8 M Å N E D E R og en tur i Den Blå Planet

IMG_7113.JPG

Det er ikke meget, jeg er på bloggen i disse uger. Den evige undskyldning – jeg har for travlt med livet udenfor! Men altså, det er sandt. For tiden flyver, dagene går. Karl-Peter fyldte 8 måneder i mandags, og som den milepæl det er, blev det fejret med rugbrødshapsere i et stort svineri til ren fornøjelse for den lille mand😊

Det er simpelthen så vildt, at det er mig, der har en dreng på 8 – som i OTTE – måneder. Jeg har jo hele tiden været hende med den lille baby, men det er dælme slut! Nu sidder der en stor krabat og griner af mig, en der har sin egen vilje og spilopper i øjnene. Der er ikke gang i kravleriet – derimod vil han meget gerne stå op på sine stærke ben og er endda begyndt at tage nogle skridt… Altså med mig i hænderne. Tænder er der ingen af endnu, selvom vi her har gået og troet de sidste to-tre måneder, at de var på vej! Men jeg har hørt fra veninde-mødre, at jeg skal nyde min tandløse lille dreng, for pludselig bliver han bare meget større med munden fuld af pløkker.

Jeg nyder stadig at være på barsel. Dog er det blevet en kende hårdere med mere aktivitet og underholdning på programmet. Karl-Peter sover for det meste kun to lure dagligt nu, og det giver ikke meget “afslapningstid”. Skal dog lige siges, at han pt sover på vej ind i tredje time efter en god gang salmesang (og nu vil jeg så vædde med, at han vågner! Don’t say it out loud!)

De bedste dage er ofte dem med planer, og derfor finder jeg tit på ting, vi skal. I går blev det så spontant til en tur i Den Blå Planet. Vi bor 3 km derfra, og så var det vist på tide med en debut. Tænkte samtidig at det at kigge på fisk måtte være the shit for sådan en lille fyr – og det var det!

IMG_7124.JPG

Efter at have trillet rundt i dybet i en time og spist croissant med stor fornøjelse, drattede Karl-Peter om i vognen og sov hele gåturen hjem. Sådanne barselsdage er de bedste – og jeg huske at nyde dem i stor stil, for om godt to måneder er den tid forbi, og hverdagen kalder igen! Den her barsel har om noget lært mig at være tilstede lige nu og her, og det håber jeg, at jeg kan tage med mig videre…. Måske det ikke er barslen, men det at få Karl-Peter ind i livet, der har gjort forskellen! Jeg er i hvert fald vild med det 😍

IMG_7117.JPG

Reklamer

Jeg en gård mig bygge vil

IMG_7097.JPG

Ja, hvis bare det var så vel og ligetil! Kender I det der med at tænke på fremtiden, og hvad man egentlig gerne vil være, når man bliver stor, selvom man er blevet stor?!? Hmm sådanne tanker kan jeg stadig have af og til – og også lige for tiden, hvor jeg ikke som sådan er en del af arbejdsmarkedet for en stund! Det er ikke, fordi jeg er hverken træt af mit job eller føler jeg har valgt forkert “karrierevej” med en uddannelse i kommunikation – bestemt ikke! Det er mere bare, at jeg nogle gange får en ubændig lyst til at starte mit eget, være min egen herre og skabe min egen succes. Men jeg ved bare ikke helt med hvad… Har mange ideer, men ikke den der konkrete ide eller stærke koncept. Samtidig synes jeg også, der er så skide mange spændende jobs og virksomheder derude, at der er nok af muligheder for et langt liv. Men det kan ikke stoppe mine tanker. Måske er det, fordi jeg er lidt af en rastløs sjæl, der godt kan lide at have en ny plan liggende… Noget nyt der skal ske! Og egentlig er det vel ikke helt skidt. Engang sagde en klog coach-type til mig: “brug dit drive alt det du kan – også selvom du ikke altid behøver at rykke på drømme og planer på én gang!” Det er nok rigtigt – skal bare lige finde ud af at knække den nød!

Lige nu hedder næste afkørsel på jobvejen “tilbage fra barsel”, og så håber og tror jeg på, at der venter nye, spændende oplevelser på den køretur. Men jeg stopper nok ikke sådan lige med at drømme og tænke… Og måske jeg engang får “bygget” den gård 😊

(Bemærk; min barselshjerne kan kun diske op med en overskrift på og metafor for dagens emne baseret på en populær børnesang. Det er så så langt kreativiteten pt rækker her hos mig 😳🙈)

Mit bedste barselsråd

IMG_7003Et enkelt og meget simpelt råd må jeg lige give videre… 

Når man indtræder en ny verden som mor og har udsigt til mange måneders barsel med sin lille baby, så modtager man virkelig virkelig mange gode råd fra andre mødre til at komme helskindet igennem den første tid. Det er alt sammen meget dejligt, men man skal virkelig også være god til at sortere i rådene, for det er umuligt at følge dem alle, og prøver man, bliver man bare skuffet over, at det ikke virker for én. Jeg tror på, det er vigtigt, at man lige trækker vejret og finder ud af, hvad der virker for én selv – i en ny rolle som mor, med en baby man lige skal lære at kende osv osv. Men er der et råd, der har givet mening for mig og stadig gør det, og som jeg derfor lige skynder mig at give videre, så er det så såre simpelt som: “Husk på – ikke to dage er ens”. Det lyder alt alt for banalt, men det virker altså. Når jeg har en dårlig dag, hvor ingenting fungerer, og min baby er en sur røv, tænker jeg: “Okay, i morgen er en ny dag – den bliver sikkert meget bedre”. Og det gør den jo. Og når jeg så har en virkelig god dag, hvor alt bare spiller, sætter jeg ekstra meget pris på den, og tænker “Nyd det nu for pokker – dagen kommer ikke igen”. Det lyder måske en anelse plat og højhelligt, men det virker. Jeg får det bedste ud af dagen – god eller dårlig – og det bedste af det hele… jeg hænger mig ikke for meget i RYTMER. Jeg er helt med på, at børn har rytmer og har godt af at have rytmer, men man kan jo for h… ikke sove og spise og skide på samme minut dag ud og dag ind. Derfor fylder rytmer ikke så herrens meget i min barsel. Jeg opfylder de nødvendige behov for mit barn – han spiser, når han er sulten og sover, når han er træt, og så går det hele meget bedre. For den ene dag tager han 3 timers lur og den næste kun 40 min., og hvis jeg hænger mig for meget i at det skal være så ens så ens, så bliver jeg bare skuffet. Derfor gør det mig rolig og sænker mine forventninger til mig selv og min baby, når jeg holder mig til “ikke to dage er ens”. Simple but true 🙂

IMG_7005Her er selvfølgelig et billede fra en af de helt gode dage. Solskin, leg og glad baby midt i Kongens Have – på en dag sidst i august.