10 tips til ferie på Samsø

  Ahhh… Daseferie it is! Vi har snart hygget i en uge på Samsø, og det har været sommer sådan for alvor i sammenlagt en dag. Men men det giver ikke skår i ferieglæden omend Samsø virkelig tager sig meget pænere ud i solskin end i regn og blæst. Whatever – det handler om at få det bedste ud af timerne til rådighed, og øen har virkelig vundet ind på mig, som dagene er gået – med og uden sol. Jeg vil til enhver tid anbefale at tage en tur til Samsø, fordi her er altså særligt – og fordi øen indgyder til afslapning, hygge og oplevelser.

Her er mine ti tips til ferie på Samsø – udelukkende baseret på egne erfaringer og uafhængig af om det er rigtigt sommervejr eller ej. Det kommer måske til at handle en del om at spise, men det er jo også det, man gør, når man hygger sig, ik😜🙈

1) spis en burger med frites på Restaurant SAK – haps det var et godt burger-moment!

  
2) lej cykler og drøn rundt i småbyerne Ballen, Tranebjerg, Brundby, Landmark og Besser. Totalt Morten Korch-idyl.

  
3) køb dit morgenbrød hos Bageriet – og tag dig tid til at nyde deres brunch til den bettesum af 95 kr med udsigt til lystbådehavnen. Derudover byder Bageriet på Samsø-lækkerier, ost, varm leverpostej osv. Og så laver de fredagspizza, som skal bestilles i god tid. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem i aften! Uhmm 😊Dette er nok stedet, hvor vi i ugens løb har lagt flest penge.

4) tag ned på stranden til højre fra Ballen Havn. Helt klart vand, lækker badestrand og tæt til is hos Ballen Grill.

  
5) nyd at leve ingenting. Bare det at være – det kan man her. Ingen grund til store udskejelser og oplevelser andet end at køre lidt rundt og se øen.

  
6) lej en lejlighed i Ballen Strandpark – en del af Ballen Badehotel. De to-etagers lejligheder er godt fordelt, og man kan snildt på 4-6 stykker. Vi er fire voksne og to banditter på 1,5 år. Eneste minus er at det er super lydt, men så ved man da, hvad ens medbeboere laver. 

7) har du små børn med, så tag en tur ud til Ballen Strand Camping og besøg gederne – det er god tidsfordriv! Eller besøg Vesborg Fyr med fantastisk udsigt over kysten.

  
8) til de eventyrlystne kan man leje en prærievogn med heste spundet for, og så ferierer den, som var man med i en western. Den sprang vi lige over😜

9) spis et stjerneskud på Dokken. To stegte fiskefiletter, masser af krebbekød og rejer og nok af det hele. Haps! 

10) fang krabber på Ballen Havn – den helt store børneaktivitet, og mens børnene er godt igang, kan man lige besøge den gamle købmandsbutik fyldt med alverdens lokale lækkerier fra marmelader, til flødeboller, salt og sødt. 

  
Jeg er ret vild med Samsø, men jeg kunne ikke bo her. Det havde jeg ellers idylliseret lidt om inden afrejse, men det er altid godt at få sat hverdagen lidt i perspektiv. Livet på Amager er sgu egentlig meget godt 😍👊🏼

Reklamer

Fra Saksild over staden til Samsø

   

 Vi holder sommerferie i Danmark i år. Tre uger rundt i landet med tid til venner, familie og oplevelser. Det kan også noget… Og faktisk lader vi ikke vejret bestemme om det er fedt eller ej! (Dog sværest for mig)

Efter mange snakke i foråret om vi skulle bruge to uger i Italien – Sardinien – som jeg godt gad at besøge, mærkede vi lige en ekstra gang efter i maven, om det nu lige var det, vi havde lyst til lige nu og her. Det var det faktisk ikke! Vi rejste til Italien på ski og til Tenerife til sol og strand i marts og april, så lysten var faktisk ikke den største – eller jo, jeg kan altid rejse, men med fornuftig tanke på økonomi og det at træffe de rigtige valg, så havde jeg det godt med vores beslutning om at blive i DK. Så nu har vi brugt en uge i fantastiske Saksild – et af de steder, hvor jeg slapper allermest af på denne jord med tusindvis af besøg, grillhygge med gode venner og familie og dasen på stranden. I denne uge hygger vi i hjemme i staden, hvor vi kæmper lidt med en earlybird fra kl 5 om morgenen – godt vi to om speedy conzales 😜 i går lod jeg lokkerne falde hos Stuhr i Købmagergade – jeg trængte virkelig til, at der skulle ske noget nyt og inspireret af den seje NYC-mom til tre, Taza, (lovetaza.com) fik jeg mig en page, som altså slet ikke er kone-agtig!!! Elsker det! I dag skal vi en tur i Dyrehaven og måske mænge os med folkemængden på Bakken, hvis vi gider! 

  
Lørdag pakker vi bilen og drager mod en ny dansk perle, Samsø! Aftalen var nemlig, at hvis vi droppede udenlandsrejse, så skulle vi opleve noget særligt i Danmark, og jeg elsker de danske øer og har ikke været på Samsø i 100 år. Så jeg glæder mig mega! Vi skal afsted med Lasses bror, kone og dreng på samme alder som Karl-Peter, så det bliver helt genialt – og så kommer bedsteforældrene endda på besøg et par dage, så der er måske endda mulighed for en aften med dinner og drinks til de unge forældre 😊👏

  
Håber I alle nyder sommeren, hvorend I er i verden eller Danmark.

Ps. Min nedtælling er desuden også begyndt til New York City med tre piger fra den 4-9. september. Totalt luksus og måske også derfor min rejseiver denne gang godt kan holdes forholdsvis i ro 😜

Amager Strandpark, you are my favourite 👌🏼

 

 
Karl-Peter er den vildeste krammebamse for tiden! Åh hvor er jeg vild med at have en kærlig dreng, der uddeler kys og kram konstant! 
Mit barn sover nu middagslur i hedebølgen på nu tredje time, og så viser magien sig! Jeg har fået slappet så tilpas meget af, at rastløsheden indfinder sig, og jeg føler, der er tid og overskud til blogging. Det er ikke så ofte, det sker for tiden – og det er jeg faktisk ret træt af.

Derfor håber jeg, at de tre ugers sommerferie, som starter på fredag kan bringe ro og lyst til skriverier herinde, for jeg vil jo så gerne… Det er bare så forbandet svært at finde tid til det hele. En prioritering vil nogle mene – og ja, helt rigtigt! Hvis bare jeg havde mere mulighed for at prioritere at blogge, så gjorde jeg det, men mit arbejde tager meget af min tid, og så vil jeg også have tid til min lille familie! #hverdagenskabale

Nå, men tilbage til overskriften. Jeg har sådan gået og spekuleret på, hvad det egentlig er, jeg gerne vil dele på min blog – sådan udover mit liv i ord. Og jeg er kommet frem til at det er de steder, jeg kommer – steder som giver mindeværdige oplevelser, og som får mig til at føle mig levende. Jeg elsker at rejse, men det er jo ikke altid at destinationen behøver at være New York eller Hong Kong før det er værd at dele. Derfor vil jeg fremover skrive om de steder, jeg oplever på vej. Og lad mig starte med et af de steder, jeg kommer allermest og holder så utrolig meget af: Amager Strandpark. 

   
 Vi bor kun fem minutter derfra på cykel, og jeg er så vild med det sted. Her ruller jeg ugentlig med Karl-Peter i klapvognen, jeg drømmer om at løbe mange ture der (pt bliver det ved tanken), vi hænger ud og spiser is, og så er det stedet, jeg cykler hen, når jeg har brug for en pause. Havet gør mig godt – og et sted, der minder lidt om Venice Beach i LA nærmest lige i baghaven, er sgu ikke til at kimse af! Vi har været der hele weekenden… Badet og lavet strandslotte og spist pandekage svødt i chokolade og banan! Haps! Jeg forelsker mig altid lidt i livet, når jeg befinder mig lige der – derfor er det et af mine absolutte yndlingssteder👌🏼   

God solrig søndag – og skynd dig en tur på strandparken, hvis du endnu ikke har været der!