September, sensommer og spændende sager

It’s been a while! Det ved jeg. Tiden flyver afsted, og selvom det nok er en af de mest brugte klicheer, så er det så sandt, som det er sagt! Der sker mange ting i mit lille liv, og det skal alt sammen opleves, indtages, optages, ædes og fordøjes, og september har været en stor mundfuld! Men den smagte godt 😜

IMG_7239.JPG

Vi (og hermed hentydes til mig selv og min allerbedste rejsekammerat Karl-Peter) startede måneden med en uges tid i Jylland. Her indhentede vi oplevelser og tid med dem, vi elsker så meget af i den anden ende af landet. Sådanne fire dage kan hurtigt gå, når man skal fra Aarhus til Saksild til Horsens til Silkeborg og tilbage til Aarhus igen og samtidig nå at hygge sig og slappe af, men det lykkes, og turen var en succes!

September var også måneden, hvor min rejsebuddy blev 8 mdr, faren løb sin femte halvmaraton, og vi fejrede 5 års kærlighed. Vi tog på tur til Malmø med Louise og Julius, vi besøgte Den Blå Planet for første (men ikke sidste) gang, vi cafeshoppede på Amager og vi spiste kager og købte nye sager! Det har også været måneden, hvor min fremtid for alvor har været oppe til revidering, og jeg har udforsket og undersøgt nye muligheder. Jeg har rendt til møder, været forvirret, begejstret, en smule nervøs, spændt og på en gang skulle holde hovedet koldt og mærke efter i maven. Det hele er endt med, at jeg meget snart kaster mig ud i nye udfordringer – og det føles rigtigt og godt! Jeg elsker at udfordre mig selv, og jeg elsker at rykke mig. September var måneden, hvor jeg tog de første spæde skridt, og november bliver således måneden, hvor jeg tager nogle endnu større! It’s gonna be exciting!
Og ja, hvem siger egentlig, at barsel behøver sætte faglig udvikling helt på hold… Ikke jeg! Min barsel – og særligt denne måned – har været en fantastisk dejlig blanding af STORE og små forandringer, beslutninger og oplevelser!

Reklamer

Jeg en gård mig bygge vil

IMG_7097.JPG

Ja, hvis bare det var så vel og ligetil! Kender I det der med at tænke på fremtiden, og hvad man egentlig gerne vil være, når man bliver stor, selvom man er blevet stor?!? Hmm sådanne tanker kan jeg stadig have af og til – og også lige for tiden, hvor jeg ikke som sådan er en del af arbejdsmarkedet for en stund! Det er ikke, fordi jeg er hverken træt af mit job eller føler jeg har valgt forkert “karrierevej” med en uddannelse i kommunikation – bestemt ikke! Det er mere bare, at jeg nogle gange får en ubændig lyst til at starte mit eget, være min egen herre og skabe min egen succes. Men jeg ved bare ikke helt med hvad… Har mange ideer, men ikke den der konkrete ide eller stærke koncept. Samtidig synes jeg også, der er så skide mange spændende jobs og virksomheder derude, at der er nok af muligheder for et langt liv. Men det kan ikke stoppe mine tanker. Måske er det, fordi jeg er lidt af en rastløs sjæl, der godt kan lide at have en ny plan liggende… Noget nyt der skal ske! Og egentlig er det vel ikke helt skidt. Engang sagde en klog coach-type til mig: “brug dit drive alt det du kan – også selvom du ikke altid behøver at rykke på drømme og planer på én gang!” Det er nok rigtigt – skal bare lige finde ud af at knække den nød!

Lige nu hedder næste afkørsel på jobvejen “tilbage fra barsel”, og så håber og tror jeg på, at der venter nye, spændende oplevelser på den køretur. Men jeg stopper nok ikke sådan lige med at drømme og tænke… Og måske jeg engang får “bygget” den gård 😊

(Bemærk; min barselshjerne kan kun diske op med en overskrift på og metafor for dagens emne baseret på en populær børnesang. Det er så så langt kreativiteten pt rækker her hos mig 😳🙈)

Flashback Friday

IMG_1193

Kærester på tur til Sydverige

Jeg sidder lige og tager en tur ned af Memory Lane – turen går til efteråret 2012. Kender I ikke det, når man helt tilfældigt kommer til at sidde og bladre i ens billeder på computeren,  og så går der bare nostalgi i den? Jeg er faldet over en masse dejlige stunder og billeder fra efteråret 2012. Og hold da op – sikke et efterår. Når man er i det, tænker man nok ikke ligeså meget over, hvor priviligeret og heldig man er, som når man sidder her bagefter fyldt med alle minderne.

IMG_1110 IMG_0999

 

 

Efteråret 2012 bød på virkelig mange dejlige oplevelser. Date night (dem var der lidt flere af dengang), weekendtur til smukke Sverige, storbytur til Bruxelles med to veninder, rejse til San Francisco – og en masse mere. Jeg bliver så glad, når jeg ser på de her billeder, så for lige at give dem og oplevelser en revival, så ryger de sgu lige på bloggen.IMG_2780

 

IMG_2785

Kan iøvrigt kun anbefale en tur til den amerikanske østkyst – sikkert helt fantastisk på alle tidspunkter af året – men efteråret kunne også noget. Vi kørte fra San Fran og ned ad Highway 1 – over Los Angeles og ind til Las Vegas – på 10 dage!!!

Det var så awesome, at jeg kunne gøre det når som helst igen! Wanna go back… det bliver lige ved billeder i denne omgang! Glædelig Flashback Friday 🙂

IMG_2807

Verdens bedste “morning salad” serveret på den hyggeliste lille morgenmadscafe i downtown San Fran. Den salat er blevet vores yndlings – til morgenmad, frokost eller aften! Yum 🙂

 

Lidt om et bryllup, et tv-program, en bootcamp og en stor baby

IMG_6819Jes’ Lois – der er gang i den for tiden. Sommerens afslappede dage og kogen røv er forbi – nu er der fuld damp på hverdagen igen, og det også selvom det hedder barsel. Jeg har mig et stramt program, men jeg klager ikke, når det mest står på svømmeture, cafebesøg og babyhygge. Det er dog som om, at den “virkelige” verden som i jobverdenen begynder at komme tættere på – pludselig er der “kun” 3-4 måneder, til jeg skal igang igen, og det er egentlig helt okay! På det tidspunkt er jeg helt klar igen til at komme ud og lave andet end at synge “giraffen gumle gik en tur på Afrikas savanne” på repeat og lave babymad efterfulgt af leg og putning dagen lang.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle er, at jeg har travlt med at færdiggøre min bootcamp, som jeg tidligere har blogget om her. Det er egentlig gået helt ok, jeg har vist nok svundet 13 cm i alt fordelt på kroppen og noget med 2,5 kg, men altså – den der vægt hopper lidt op og ned alt efter tidspunktet på dagen, så det er jo lidt svært at konkludere på. Dog føler jeg mig både stærkere og sundere, og det er vel det vigtigste. Regner med at den nyopnåede styrke vil få mig igennem mini tri’en om 1,5 uge, som jeg ikke har fået trænet alt for godt til, men hva’ – det går nok :-/  Når jeg ikke aser og maser med squats, push-ups, dips og deslige har jeg gang i de sidste bryllupsforberedelser til min venindes bryllup på lørdag. Shit, jeg er spændt og shit, jeg glæææææder mig! Tøjet skal lige gøres helt klar, de sidste rettelser i talen skal lige på plads (uha, får helt nerver på bare ved tanken!!!), og der skal pakkes til en weekend på Hotel Vejlefjord med fest og ballade og spa… uden baby! Juhuuu det bliver skønt 🙂

IMG_6828Apropos baby, ja så er han jo lige her – ham kommer vi ikke udenom. Der sker virkelig noget nyt med den bandit her hver eneste dag, og lige om snart fylder han syv måneder. Det fatter jeg slet ikke. Nå, men han har åbenbart gjort indtryk på nogen derude, for han skal nemlig sammen med mig have sin første TV-debut på fredag – eller det vil sige, der skal vi til optagelser for at røge ud af flimmerkassen senere på efteråret. Et par blogindlæg her på bloggen om mødres (og nu min egen efter jeg har hoppet i fælden) ivrige spam af babybilleder på sociale medier (bl.a. her og her) har ført til, at DR har kontaktet mig og spurgt, om jeg ville deltage i et nyt tv-program på DR3 med fokus på dette. Det skal jeg så – med Karl-Peter på armen, og det er jeg virkelig spændt på. Jeg ved, at jeg kommer til at hade at se mig selv på skærmen, men omvendt så skal man turde at kaste sig ud i noget nyt en gang imellem, og derfor tager jeg det som en oplevelse. Programmet og min medvirken lyder ret harmløs, og så har jeg jo charmetrolden her at klamre mig til, hvis jeg bliver alt for nervøs. Wish me luck… 

En flot og flittig famse-fødselar

IMG_6804.JPG
Fire generationer samlet på et obligatorisk familiefødselsdagsfoto

I morgen fylder min seje, gamle farmor 90 år. I går fejrede vi hende med et brag! Seriøst – 90 år, det er altså en alder, der vil noget. Tænk på hvad damen har oplevet, siden hun satte fødderne på denne jord i 1924. De sidste 90 år er vel om nogen en periode med allermest udvikling, hvor teknologien har taget magten! I dag behøver vi ikke vaske op, vaske tøj, gøre rent, lave mad og mange andre praktiske, huslige pligter, som dengang fyldte det meste af en dag. I dag bliver den slags nemt ordnet for os af elektroniske apparater, og alligevel har vi svært ved at nå det hele. Helt ærligt; vi burde nogle gange se os lidt tilbage og sætte pris på alt det, vi har i dag, som giver os mulighed for at udfolde os selv så meget, som vi kan i dag. Engang var det ikke muligt; engang var der ikke noget, der hed selvrealisering som i dag, hvor vi skal have det fedeste job, det flotteste hjem, den største bil, løbe en maraton og gennemføre en ironman samtidig med, at vi også skal have en masse børn. Altså egentlig tror jeg, min famse faktisk opnåede de sidste par ting – hun gennemførte nok ugentligt det, der svarer til en maraton i praktisk arbejde, og foruden det fik hun seks børn, som hun klarede mest selv! Halleluja… og jeg mangler Lasses ekstra hænder og gode humør efter bare en arbejdsdag på 8-9 timer… Med bare et barn! Jeg er fuld af respekt – for fortidens kvindemuskler, anti-klagesang og arbejdsomhed (og en sønderjysk underspillet mentalitet)! Det kunne vi lære noget af i dag – mand som kvinde!

Vigtigt med stærke forbilleder, der sætter tingene lidt i perspektiv! Famse Kathrine her er et af dem! Stort tillykke med de 90👊

Sol, sommer, brunch og kys

De sidste to dage er flittigt blevet brugt udenfor. Når solen skinner, og temperaturen når op på en 17-20 grader, er Danmark ikke et dumt sted at befinde sig. Alle mennesker vrimler frem fra gemmerne, iklæder sig solbriller og godt humør, der bliver tændt op i grillen, og så fås dansk sommerhygge ikke bedre! ☀️👌

Det meste af Store bededag hang vi ud hos gode venner på Frederiksberg til fødselsdagsbrunch, kongespil, leg, grin og lidt solbadning. Karl-Peter indtog pladsen i det lille, åbne telt og var helt i hopla – han elsker at være udenfor!

20140517-223023.jpg

Resten af dagen tilbragte vi i vores fantastiske, grønne have – et lille åndehul. Den have og vores beliggenhed et stykke ude på Amager giver mig følelsen af at bo på landet midt i København – mega win for et par som Lasse og jeg! Han vil helst bo i naturen og jeg gerne tæt på en storby – tjek ✔️

20140517-223119.jpg

I dag har vi været på rundtur i smukke København – selvfølgelig iført solbriller… Og bæresele! Vi spiste brunch på Cafe Obelix på Vesterbro Torv. Har man lyst til god, greasy morgenmad uden fine fornemmelser og med alt hvad brunch-hjertet begærer, så får man det her. 98 kr. inkl kaffe, juice og alt det der👏 (man kan sågar også sidde udenfor i solen og bordreservation er vist ikke nødvendigt – der er hurtig udskiftning)

20140517-223509.jpg

Efter indtagelsen af en masse lækre kalorier – forresten okay lovligt ovenpå morgenens løbetur på strandparken – anden tur på to år for mit vedkommende – fik vi shoppet lidt nødvendige babysager og handlet stort ind til familievisit i morgen.

Der er virkelig gang i besøgene for tiden – nok også derfor jeg ikke får blogget så meget, som jeg gerne ville.
Fra mandag til torsdag var min søster Mette og lille Smilla på 9,5 mdr. på besøg. Her til eftermiddag kom min anden søster Susanne og min svoger Carsten forbi – de overnatter i forbindelse med en fyrre års fest i KBH. I morgen middag kommer Lasses forældre og søster på besøg, og i morgen aften ankommer min søde veninde Marie og lille Klara på 7 mdr. til barselshygge et par dage! Jeg elsker besøg fra Jylland – også selvom fire styks falder inden for samme uge! ❤️

Har et hængeparti… Karl-Peter fyldte fire måneder i torsdags, og jeg skal have lavet en fire måneders status. Indtil da kan jeg berette, at alt er godt, den lille mand bliver jo så stor – snart flytter han hjemmefra og indkasserer sikkert en masse kys! Heldigvis er det stadig moren, der leverer og modtager de fleste 😍

20140517-224903.jpg

20140517-224912.jpg

Mama’s going out

20140509-114122.jpg

20140509-114154.jpg

En god veninde er en, der kan læse ens tanker og vide, hvad man har lyst til, uden man selv skal sige det! Sådan en har jeg… og i søndags kom det til udtryk! Med pludselige billetter til Justin T på hånden skrev hun mig en sms som lød: “hvad skal du tirsdag aften?” OMG – prøv at spørg om jeg blev vild, da jeg hørte, hvad forslaget lød på. Lasse var heldigvis med på ideen, og så var den plan lagt – Mama’s going out… dancing 💃

Jeg ammede alt, hvad den kunne trække, og så KPs kæber var lige ved at gå af led, den lille fyr blev så træt af de mange anstrengelser (perfekt 🙏), og kl 19:15 fes jeg ud af døren. Op på cyklen, som ikke er blevet brugt længere end til Rema 300 M herfra, siden dagen før Karl-Peter kom til verden, og så drønede jeg ellers de 9 km afsted mod Parken i fantastisk medvind. Følte mig som teenager igen med hele livet foran mig og fri som en fugl – amen altså, tænk der ikke skal mere til! Ankom til Parken 30 min senere og helt adrenalinpumpet. Her stod min flotte veninde klar med billetter og godt humør.
Da den kære Justin og the Tennessee Kids endelig gik på kl 21, var det med et show, som jeg aldrig har oplevet lignende. I suit and tie og med alle de blæseinstrumenter i verden, man kan tænke sig, leverede de den vildeste koncert, jeg har oplevet – og med referencer til MJ og Elvis mener jeg faktisk, at JT er værdig til en plads i den liga. Shit, hvor var det godt!!!

Indrømmet – jeg tog mig selv i et par gange at tænke på de to drenge derhjemme… Og med frygten for, at jeg måske ikke kunne modtage sms’er med 50.000 mennesker i Parken og mangel på dækning, måtte jeg lige lave en test for at se, om der var hul igennem – men først kl 22:15. Der var heldigvis hul igennem. Svaret lød: “jep, der er ro på her, og han sover”. Juhuuu så kunne jeg trygt danse videre, nyde min ene kolde øl og fortsat lade mig underholde. Da jeg kom hjem lidt over midnat, sov begge drenge – den ene i vuggen og den anden på sofaen. Karl-Peter vågnede først kl. 1:30, og selvom jeg kun lige havde sovet en time, sad jeg med et stort smil på læben og ammede – og var så glad over, at sådan en aften sagtens kan lykkes, selvom man ammer, og babyen kun er 3,5 mdr. Mega optur!

Tak, Merete – for at tænke på mig, da billetterne blev dine. Lige hvad jeg havde brug for, og en af de oplevelser jeg ikke lige sådan glemmer 😍

20140509-114211.jpg

20140509-114233.jpg