A new beginning

IMG_74211. november. Ny måned. Nyt internet (eller bare internet igen efter opbrugt ration den foregående måned – åndssvag løsning!). Nyt job. Nyt telefonnummer. Ny mail. Ny start. Selvom jeg først rigtig starter mit nye job som PR Advisor i et af Danmarks største kommunikationsbureauer på mandag, så markerer datoen alligevel en ny begyndelse. Barslen er officielt slut, og nu er jeg pludselig mere end bare mor. Nu er jeg mor med arbejde. Og på arbejde er jeg slet ikke mor. Der er jeg bare Trine. Det glæder jeg mig faktisk til at være igen, og så er det dejligt, at man altid kan trække mor-kortet op ad lommen, når der er trang til det! (sikkert ofte ;-))

Karl-Peter er nærmest også igang med et nyt kapitel. Han er startet i dagpleje, hvor der venter ham en ny hverdag med to søde piger. Og så vil han bare stå op konstant, og på det sidste indebærer det også at gå rundt ved sofabordene og nu også med sin brio-vogn! Det er jo vanvittigt! Hvor blev min baby af?! Snart er drengen 10 måneder og en fræk bandit, der bare går rundt og laver masser af ballade med smil i hele hovedet. Jeg er vild med det! November, jeg er klar til dig – bring it on 🙂

 

Reklamer

Om lidt af hvert

IMG_7381
Om lidt er det hverdag. Sådan rigtig hverdag. Basse i dagpleje, mor og far på arbejde, hente-bringe, handle, huske motion og hinanden og se venner og familie. Ih det bliver spændende – og jeg glæder mig! Glæder mig til at se hvordan det hele skal løbe af stablen, hvilke udfordringer der bliver, hvad vi er mega gode til, og hvor vi halter bagefter!

Vi er så småt igang! Karl-Peter startede i dagpleje i går, og det går jo sådan langsomt frem! Jeg smuttede i 40 min i dag – det har jeg det egentlig ikke svært ved – og kom tilbage til en overtræt og derfor hulkende dreng! Det havde jeg det svært ved. Av i maven! Så håber vi rammer en bedre dag i morgen😊 lige nu sover han på 3. time i sin middagslur, så jeg tror, det var søvn på kontoen, der manglede!

Torsdag kommer mine to søstre og forældre til København, hvor vi skal have en rigtig familiedag kun med os fem (og lille KP), det bliver fedt! Sker ligesom ikke så ofte længere, nu hvor begge mine søstre er godt gift og har henholdsvis tre og fire børn! Vi skal bare hygge, sludre, shoppe og snakke bryllup – ih hvor er det tiltrængt med sådan en dag, når ens nærmeste ikke bor lige rundt om hjørnet!

Og fredag, som er min aller aller allersidste barselsdag (i denne omgang 😜), har jeg lagt ego-planer. Jeg afleverer min dreng, tager direkte til frisør til en masse forkælelse, derfra videre til Marc by Marc Jacobs lagersalg, som efterfølges af endnu et lagersalg med sko🙈. Denne skønne shoppetur afsluttes med frokost, inden jeg henter mit forhåbentligt glade og tilfredse barn hos sin dagplejemor! Håber sådan planen lykkes og føres til ende👊

Måske nogen har tænkt over, om det der tv-program, som jeg medvirker i, mon nogensinde ruller hen over skærmen. Jaaa det skulle da vist snart gøre! Selve programmet begyndte i går på DR3 kl 21:30 med første afsnit, som jeg egentlig troede, jeg var med i, men de har tydeligvis ændret på rækkefølgen, og derfor ved jeg ikke, hvornår det kommer… En mandag aften en af de kommende uger! Omg 🙈 hvordan bliver det mon at se og ikke mindst høre sig selv på tv?!?! Jesus!

Ellers er livet egentlig helt ok for tiden. Der sker igen mange første gange, som dengang Karl-Peter var helt lille. Nu består de første gange i at cykle, gå i dagpleje, stå selv, drikke af en kop og sådan nogle pludseligt helt almindelige ting, som et barn på 9 måneder kan!

IMG_7374-1.JPG

Jeg selv ser frem til at komme igang med mit nye job, cykle en ny vej hver dag, møde kolleger, få kunder og meget! Der venter også mig en masse første gange lige forude… Det bliver så spændende! Elsker alt det ukendte og nye😊

Det var noget om lidt af hvert! Ha’ en dejlig solrig tirsdag og nyd det smukke efterår 🍁🍂👏

IMG_7346-0.JPG

September, sensommer og spændende sager

It’s been a while! Det ved jeg. Tiden flyver afsted, og selvom det nok er en af de mest brugte klicheer, så er det så sandt, som det er sagt! Der sker mange ting i mit lille liv, og det skal alt sammen opleves, indtages, optages, ædes og fordøjes, og september har været en stor mundfuld! Men den smagte godt 😜

IMG_7239.JPG

Vi (og hermed hentydes til mig selv og min allerbedste rejsekammerat Karl-Peter) startede måneden med en uges tid i Jylland. Her indhentede vi oplevelser og tid med dem, vi elsker så meget af i den anden ende af landet. Sådanne fire dage kan hurtigt gå, når man skal fra Aarhus til Saksild til Horsens til Silkeborg og tilbage til Aarhus igen og samtidig nå at hygge sig og slappe af, men det lykkes, og turen var en succes!

September var også måneden, hvor min rejsebuddy blev 8 mdr, faren løb sin femte halvmaraton, og vi fejrede 5 års kærlighed. Vi tog på tur til Malmø med Louise og Julius, vi besøgte Den Blå Planet for første (men ikke sidste) gang, vi cafeshoppede på Amager og vi spiste kager og købte nye sager! Det har også været måneden, hvor min fremtid for alvor har været oppe til revidering, og jeg har udforsket og undersøgt nye muligheder. Jeg har rendt til møder, været forvirret, begejstret, en smule nervøs, spændt og på en gang skulle holde hovedet koldt og mærke efter i maven. Det hele er endt med, at jeg meget snart kaster mig ud i nye udfordringer – og det føles rigtigt og godt! Jeg elsker at udfordre mig selv, og jeg elsker at rykke mig. September var måneden, hvor jeg tog de første spæde skridt, og november bliver således måneden, hvor jeg tager nogle endnu større! It’s gonna be exciting!
Og ja, hvem siger egentlig, at barsel behøver sætte faglig udvikling helt på hold… Ikke jeg! Min barsel – og særligt denne måned – har været en fantastisk dejlig blanding af STORE og små forandringer, beslutninger og oplevelser!

8 M Å N E D E R og en tur i Den Blå Planet

IMG_7113.JPG

Det er ikke meget, jeg er på bloggen i disse uger. Den evige undskyldning – jeg har for travlt med livet udenfor! Men altså, det er sandt. For tiden flyver, dagene går. Karl-Peter fyldte 8 måneder i mandags, og som den milepæl det er, blev det fejret med rugbrødshapsere i et stort svineri til ren fornøjelse for den lille mand😊

Det er simpelthen så vildt, at det er mig, der har en dreng på 8 – som i OTTE – måneder. Jeg har jo hele tiden været hende med den lille baby, men det er dælme slut! Nu sidder der en stor krabat og griner af mig, en der har sin egen vilje og spilopper i øjnene. Der er ikke gang i kravleriet – derimod vil han meget gerne stå op på sine stærke ben og er endda begyndt at tage nogle skridt… Altså med mig i hænderne. Tænder er der ingen af endnu, selvom vi her har gået og troet de sidste to-tre måneder, at de var på vej! Men jeg har hørt fra veninde-mødre, at jeg skal nyde min tandløse lille dreng, for pludselig bliver han bare meget større med munden fuld af pløkker.

Jeg nyder stadig at være på barsel. Dog er det blevet en kende hårdere med mere aktivitet og underholdning på programmet. Karl-Peter sover for det meste kun to lure dagligt nu, og det giver ikke meget “afslapningstid”. Skal dog lige siges, at han pt sover på vej ind i tredje time efter en god gang salmesang (og nu vil jeg så vædde med, at han vågner! Don’t say it out loud!)

De bedste dage er ofte dem med planer, og derfor finder jeg tit på ting, vi skal. I går blev det så spontant til en tur i Den Blå Planet. Vi bor 3 km derfra, og så var det vist på tide med en debut. Tænkte samtidig at det at kigge på fisk måtte være the shit for sådan en lille fyr – og det var det!

IMG_7124.JPG

Efter at have trillet rundt i dybet i en time og spist croissant med stor fornøjelse, drattede Karl-Peter om i vognen og sov hele gåturen hjem. Sådanne barselsdage er de bedste – og jeg huske at nyde dem i stor stil, for om godt to måneder er den tid forbi, og hverdagen kalder igen! Den her barsel har om noget lært mig at være tilstede lige nu og her, og det håber jeg, at jeg kan tage med mig videre…. Måske det ikke er barslen, men det at få Karl-Peter ind i livet, der har gjort forskellen! Jeg er i hvert fald vild med det 😍

IMG_7117.JPG

Mit bedste barselsråd

IMG_7003Et enkelt og meget simpelt råd må jeg lige give videre… 

Når man indtræder en ny verden som mor og har udsigt til mange måneders barsel med sin lille baby, så modtager man virkelig virkelig mange gode råd fra andre mødre til at komme helskindet igennem den første tid. Det er alt sammen meget dejligt, men man skal virkelig også være god til at sortere i rådene, for det er umuligt at følge dem alle, og prøver man, bliver man bare skuffet over, at det ikke virker for én. Jeg tror på, det er vigtigt, at man lige trækker vejret og finder ud af, hvad der virker for én selv – i en ny rolle som mor, med en baby man lige skal lære at kende osv osv. Men er der et råd, der har givet mening for mig og stadig gør det, og som jeg derfor lige skynder mig at give videre, så er det så såre simpelt som: “Husk på – ikke to dage er ens”. Det lyder alt alt for banalt, men det virker altså. Når jeg har en dårlig dag, hvor ingenting fungerer, og min baby er en sur røv, tænker jeg: “Okay, i morgen er en ny dag – den bliver sikkert meget bedre”. Og det gør den jo. Og når jeg så har en virkelig god dag, hvor alt bare spiller, sætter jeg ekstra meget pris på den, og tænker “Nyd det nu for pokker – dagen kommer ikke igen”. Det lyder måske en anelse plat og højhelligt, men det virker. Jeg får det bedste ud af dagen – god eller dårlig – og det bedste af det hele… jeg hænger mig ikke for meget i RYTMER. Jeg er helt med på, at børn har rytmer og har godt af at have rytmer, men man kan jo for h… ikke sove og spise og skide på samme minut dag ud og dag ind. Derfor fylder rytmer ikke så herrens meget i min barsel. Jeg opfylder de nødvendige behov for mit barn – han spiser, når han er sulten og sover, når han er træt, og så går det hele meget bedre. For den ene dag tager han 3 timers lur og den næste kun 40 min., og hvis jeg hænger mig for meget i at det skal være så ens så ens, så bliver jeg bare skuffet. Derfor gør det mig rolig og sænker mine forventninger til mig selv og min baby, når jeg holder mig til “ikke to dage er ens”. Simple but true 🙂

IMG_7005Her er selvfølgelig et billede fra en af de helt gode dage. Solskin, leg og glad baby midt i Kongens Have – på en dag sidst i august.

Lidt om et bryllup, et tv-program, en bootcamp og en stor baby

IMG_6819Jes’ Lois – der er gang i den for tiden. Sommerens afslappede dage og kogen røv er forbi – nu er der fuld damp på hverdagen igen, og det også selvom det hedder barsel. Jeg har mig et stramt program, men jeg klager ikke, når det mest står på svømmeture, cafebesøg og babyhygge. Det er dog som om, at den “virkelige” verden som i jobverdenen begynder at komme tættere på – pludselig er der “kun” 3-4 måneder, til jeg skal igang igen, og det er egentlig helt okay! På det tidspunkt er jeg helt klar igen til at komme ud og lave andet end at synge “giraffen gumle gik en tur på Afrikas savanne” på repeat og lave babymad efterfulgt af leg og putning dagen lang.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle er, at jeg har travlt med at færdiggøre min bootcamp, som jeg tidligere har blogget om her. Det er egentlig gået helt ok, jeg har vist nok svundet 13 cm i alt fordelt på kroppen og noget med 2,5 kg, men altså – den der vægt hopper lidt op og ned alt efter tidspunktet på dagen, så det er jo lidt svært at konkludere på. Dog føler jeg mig både stærkere og sundere, og det er vel det vigtigste. Regner med at den nyopnåede styrke vil få mig igennem mini tri’en om 1,5 uge, som jeg ikke har fået trænet alt for godt til, men hva’ – det går nok :-/  Når jeg ikke aser og maser med squats, push-ups, dips og deslige har jeg gang i de sidste bryllupsforberedelser til min venindes bryllup på lørdag. Shit, jeg er spændt og shit, jeg glæææææder mig! Tøjet skal lige gøres helt klar, de sidste rettelser i talen skal lige på plads (uha, får helt nerver på bare ved tanken!!!), og der skal pakkes til en weekend på Hotel Vejlefjord med fest og ballade og spa… uden baby! Juhuuu det bliver skønt 🙂

IMG_6828Apropos baby, ja så er han jo lige her – ham kommer vi ikke udenom. Der sker virkelig noget nyt med den bandit her hver eneste dag, og lige om snart fylder han syv måneder. Det fatter jeg slet ikke. Nå, men han har åbenbart gjort indtryk på nogen derude, for han skal nemlig sammen med mig have sin første TV-debut på fredag – eller det vil sige, der skal vi til optagelser for at røge ud af flimmerkassen senere på efteråret. Et par blogindlæg her på bloggen om mødres (og nu min egen efter jeg har hoppet i fælden) ivrige spam af babybilleder på sociale medier (bl.a. her og her) har ført til, at DR har kontaktet mig og spurgt, om jeg ville deltage i et nyt tv-program på DR3 med fokus på dette. Det skal jeg så – med Karl-Peter på armen, og det er jeg virkelig spændt på. Jeg ved, at jeg kommer til at hade at se mig selv på skærmen, men omvendt så skal man turde at kaste sig ud i noget nyt en gang imellem, og derfor tager jeg det som en oplevelse. Programmet og min medvirken lyder ret harmløs, og så har jeg jo charmetrolden her at klamre mig til, hvis jeg bliver alt for nervøs. Wish me luck… 

Der er liv…

…i både mig, bloggen og sommeren! Shit, hvor er den bare god. Faktisk så god, at jeg sluger hver en solstråle, udnytter hvert et sekund og er så meget tilstede, der hvor jeg nu befinder mig. Det betyder også, at jeg ikke har prioriteret at sidde særlig meget ved tastaturet – jo på min telefon, det kan jeg nok ikke løbe fra, så det er egentlig ikke nogen undskyldning. Nå anyway, jeg LEVER for fulde gardiner, og nu er det tid til at blogge igen, for der sker så meget spændende i mit liv, synes jeg selv, som er værd at blogge om. IMG_6676Status siden sidst – som vel er 14 dage siden:

– Jeg har spist ca. 17 is (lidt mere end én om dagen), altså det er de helt store og gammeldaws af slagsen, vi snakker om!
– Jeg har haft feriebørn fra Jylland i tre dage, min nevø på 11 og min niece på 7. De fløj selv herover og synes, at det fedeste var at shoppe i København og opleve Dronningens “hus” på Amalienborg.
– Jeg har trænet hver dag – det er aldrig sket nogen sommer før!
– Jeg er gået fire centimeter ind i tajlen – hell yeah – som følge af Bootcamp’en og det til trods for mit store is-indtag!
– Jeg har sovet af H til pga. varmen og en basse, der gerne ville møffe og vågne ca. hver anden time. Konsekvens: Han er nu rykket ind på eget værelse i dag, og jeg er spændt på den første nat apart!
– Jeg har cyklet København tynd med min lille familie i vores elskede Christianiacykel – og Karl-Peter elsker det 🙂IMG_6678– Jeg har besøgt Papirøen og Copenhagen Street Food og er set solen gå ned over smukke København.IMG_6702– Jeg har gjort mig mange tanker om fremtiden og gør det stadig. Sommerferien giver mig altid tid og anledning til at lave en “stop-op-og-tænk-dig-om-hvad-du-gør-og-vil-med-dit-liv”. Jeg har ikke fundet svaret, men jeg holder af at drømme og lege med forskellige ideer – på den måde går jeg aldrig i stå!
– Jeg er begyndt at få nerver på over det kommende bryllup om 14 dage ved en af mine allerbedste veninder. Talen skriver jo for faen ikke sig selv, og jeg mangler stadig strukturen, “indpakningen”, den gode idé! Håber og regner med, den dukker op så snart jeg sætter mig med computeren i morgen aften!
– Jeg har set venner og familie og samtidig ikke haft stress over aftaler og besøg
– Jeg har netop været tre dage i sommerhus med den kommende brud (og en fandens masse børn – ja vores) og drukket sommerens mængde rosévin. Uhm, danske sommeraftener og sladren på terrassen, findes næsten intet bedre!
– Jeg er blevet kontaktet via bloggen og inviteret til et spændende møde om et TV-program, som jeg nu har sagt ja til at deltage i (hvad mon jeg roder mig ud i….), og jeg glæder mig til oplevelsen. Mere om det senere 🙂
– Jeg har været på date med min søde kæreste – os to alene – for første gang siden Karl-Peters ankomst til denne jord.IMG_6697– Og så har jeg generelt bare kysset, pjattet, spist, snakket, grinet, badet, hygget og været mere tilstede end jeg nogensinde før har været det! Denne her sommer er for vild – håber den bliver ved længe endnu!