10 tips til ferie på Samsø

  Ahhh… Daseferie it is! Vi har snart hygget i en uge på Samsø, og det har været sommer sådan for alvor i sammenlagt en dag. Men men det giver ikke skår i ferieglæden omend Samsø virkelig tager sig meget pænere ud i solskin end i regn og blæst. Whatever – det handler om at få det bedste ud af timerne til rådighed, og øen har virkelig vundet ind på mig, som dagene er gået – med og uden sol. Jeg vil til enhver tid anbefale at tage en tur til Samsø, fordi her er altså særligt – og fordi øen indgyder til afslapning, hygge og oplevelser.

Her er mine ti tips til ferie på Samsø – udelukkende baseret på egne erfaringer og uafhængig af om det er rigtigt sommervejr eller ej. Det kommer måske til at handle en del om at spise, men det er jo også det, man gør, når man hygger sig, ik😜🙈

1) spis en burger med frites på Restaurant SAK – haps det var et godt burger-moment!

  
2) lej cykler og drøn rundt i småbyerne Ballen, Tranebjerg, Brundby, Landmark og Besser. Totalt Morten Korch-idyl.

  
3) køb dit morgenbrød hos Bageriet – og tag dig tid til at nyde deres brunch til den bettesum af 95 kr med udsigt til lystbådehavnen. Derudover byder Bageriet på Samsø-lækkerier, ost, varm leverpostej osv. Og så laver de fredagspizza, som skal bestilles i god tid. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem i aften! Uhmm 😊Dette er nok stedet, hvor vi i ugens løb har lagt flest penge.

4) tag ned på stranden til højre fra Ballen Havn. Helt klart vand, lækker badestrand og tæt til is hos Ballen Grill.

  
5) nyd at leve ingenting. Bare det at være – det kan man her. Ingen grund til store udskejelser og oplevelser andet end at køre lidt rundt og se øen.

  
6) lej en lejlighed i Ballen Strandpark – en del af Ballen Badehotel. De to-etagers lejligheder er godt fordelt, og man kan snildt på 4-6 stykker. Vi er fire voksne og to banditter på 1,5 år. Eneste minus er at det er super lydt, men så ved man da, hvad ens medbeboere laver. 

7) har du små børn med, så tag en tur ud til Ballen Strand Camping og besøg gederne – det er god tidsfordriv! Eller besøg Vesborg Fyr med fantastisk udsigt over kysten.

  
8) til de eventyrlystne kan man leje en prærievogn med heste spundet for, og så ferierer den, som var man med i en western. Den sprang vi lige over😜

9) spis et stjerneskud på Dokken. To stegte fiskefiletter, masser af krebbekød og rejer og nok af det hele. Haps! 

10) fang krabber på Ballen Havn – den helt store børneaktivitet, og mens børnene er godt igang, kan man lige besøge den gamle købmandsbutik fyldt med alverdens lokale lækkerier fra marmelader, til flødeboller, salt og sødt. 

  
Jeg er ret vild med Samsø, men jeg kunne ikke bo her. Det havde jeg ellers idylliseret lidt om inden afrejse, men det er altid godt at få sat hverdagen lidt i perspektiv. Livet på Amager er sgu egentlig meget godt 😍👊🏼

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s