvom stranden her er ret så proppet med liggestole og turister, så er det virkelig et anbefalelsesværdigt sted. Monterosso – her den gamle bydel – er den ene af de fem landsbyer, som kyststrækningen Cinque Terre i Italien udgør. Vi besøgte området i sommeren 2012 (shit, det er snart to år siden… tag mig tilbage!!!), og vi kommer helt sikkert igen. Der var allerede godt fyldt med turister, da vi var der, og jeg er sikker på, at det kun er et område, der bliver mere og mere populær, så skynd jer af sted, inden det er alt for overrendt.IMG_0829

Vi boede som sagt i byen Monterosso i den gamle bydel på et virkeligt hyggeligt, lille familiehotel ved navn Albergo Marina. Værelserne var hyggeligt indrettet med alt godt pynt fra havet, og servicen var helt i top. Stedet er drevet af et ægtepar, hvor kvinden tager sig af det administrative, og manden – som minder mig om kokken i Lady & Vagabonden – sørger for morgenmad og den helt særlige eftermiddagsandretning bestående af ragu og pasta med pesto – helt gratis! Når man har ligget på stranden hele dagen og lige kommer hjem for at få det sidste med af dagens Tour de France, var det altså et rimelig stort hit med sådan en gang gratis bolo – what’s not to like 🙂

Morgenmaden bør også lige fremhæves, for udover at blive serveret på hotellets tagterrasse omringet af citrontræer, så gik kokkefar amok med de vildeste omeletter, jeg har indtaget i mit liv. Vi kunne selv bestemme indholdet, og størrelsen var stor nok til at slå de to buffet-brødre – aka Lasse (min kæreste) og Andreas (lillebroren) skakmat. Det er sjældent set, skulle jeg hilse at sige.   IMG_0843 Udover at nyde det fantastiske vejr og gå ture rundt i de idylliske gader, er der mange spændende ture at tage på til de andre byer. Her besøger vi for eksempel Riomaggiore, som er den sidste af de fem byer på stribe (indimellem ligger Vernazza, Corniglia og Manarola). Vi kørte hertil – rimelig heftig køretur i bjergene – og tog på sejltur for at se kysten fra havsiden. Det er så utrolig flot og farverigt, og jeg kan slet ikke få nok.

IMG_0826

Når man er i Italien og på tur er det jo oplagt at kaste sig over en let tapas-frokost bestående af brød, skinke, pølse, pesto, ost og andre lækkerier. Vi tog på vandring i bjergene fra Monterosso til Vernazza og videre til Manarola – og turen tilbage igen (dog ikke samme dag). En virkelig smuk tur helt oppe i vinmarkerne med udsigt til havet og med de forskellige byer i sigte. Lidt hård vandring dog, men selv med et skadet og endnu uopereret knæ kan det lade sig gøre, så snyd dig ikke selv for oplevelsen! 🙂IMG_0818Her er vi i Vernazza, som nok er den mest besøgte by af de fem. Byen ligger på bjergskrænten (gør de nu alle) og har en flot havnefront, hvorfra der afgår mange sejlture. Vi var glade for ikke at bo lige her, da de fleste turister færdes her, og det godt kan virke lidt for fyldt! Selvom man kan vandre fra by til by – lidt langt hvis man tager turen fra første by Monterosso til sidste by Riomaggiore på 12 km – så går der altså også tog mellem byerne, og det er ret så dejligt, når man er gået kold i bjergene. Man kan også komme til Cinque Terre med toget fra en af de større byer – vist nok Pisa. Vi havde lejet en bil, som vi kørte rundt i – havde forinden boet i Sienna i nogle dage, som også er en smuk smuk by med et rådhus, der ligner Københavns til forveksling. IMG_0790Næste gang vi skal besøge området tror jeg faktisk, vi flyver til Pisa og tager toget derfra. Det er vist det nemmeste, og så slipper vi også for den strenge og kvalmende (hvis man har tendens til den slags) bjergkørsel, som man skal igennem for at komme til Cinque Terre. Skynd jer af sted – det er virkelig alle pengene (og isene og maden og stranden…) værd! 🙂

 

Reklamer

Venice Beach

IMG_1376

Jeg er taget til Venice Beach. Bare lige for en dag. Sidder og  nyder minderne fra vores tur fra San Francisco over Los Angeles og til Las Vegas for ca. 1,5 år siden i november 2012. Ti dage i cabriolet ned over den smukke vestkyst i USA. Jeg elsker det land. VI tilbragte Thanksgiving på Venice Beach i LA. Det lækreste sted. Her kunne jeg godt bo. Jeg har aldrig før været i en storby, som var så stille som på Thanksgiving. LA var en spøgelsesby, alle tilbragte dagen med familie og venner, og vejene var helt tomme. Vi følte, at vi var de eneste på de tresporede veje gennem byen – som at være i en hjemsøgt by i Hollywood-film. Så vi søgte mod stranden som alle andre for ikke at blive helt skræmte over tomheden, og her var der liv. IMG_1377

På med løbeskoene og afsted. VI løb ikke sammen – det er vi ikke så gode til! 😉IMG_1378

Her kom Lasse. Tænk at bo lige her ud til havet i ca. 20-30 gr. året rundt. Jeg var og er solgt – og vil meget gerne tilbage!IMG_1386

Det fede ved Venice Beach er farverne, mangfoldigheden, menneskerne. Den lange strandpromenade ligger ligesom scene til alle de mange aktive (som jeg elsker at glo på… i USA er der jo ligesom ingen jantelov, og man kan føre sig frem og skille sig ud som man vil – det er virkelig skønt!), der er boder og butikker, fattige der tigger, rige der cruiser i åbne vogne, kunstnere der maler streetart, fyre der spiller basket, og piger der fører sig frem med silikonebabber. IMG_1389

Og så kan man jo ikke undgå at få lidt flashbacks til Baywatch med denne her strand og livredderhusene. Hvis jeg boede her, ville jeg genoptage min fortid som livredder… og smide hæmningerne og kaste mig i den røde badedragt! Hehe det kan jeg jo sagtens sige, for det kommer jo aldrig til at ske alligevel 😉IMG_1391IMG_1392IMG_1397

Her kunne jeg godt have arbejdsplads 🙂IMG_1399Venice Beach er virkelig et besøg værd. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men jeg er vild med stedet, der indeholder så meget in the city of dreams.

PS. Min intention er at lave et rejserelateret indlæg min. én gang om ugen. Jeg samler alle rejseindlæggene under “Rejser” i menuen.

Vækket til live med Rudolph Mama Care

I går blev jeg virkelig forkælet. Efter et par dage med lidt mathed i kroppen blev jeg vækket til live igen. Min kæreste holdt fri, så jeg havde booket en tid til en Rudolph Acai Organic Mama Care behandling hos Helle Thorup Spa i Gothersgade. Faktisk var det en rain check, for jeg skulle have haft behandlingen, mens jeg var gravid og som lidt ekstra luksus på min fødselsdag, men der kom som bekendt noget i vejen, da Karl-Peter valgte at holde fødselsdag samme dag 🙂 Så nu skulle det være.

Ansigtsbehandling

Drengen var godt fodret af og sov sødt i sin vogn, og så kunne jeg ellers gå ind i forkælelseshulen hos Helle Thorup og bliver nusset 1,5 time. Oh joy – jeg røg i himlen! Først en hel kropsmassage af ømme stænger fyldt med affaldsstoffer op over en træt ryg af at løfte rundt på 5,5 kg. babyskinke udi slappe arme, hvor blodopløbet blev skudt igang. Det var SÅÅÅÅÅ skønt. Efter massage fik jeg en ansigtsbehandling med alle Rudolph lækre produkter, og selvom jeg har haft lidt startvanskeligheder med især duftene af produkterne, så er jeg alligevel ved at være overbevist. De er jo så lækre 🙂 Jeg må have fat i de mest nødvendige af dem, og til sommer skal jeg have et par stykker fra den nye solserie, der lige er blevet lanceret.

rudolph_care_02_1

Nå, men de 1,5 time på briksen gik selvfølgelig alt alt for hurtigt, men jeg følte mig som en helt ny person bagefter. Og så er det jo bonus, at far og søn bare har hygget rundt i Københavns gader, mens jeg har ligget der… og jeg indrømmer gerne… og tænkt på dem flere gange, mens jeg nogle gange hørte fantom-babylyde på den anden side af døren. Hmm ja, man skal vel lige vænne sig til det der med at være uden baby – også bare for 1,5 time. Den anden dag drømte om at få lidt alene/migtid, og det fik jeg her. Det var lige, hvad der skulle til, så nu er kontoen fyldt op igen, og jeg behøver slet ikke mere mig-tid lige foreløbigt 🙂

PS. Den der behandling kan virkelig anbefales – om man er gravid, lige har født eller bare trænger til forkælelse mor eller ej!

Next stop…???

20140313-214443.jpg

20140313-214451.jpg

Det er måske lidt forkælet allerede at begynde af tænke på næste rejseoplevelse, når man næsten lige er hjemvendt fra den seneste. Men jeg har det rigtig godt med det “at rejse”. Jeg elsker alt omkring det. Beslutning om destination. Research. Sparring og deling af gode oplevelser og tips. Tiden inden rejsen. Forventningens glæde. Pakningen (hader jeg faktisk også lidt fordi jeg er så skide ringe til det – pakker altid 10 kg for meget). Afrejsen. Tiden i lufthavnen. Selve rejsen. Oplevelserne. Det at miste al fornemmelse af tid og dato. Forpligtelser der ophører for en stund. Tiden efter hjemkomst. Billederne. De gode minder. Snakken om de mange oplevelser. Jeg synes, at rejser strækker sig langt og længe – og jeg har det derfor rigtig godt med at have en slags rejseoplevelse at se frem til. Derfor er jeg gået igang med at researche lidt på den næste… Tænker noget med sol, varme, strand, pool, rå natur, baby-venligt (that’s a new one😜), kortere flyrejse, kultur, maj og mad.

Er der nogen, der kan anbefale nogle spændende destinationer/hoteller/steder ud fra ovennævnte kriterier (måske ikke så svært 😜)?!? Jeg tager meget gerne imod inspiration 🌴🍸🍦☀️

Billederne her er fra vores sidste længere rejse til Thailand i november

20140313-214534.jpg

Kan danskere virkelig være åbne og imødekommende?

Nogle gange kan jeg faktisk være helt i tvivl. Jeg synes efterhånden, at vi har udviklet en kultur, hvor vi ikke kommer hinanden ved, men kun har øje for os selv, vores egen lille verden og mobilen i hånden. I dag blev den opfattelse heldigvis gjort til skamme. I dag har jeg gentagne gange oplevet mine medmennesker i samtale, blikke og smil – det har været så stor en fornøjelse, at jeg er nødt til at blogge om det 🙂

LIKE

Det startede, da en overskudsmor med sin kæmpe tvillingevogn på Nørreport Station holdt elevatoren for mig, selvom jeg var mange meter fra de klappende døre. Jeg måtte løbe hen med klapvognen for at komme ombord til stor begejstring og takkende smil mellem hende og jeg, men sikkert til stor irritation for de andre i elevatoren. Hehe – som mødre står vi sammen!

Derefter fortsatte den gode karma på postkontoret på Hovedbanegården, hvor en sød dame begyndte at snakke ned i min klapvogn for at høre, hvad jeg mon gemte på der, og selvom hun aldrig selv havde haft oplevelsen, så var små drengebørn jo noget af de kæreste. Sød dame, der sendte mig et pøj pøj ud af døren, mens hun fik et stort smil og en god dag med fra mig. Tænk, mere skal der ikke til for, at en enkelt lille samtale mellem to mennesker kan sprede glæde. Denne glæde fortsatte, da jeg efter mit ærinde ved skranken og underskrivning af dankortbetalingen blev mødt af en sød, gammel mand, som kiggede anerkendende på mig og sagde: “Kun genier er venstrehåndede” – og ja, jeg kunne jo kun give ham ret 😉 Tænk han lige synes, jeg skulle have det kompliment med på min helt almindelige torsdag!IMG_4781DIsse flotte og friske blomster tog også godt imod os på dagens udflugt 

Nå, men den gode karma-vandring fortsatte ind i Lagkagehuset, hvor jeg endnu engang mærkede fordelene ved at have et lille barn. “Vil du have en gratis børnebolle med – og måske også en gratis grovbolle til moren?” JA tak – igen skulle der ikke mere til for at få min dag fyldt med glæde over den store medmenneskelighed, som danskerne faktisk besidder. Det hele var så opløftende lige indtil en sur, gammel kone på sin cykel 15 meter fra min hoveddør lige skulle agere politimand og belære mig om, at man jo ikke går ude midt på vejen med en barnevogn – den er forbeholdt bilister og cyklister. Bevares, skøre kone – må jeg have lov til at krydse gaden?!?!

Heldigvis kunne den falske politidame ikke bringe mit pis i kog, når nu så mange andre søde mennesker havde sørget for smil og glæde på min vej! Og nu sender jeg den gode karma videre… God torsdag aften til alle jer – og husk at kigge op fra mobilen. Det vil jeg selv blive bedre til! 🙂

IMG_3139Glimt fra en solskinsstund på Amager Strandpark, som indeholder så meget forår og god karma, at det lige passede til emnet!

Vikle-baby i sneen

20140226-223630.jpg

20140226-223645.jpg

Jeg var så heldig at få en vikle eller slynge, om man vil, til et surprise-babyshower af mine veninder i julen. Den er genial. Intet mindre. Havde jeg ikke fået den i gave, havde jeg nok aldrig stiftet bekendtskab med den – og jeg er så glad for den, så tak for det, søde veninder❤️

Viklen giver baby den bedste tryghed – tæt krop til krop med mor eller far – og samtidig får man god bevægefrihed, mens baby sover og gerne vil have nærhed! Kan kun anbefale sådan et stort stykke stof, som det jo egentlig bare er, til alle med små størrelser 👏

20140226-223618.jpg

En hemmelig forelskelse

Jeg har en hemmelighed. Jeg er forelsket. Og det er ikke i Lasse (altså det er jeg jo også… 😜) Det er i sneakers. Altså som i sko. Kan man det?!? Jeg kan. Og jeg kan ikke få for mange sneakers-partners in crime. Jeg er nemlig ikke særlig trofast. Altså hvad sneakers angår. Fra jeg møder et par sneakers, som jeg forelsker mig i, til jeg støder på et par nye, der vinder min kærlighed, går der sjældent ret lang tid. Jeg er derfor konstant forelsket – bare aldrig i det samme par ret længe ad gangen!

20140221-220401.jpg

Lige nu savler jeg over nogle af de her. Og i morgen er der sikkert kommet andre til! Samtidig elsker jeg stadig alle de par, der er i skabet. Kan man egentlig have et polygamisk forhold til sine sneakers?! Det tror jeg, at jeg har! 👟💯✔️