Ham her optager al pladsen i min kamerarulle på telefonen… Men det gør sgu ik så meget ❤️
Puussst… Der er fart over feltet her. At barsel er lig med hjemmetid, lure når barnet sover, tv-kiggeri og afslapning er ikke virkeligheden hos mig. Hver dag har vi mindst en aftale, og er det ikke sådan, ved jeg nærmest ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Så bliver jeg rastløs. Hmm tror måske det var meget godt for både barnet og jeg at have to helt rolige dage herhjemme mandag og tirsdag ovenpå Jyllandsturneen – og især fordi Karl-Peter var helt baldret af feber tirsdag pga den skide fem-måneders vaccine. Det er heldigvis ovre, og i dag har vi hygget med min gamle efterskoleveninde og hendes lille søde Anna (barn nr 3!!!!), spist basser og drukket kaffe. Jeg vil så gerne dokumentere mine dage med lækre billeder af det vi laver, men det eneste der for tiden gemmer sig i min kamerarulle er en fræk lille bandit. Det er jo så egentlig også et meget godt tegn på, at ham der Karl-Peter fylder meget af min hverdag, og det gør heller ikke noget!
Kl 14:30 kom faren hjem, og jeg tog (selv!) afsted ind på mit arbejde for at sige hej og tage et møde med min chef for at blive opdateret. Det var hyggeligt at være derinde, men også virkelig mærkeligt for den del af mit liv, som tidligere fyldte så meget, udgør lige nu kun en brøkdel af min energi, tanker og tid. Og jeg nyder det!
Cykelturen fra Amager til Christianshavn og tilbage igen og den lækre Ice Blend fra Baresso på vejen hjem gjorde nok til at give mig den vildeste følelse af frihed – og at jeg kan alt i verden. Er jeg mon den eneste, der så samtidig synes, det er lidt skørt at cykle der i sommervinden som alle andre uden nogen ved, at jeg jo (næsten…) lige er blevet mor! Hallo, se lige mig – ude i verden!!! Det får jeg altid lyst til at råbe… Også i lørdags da jeg under den bedste og mest festlige polterabend stod småfuld på dansegulvet på Castenskiold i Aarhus. Hallo mand, se lige mutti her – out in town 😜🙈
Ved heldigvis fra veninder, at det ikke er unormalt med this kind of behaviour!
Og ja, der er som sagt fuld fart på. Fik også bestilt KJOLEN til et meget vigtigt bryllup til august i dag. Ret stor bedrift hvis jeg selv skal sige det, for det er ikke bare sådan lige, men der – midt på Asos – “hang” den, og så endda i en udgave kaldet “Tall” til kvinder på over 1,75 cm – win! Tak for at lave noget skræddersyet lige til os høje krabater.
Se min kjole… Er den ikke fin? Glæder mig til den kommer hjem! Kan iøvrigt findes lige her.
Efter kjolekøbet strøg jeg da lige ind på et andet site og gjorde noget vildt… Med fart på… Og måske en anelse for frisk! Meldte mig til en 4:18:4 mini Triathlon på Amager Strandpark d 23. august. Med andre ord skal jeg svømme 400 M i hav, cykle 18 km og slutte af med 4 km løb… Om 2 MÅNEDER 🙈 Og jeg har helt selv valgt det. Ingen pres, ingen tvang. Så er jeg også selv ude om det. Nu går træningen igang, og vi fortsætter nok med at have ligeså meget fart på som før!
Sikke et dejligt indlæg ❤
Ih, tak søde Camilla 🙂
Jeg kommer SÅ meget og hepper på dig 24/8. You can do it!!! 😄👍💪