Pennen, der løb tør for blæk

IMG_1750shDet klassiske familiefoto… I know, det er ret tacky, men det blev til uden vi lige havde planlagt det, og nu elsker jeg det. Og altså… det er jo juuuuuul 🙂 Ha’ en glædelig én!

Den var min. Og jeg har ikke formået at få fyldt nyt blæk i, før der indtraf en pause – som nu. Med juleferie. Og pyhhh… den pause kom tiltrængt! Jeg klager ikke – jeg indrømmer blot, at hverdagen kører for fuld hammer med alt, hvad dertil hører, når man pludselig har et liv, der består af to fuldtidsjob, én i NYT job, barn i dagpleje, hente-bringe-logistikken og aftaler hist og her, fordi man jo helst ikke vil gå glip af noget. Der er jo sådan set ikke noget ekstraordinært i sådan et liv, for sådan ét kender de fleste til. Men for os er det ekstraordinært anderledes. Det er en ny hverdag, og jeg synes sgu egentlig, det går meget godt – man skal bare vende sig til det, rette ind ind nogle steder og måske ikke have helt så travlt som den sidste halvanden måned generelt har været. Vi trives alle tre, men vi har virkelig glædet os til juleferie. Til at være sammen, puste ud, ikke have nogen planer andet end at kysse, kramme, hygge, grine og gøre lige det, vi har lyst til.

Sådan har vi nu haft tre dage i sommerhuset i Saksild, og i morgen begynder familiejulehyggedagene så, når road-trippen starter ud med tur nordpå til Lasses forældre i Arden. Her skal vi jule i to dage, hvorefter turen går sydover igen til Saksild og dernæst Horsens til mine forældre 2. juledag. Jeg glæder mig til det hele – til al maden, al snakken, alle gaverne, alle sangene, alle mennesker, alle indtrykkene. Denne jul er selvfølgelig også helt særlig, fordi det er Karl-Peters første jul. Selvom han ikke rigtig aner, hvad det hele går ud på, så tror jeg faktisk, han elsker det – han er i hvert fald i højt humør med smil fra morgen til aften for tiden, men måske det bare hænger sammen med, at han har sine forældre 24-7 på én gang for en gangs skyld!

Det er iøvrigt super fedt at have en lille dreng på 11 mdr. Det er jo virkelig en lille dreng nu og ikke længere en baby. Karl-Peter er en stærk fyr, der helst vil gå og stå, og således er han nu igang med at lære at gå som en anden spiderman rundt i hele huset klæbende med hænderne langs vægge, reoler, møbler og hvad han ellers kan holde fast i. Han er stort set altædende og sover to gode lure hver dag. Han er tildelt et stort sovehjerte, og den tager jeg gerne æren for 🙂 Det er ufatteligt, at man kan have følelsen af at elske det lille væsen mere og mere, som tiden går, for jeg synes jo ikke, at jeg kan elske ham mere end jeg gør – men altså, sådan føles det sgu! Kærligheden, der aldrig stopper med at vokse…

Det var en update med lidt af hvert fra mig. Der er jo sket tusind ting siden sidst, men de største oplevelser er nok dem, der knytter sig til den nye hverdag, som så småt er ved at indfinde sig – dog med en god, lang julepause! Hurra! Jeg vender stærkt tilbage – nu har jeg jo ferie 🙂

Ps. Hvis man har lyst til at følge med i min verden lidt mere regelmæssigt end mine uregelmæssige opdateringer herinde, så er jeg meget mere aktiv på Instagram på @trinewerner.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/7a5/63870881/files/2014/12/img_7635.jpgSiden sidst har jeg sørme også været på venindetur til Bergen med mine tre skønne piger her. Første weekend siden barn uden barn og kæreste og kun med veninder, snak, sofa, vin, sushi, drinks, dans, pjat, lidt mere snak og tur på fjeldet – det gjorde virkelig godt!

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s