Om lidt af hvert

IMG_7381
Om lidt er det hverdag. Sådan rigtig hverdag. Basse i dagpleje, mor og far på arbejde, hente-bringe, handle, huske motion og hinanden og se venner og familie. Ih det bliver spændende – og jeg glæder mig! Glæder mig til at se hvordan det hele skal løbe af stablen, hvilke udfordringer der bliver, hvad vi er mega gode til, og hvor vi halter bagefter!

Vi er så småt igang! Karl-Peter startede i dagpleje i går, og det går jo sådan langsomt frem! Jeg smuttede i 40 min i dag – det har jeg det egentlig ikke svært ved – og kom tilbage til en overtræt og derfor hulkende dreng! Det havde jeg det svært ved. Av i maven! Så håber vi rammer en bedre dag i morgen😊 lige nu sover han på 3. time i sin middagslur, så jeg tror, det var søvn på kontoen, der manglede!

Torsdag kommer mine to søstre og forældre til København, hvor vi skal have en rigtig familiedag kun med os fem (og lille KP), det bliver fedt! Sker ligesom ikke så ofte længere, nu hvor begge mine søstre er godt gift og har henholdsvis tre og fire børn! Vi skal bare hygge, sludre, shoppe og snakke bryllup – ih hvor er det tiltrængt med sådan en dag, når ens nærmeste ikke bor lige rundt om hjørnet!

Og fredag, som er min aller aller allersidste barselsdag (i denne omgang 😜), har jeg lagt ego-planer. Jeg afleverer min dreng, tager direkte til frisør til en masse forkælelse, derfra videre til Marc by Marc Jacobs lagersalg, som efterfølges af endnu et lagersalg med sko🙈. Denne skønne shoppetur afsluttes med frokost, inden jeg henter mit forhåbentligt glade og tilfredse barn hos sin dagplejemor! Håber sådan planen lykkes og føres til ende👊

Måske nogen har tænkt over, om det der tv-program, som jeg medvirker i, mon nogensinde ruller hen over skærmen. Jaaa det skulle da vist snart gøre! Selve programmet begyndte i går på DR3 kl 21:30 med første afsnit, som jeg egentlig troede, jeg var med i, men de har tydeligvis ændret på rækkefølgen, og derfor ved jeg ikke, hvornår det kommer… En mandag aften en af de kommende uger! Omg 🙈 hvordan bliver det mon at se og ikke mindst høre sig selv på tv?!?! Jesus!

Ellers er livet egentlig helt ok for tiden. Der sker igen mange første gange, som dengang Karl-Peter var helt lille. Nu består de første gange i at cykle, gå i dagpleje, stå selv, drikke af en kop og sådan nogle pludseligt helt almindelige ting, som et barn på 9 måneder kan!

IMG_7374-1.JPG

Jeg selv ser frem til at komme igang med mit nye job, cykle en ny vej hver dag, møde kolleger, få kunder og meget! Der venter også mig en masse første gange lige forude… Det bliver så spændende! Elsker alt det ukendte og nye😊

Det var noget om lidt af hvert! Ha’ en dejlig solrig tirsdag og nyd det smukke efterår 🍁🍂👏

IMG_7346-0.JPG

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s