Lidt om et bryllup, et tv-program, en bootcamp og en stor baby

IMG_6819Jes’ Lois – der er gang i den for tiden. Sommerens afslappede dage og kogen røv er forbi – nu er der fuld damp på hverdagen igen, og det også selvom det hedder barsel. Jeg har mig et stramt program, men jeg klager ikke, når det mest står på svømmeture, cafebesøg og babyhygge. Det er dog som om, at den “virkelige” verden som i jobverdenen begynder at komme tættere på – pludselig er der “kun” 3-4 måneder, til jeg skal igang igen, og det er egentlig helt okay! På det tidspunkt er jeg helt klar igen til at komme ud og lave andet end at synge “giraffen gumle gik en tur på Afrikas savanne” på repeat og lave babymad efterfulgt af leg og putning dagen lang.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle er, at jeg har travlt med at færdiggøre min bootcamp, som jeg tidligere har blogget om her. Det er egentlig gået helt ok, jeg har vist nok svundet 13 cm i alt fordelt på kroppen og noget med 2,5 kg, men altså – den der vægt hopper lidt op og ned alt efter tidspunktet på dagen, så det er jo lidt svært at konkludere på. Dog føler jeg mig både stærkere og sundere, og det er vel det vigtigste. Regner med at den nyopnåede styrke vil få mig igennem mini tri’en om 1,5 uge, som jeg ikke har fået trænet alt for godt til, men hva’ – det går nok :-/  Når jeg ikke aser og maser med squats, push-ups, dips og deslige har jeg gang i de sidste bryllupsforberedelser til min venindes bryllup på lørdag. Shit, jeg er spændt og shit, jeg glæææææder mig! Tøjet skal lige gøres helt klar, de sidste rettelser i talen skal lige på plads (uha, får helt nerver på bare ved tanken!!!), og der skal pakkes til en weekend på Hotel Vejlefjord med fest og ballade og spa… uden baby! Juhuuu det bliver skønt 🙂

IMG_6828Apropos baby, ja så er han jo lige her – ham kommer vi ikke udenom. Der sker virkelig noget nyt med den bandit her hver eneste dag, og lige om snart fylder han syv måneder. Det fatter jeg slet ikke. Nå, men han har åbenbart gjort indtryk på nogen derude, for han skal nemlig sammen med mig have sin første TV-debut på fredag – eller det vil sige, der skal vi til optagelser for at røge ud af flimmerkassen senere på efteråret. Et par blogindlæg her på bloggen om mødres (og nu min egen efter jeg har hoppet i fælden) ivrige spam af babybilleder på sociale medier (bl.a. her og her) har ført til, at DR har kontaktet mig og spurgt, om jeg ville deltage i et nyt tv-program på DR3 med fokus på dette. Det skal jeg så – med Karl-Peter på armen, og det er jeg virkelig spændt på. Jeg ved, at jeg kommer til at hade at se mig selv på skærmen, men omvendt så skal man turde at kaste sig ud i noget nyt en gang imellem, og derfor tager jeg det som en oplevelse. Programmet og min medvirken lyder ret harmløs, og så har jeg jo charmetrolden her at klamre mig til, hvis jeg bliver alt for nervøs. Wish me luck… 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s