Fra Saksild over staden til Samsø

   

 Vi holder sommerferie i Danmark i år. Tre uger rundt i landet med tid til venner, familie og oplevelser. Det kan også noget… Og faktisk lader vi ikke vejret bestemme om det er fedt eller ej! (Dog sværest for mig)

Efter mange snakke i foråret om vi skulle bruge to uger i Italien – Sardinien – som jeg godt gad at besøge, mærkede vi lige en ekstra gang efter i maven, om det nu lige var det, vi havde lyst til lige nu og her. Det var det faktisk ikke! Vi rejste til Italien på ski og til Tenerife til sol og strand i marts og april, så lysten var faktisk ikke den største – eller jo, jeg kan altid rejse, men med fornuftig tanke på økonomi og det at træffe de rigtige valg, så havde jeg det godt med vores beslutning om at blive i DK. Så nu har vi brugt en uge i fantastiske Saksild – et af de steder, hvor jeg slapper allermest af på denne jord med tusindvis af besøg, grillhygge med gode venner og familie og dasen på stranden. I denne uge hygger vi i hjemme i staden, hvor vi kæmper lidt med en earlybird fra kl 5 om morgenen – godt vi to om speedy conzales 😜 i går lod jeg lokkerne falde hos Stuhr i Købmagergade – jeg trængte virkelig til, at der skulle ske noget nyt og inspireret af den seje NYC-mom til tre, Taza, (lovetaza.com) fik jeg mig en page, som altså slet ikke er kone-agtig!!! Elsker det! I dag skal vi en tur i Dyrehaven og måske mænge os med folkemængden på Bakken, hvis vi gider! 

  
Lørdag pakker vi bilen og drager mod en ny dansk perle, Samsø! Aftalen var nemlig, at hvis vi droppede udenlandsrejse, så skulle vi opleve noget særligt i Danmark, og jeg elsker de danske øer og har ikke været på Samsø i 100 år. Så jeg glæder mig mega! Vi skal afsted med Lasses bror, kone og dreng på samme alder som Karl-Peter, så det bliver helt genialt – og så kommer bedsteforældrene endda på besøg et par dage, så der er måske endda mulighed for en aften med dinner og drinks til de unge forældre 😊👏

  
Håber I alle nyder sommeren, hvorend I er i verden eller Danmark.

Ps. Min nedtælling er desuden også begyndt til New York City med tre piger fra den 4-9. september. Totalt luksus og måske også derfor min rejseiver denne gang godt kan holdes forholdsvis i ro 😜

Reklamer

København eller Jylland – hvem fører?

 Når man normalt har en travl kalender med arbejde, hente-bringe, aftaler, jyllandsture, fødselsdage, familie og venner – som alle andre – så ved jeg ikke noget bedre end en weekend uden planer – med tid til at være familie og fise tiden af og ikke mindst til at være spontan! Sådan en weekend har vi netop haft! Tre dage med tid til hinanden – og alligevel er det blevet til besøg af svigerforældre, brunch med søde venner, tur på bonderen på Amager, hygge og hanging på Amager Strandpark og tur i Christianiacyklen rundt i Kbh! I love it soooo much! Lige præcis sådan en weekend bekræfter mig i, at København er det rigtige sted for os at være.

  

Det er jo ingen hemmelighed, at vi af og til står med det ene ben i Jylland, og det var det store “topic” til vores bryllup. Familie og venner i Aarhus hepper på Jylland, de er skide skønne, men jeg er bare ikke rigtig klar, og jeg kan mærke, at jeg heller ikke rigtig gider forholde mig til det. Jeg vil leve, hvor jeg er lige nu, og så må vi tage en beslutning om Jylland, når og hvis det bliver aktuelt! 

Jeg elsker at bo i København – det tror jeg faktisk også, at Lasse gør. Selvom han klart er den største naturelsker og tilhænger af lokalsamfund af os to! Men han kan godt li’ det… Her på Amager. Her bor vi også lidt på landet, i byen. Og derfor tror jeg ikke, at han har brug for det der Jylland. Endnu. 

  Jylland banker på, når familie og venner føles langt væk, og når turen over Storebælt giver kramper, men der er bare så meget København kan, som jeg holder så utrolig meget af. Vi er tæt på alt, alting har altid åbent, der er altid noget at lave, der er stadig grønne områder og vand omkring os – og stjerner på himlen – og vores hverdag hænger sammen med to cykler og to jobs indenfor en afstand på hhv 2 og 6 km. Det elsker jeg! Ikke at være afhængig af en bil og offentlig transport! 

Og en weekend som denne, hvor vi bare har drønet rundt på vores ladcykel, med klapvogn og metro, så behøver jeg ikke have et stort hus med have og to biler. København fører alligevel stadig 😊

Fire arbejdsdage, tre fridage – tak!

 Jeg ved ikke rigtigt, om helligdage er gode for mig! Eller jo – de er jo skide rare, og jeg elsker hver og en! Men efter et forår med så mange skønne helligdage, at de fleste uger på det sidste har bestået af fire arbejdsdage og tre fridage, så kan jeg slet ikke overskue tanken om, at vi skal tilbage til normalen igen… Om et par uger!!! Flere fridage i træk giver lige snerten af frihed, man kommer tilpas langt nok væk fra arbejdet til at glemme to dos, og så er der sgu lang vej op til high performance igen, synes jeg! Men hør ikke det som en klage… Mere som et ønske: kan vi ikke ændre på strukturen og gøre normalen til fire arbejdsdage og tre fridage?! Så skal jeg nok vænne mig til det 😜
  
Vi brugte nogle af de skønne pinsedage på at besøge en del af Danmark, som vi virkeligt ikke kender ret godt. Før vi tog afsted, kunne jeg ikke sige, om det er Falster eller Lolland, der kommer først, når man kører fra København, men nu er det på plads. Først Falster, så Lolland (også forvirrende at det så hedder Lolland-Falster) – og på Lolland ligger der en lillebitte by ved navn Bandholm med et engang kongeligt hotel, som serverer meget lækker mad! Fra Bandholm kan man sejle til Askø (kendte du måske den ø?!) – og der er kun 5 minutter til Knuthenborg Safaripark. Således oplyst vendte vi hjem igen efter et døgn i udkantsdanmark. Det var ret godt. Prøv det lige! 
  

Så er det sgu forår – igen!





Ja, man overraskes nærmest hvert år, når den første forårsdag rammer med sol, varmere grader og erantis i haven. Men det føles jo så forbandet godt og nyt! Sol i ansigtet, blå himmel og åben terrassedør er virkelig noget, der kan give mig ny energi og en lyst til at rydde op, starte på en frisk eller bare være ude og suge frisk luft til mig.

Vi har gjort lidt af det hele i dag. Startede dog lidt nedtursagtigt ved akutmodtagelsen på Hvidovre i morges med en sløj dreng med over 40 i feber. Som altid bliver jeg helt anspændt, når jeg skal besøge en læge, for jeg føler altid, at man skal være døden nær for at have berettigelse til at være der. Det var KP selvfølgelig og heldigvis ikke, men han var skidt – dog ikke mere skidt end at vi godt kunne have blevet hjemme ifølge lægen, som helt tydeligt møder for mange pyller-forældre. Ser ikke mig selv som sådan en, men altså – vi fik tjekket vores dreng, og det var det vigtigste! Fra dårligt til godt! Vi gik den dejligste tur rundt på Amager Strandpark i solskin og med kaffe i hånden. Det mindede mig helt om at være på barsel igen og have al tid i verden. Ih hvor jeg dog elsker sådan en følelse – midt i en ellers hektisk hverdag! Dagen har også budt på terrassehygge og en masse kaffe. KP sover på 3. time, og det giver lige tid til ro og afslapning for en stund! Tak basse! Jeg håber, han vågner op og er feberfri og frisk, så vi er klar til en ny uge, der ikke bliver helt som alle de andre 😍❤️

God søndag – håber også solen har ramt jer med sine stråler i dag!



Juleferie og glade dage

Glædelig jul! Håber I har haft en god én! Det har vi! Karl-Peters første jul var vellykket. Selvom han ikke aner, hvad jul er, så tror jeg virkelig, at han hyggede sig – der var både sovs, kartofler, ris a la mande og gaver! Som I kan se, så var han rimelig excited og gik all in på konceptet! IMG_7733  Den lille pilfinger var selvfølgelig overalt – i lysene, pynten og gaver. Man får virkelig noget at se til, når man har sådan en fyr, der bevæger sig som en anden spiderman rundt i huset. Det går ikke lang tid, før han selv kan gå, og så har vi for alvor balladen. Det blir sjaw 🙂 IMG_7725Juledagene er gået med en masse hygge med venner og familie. Jeg får lyst til at stoppe tiden, for det hele går så hurtigt og er ovre i et væk. Det er virkelig bare med at nyde det, og det gør vi så absolut. Efter en uges tid i Jylland, kom vi tilbage til København, og der gik det op for mig, hvor glad jeg er for mit eget lille hjem. Jeg elsker at være ude, på farten, på besøg og hos andre, men det er allerdejligst at være hjemme. Det er jo godt, man har det sådan – og det følelser og lyster til at flytte til Jylland, mens vi var på juleferie, er pludselig ikke så ikke store og trængende længere. Det kan være, det kommer igen, men lige nu er jeg bare rigtig glad for at bo på Amager – med den dejligste have fyldt med sne. IMG_7787

Karl-Peter fik sig en ordentlig slædetur rundt i haven i går. Han var fyr og flamme, og den store sne-test blev bestået. Der er ingen tvivl om, at han er glad for at være ude, han synes sne er mega spændende, og han elsker fart. Det lover godt for den skiferie til Italien, der venter i uge 13. Og han har bare at være vild med det, for med to skigale forældre kan det nok ikke være anderledes 🙂

Jeg glæder mig så meget til 2015. Der kommer til at ske store sager, og så har jeg bare noget med tallet 15, og derfor er forventningerne til året tårnhøje 🙂 Håber I alle kommer ind i det nye år med et brag og får opfyldt alle jeres ønsker og drømme. Husk på, at det kun er én selv, der kan føre dem til virkelighed!

RIGTIG DEJLIGT OG FABELAGTIGT NYTÅR!

 

En flot og flittig famse-fødselar

IMG_6804.JPG
Fire generationer samlet på et obligatorisk familiefødselsdagsfoto

I morgen fylder min seje, gamle farmor 90 år. I går fejrede vi hende med et brag! Seriøst – 90 år, det er altså en alder, der vil noget. Tænk på hvad damen har oplevet, siden hun satte fødderne på denne jord i 1924. De sidste 90 år er vel om nogen en periode med allermest udvikling, hvor teknologien har taget magten! I dag behøver vi ikke vaske op, vaske tøj, gøre rent, lave mad og mange andre praktiske, huslige pligter, som dengang fyldte det meste af en dag. I dag bliver den slags nemt ordnet for os af elektroniske apparater, og alligevel har vi svært ved at nå det hele. Helt ærligt; vi burde nogle gange se os lidt tilbage og sætte pris på alt det, vi har i dag, som giver os mulighed for at udfolde os selv så meget, som vi kan i dag. Engang var det ikke muligt; engang var der ikke noget, der hed selvrealisering som i dag, hvor vi skal have det fedeste job, det flotteste hjem, den største bil, løbe en maraton og gennemføre en ironman samtidig med, at vi også skal have en masse børn. Altså egentlig tror jeg, min famse faktisk opnåede de sidste par ting – hun gennemførte nok ugentligt det, der svarer til en maraton i praktisk arbejde, og foruden det fik hun seks børn, som hun klarede mest selv! Halleluja… og jeg mangler Lasses ekstra hænder og gode humør efter bare en arbejdsdag på 8-9 timer… Med bare et barn! Jeg er fuld af respekt – for fortidens kvindemuskler, anti-klagesang og arbejdsomhed (og en sønderjysk underspillet mentalitet)! Det kunne vi lære noget af i dag – mand som kvinde!

Vigtigt med stærke forbilleder, der sætter tingene lidt i perspektiv! Famse Kathrine her er et af dem! Stort tillykke med de 90👊

Der er liv…

…i både mig, bloggen og sommeren! Shit, hvor er den bare god. Faktisk så god, at jeg sluger hver en solstråle, udnytter hvert et sekund og er så meget tilstede, der hvor jeg nu befinder mig. Det betyder også, at jeg ikke har prioriteret at sidde særlig meget ved tastaturet – jo på min telefon, det kan jeg nok ikke løbe fra, så det er egentlig ikke nogen undskyldning. Nå anyway, jeg LEVER for fulde gardiner, og nu er det tid til at blogge igen, for der sker så meget spændende i mit liv, synes jeg selv, som er værd at blogge om. IMG_6676Status siden sidst – som vel er 14 dage siden:

– Jeg har spist ca. 17 is (lidt mere end én om dagen), altså det er de helt store og gammeldaws af slagsen, vi snakker om!
– Jeg har haft feriebørn fra Jylland i tre dage, min nevø på 11 og min niece på 7. De fløj selv herover og synes, at det fedeste var at shoppe i København og opleve Dronningens “hus” på Amalienborg.
– Jeg har trænet hver dag – det er aldrig sket nogen sommer før!
– Jeg er gået fire centimeter ind i tajlen – hell yeah – som følge af Bootcamp’en og det til trods for mit store is-indtag!
– Jeg har sovet af H til pga. varmen og en basse, der gerne ville møffe og vågne ca. hver anden time. Konsekvens: Han er nu rykket ind på eget værelse i dag, og jeg er spændt på den første nat apart!
– Jeg har cyklet København tynd med min lille familie i vores elskede Christianiacykel – og Karl-Peter elsker det 🙂IMG_6678– Jeg har besøgt Papirøen og Copenhagen Street Food og er set solen gå ned over smukke København.IMG_6702– Jeg har gjort mig mange tanker om fremtiden og gør det stadig. Sommerferien giver mig altid tid og anledning til at lave en “stop-op-og-tænk-dig-om-hvad-du-gør-og-vil-med-dit-liv”. Jeg har ikke fundet svaret, men jeg holder af at drømme og lege med forskellige ideer – på den måde går jeg aldrig i stå!
– Jeg er begyndt at få nerver på over det kommende bryllup om 14 dage ved en af mine allerbedste veninder. Talen skriver jo for faen ikke sig selv, og jeg mangler stadig strukturen, “indpakningen”, den gode idé! Håber og regner med, den dukker op så snart jeg sætter mig med computeren i morgen aften!
– Jeg har set venner og familie og samtidig ikke haft stress over aftaler og besøg
– Jeg har netop været tre dage i sommerhus med den kommende brud (og en fandens masse børn – ja vores) og drukket sommerens mængde rosévin. Uhm, danske sommeraftener og sladren på terrassen, findes næsten intet bedre!
– Jeg er blevet kontaktet via bloggen og inviteret til et spændende møde om et TV-program, som jeg nu har sagt ja til at deltage i (hvad mon jeg roder mig ud i….), og jeg glæder mig til oplevelsen. Mere om det senere 🙂
– Jeg har været på date med min søde kæreste – os to alene – for første gang siden Karl-Peters ankomst til denne jord.IMG_6697– Og så har jeg generelt bare kysset, pjattet, spist, snakket, grinet, badet, hygget og været mere tilstede end jeg nogensinde før har været det! Denne her sommer er for vild – håber den bliver ved længe endnu!