Vores fine og meget “os”-agtige invitation, som er lavet af superseje marialyng.dk, der pt. holder til Paris!
Jeg ligger lige nu på sofaen i et stille øjeblik og får nerver på og kriller i maven over, at der lige præcis er en uge til kirkeklokkerne ringer, og jeg sidder med min far på vej til MIT EGET bryllup 💞 det bliver så fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt!
Tænk at dage, uger og måneder bare går så stærkt. Synes ikke, det er længe siden, vi tog en spontan beslutning og blev juridisk gift. Det er nu et år siden, og siden har vi så arbejdet hen imod det rigtige bryllup og den store dag med 100 af vores nærmeste familie og venner. Og nu er det lige om hjørnet!
Er alt så klar? Ja, det er det vel! Vi stresser i hvert fald ikke rigtig. Har styr på mit outfit (tror jeg nok), og det er vel det vigtigste! Mangler lige noget med en tale, men den er på vej ned på papir, så det når jeg nok også!
Det er her, det går løs om 1 uge – Saksild Kirke. Lille landsby syd for Aarhus!