Så er det sgu forår – igen!





Ja, man overraskes nærmest hvert år, når den første forårsdag rammer med sol, varmere grader og erantis i haven. Men det føles jo så forbandet godt og nyt! Sol i ansigtet, blå himmel og åben terrassedør er virkelig noget, der kan give mig ny energi og en lyst til at rydde op, starte på en frisk eller bare være ude og suge frisk luft til mig.

Vi har gjort lidt af det hele i dag. Startede dog lidt nedtursagtigt ved akutmodtagelsen på Hvidovre i morges med en sløj dreng med over 40 i feber. Som altid bliver jeg helt anspændt, når jeg skal besøge en læge, for jeg føler altid, at man skal være døden nær for at have berettigelse til at være der. Det var KP selvfølgelig og heldigvis ikke, men han var skidt – dog ikke mere skidt end at vi godt kunne have blevet hjemme ifølge lægen, som helt tydeligt møder for mange pyller-forældre. Ser ikke mig selv som sådan en, men altså – vi fik tjekket vores dreng, og det var det vigtigste! Fra dårligt til godt! Vi gik den dejligste tur rundt på Amager Strandpark i solskin og med kaffe i hånden. Det mindede mig helt om at være på barsel igen og have al tid i verden. Ih hvor jeg dog elsker sådan en følelse – midt i en ellers hektisk hverdag! Dagen har også budt på terrassehygge og en masse kaffe. KP sover på 3. time, og det giver lige tid til ro og afslapning for en stund! Tak basse! Jeg håber, han vågner op og er feberfri og frisk, så vi er klar til en ny uge, der ikke bliver helt som alle de andre 😍❤️

God søndag – håber også solen har ramt jer med sine stråler i dag!



Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s