Out and about

20140611-140333-50613051.jpg
Vi hænger i Jylland for tiden. Har travlt med masser af besøg fra Esbjerg over Holstebro og til Aarhus. Derfor der er lidt stille herinde. Men vi hygger os. Gu gør vi det! Og Karl-Peter har vist flotte evner til at kunne følge med i sine forældres til tider hæsblæsende tempo. For det skal han have tak! Havde han ikke haft disse evner, havde vi nok også omarrangeret os. Ja, så i søndags stod den på halvmaraton i Aarhus (jeg løb ingen steder, men det gjorde nærmest alle jeg kendte inklusiv mine seje søstre og min mand), derefter var der (for nogle!) velfortjent grill på menuen i Saksild – yndlingsstedet. Vi tog fra Saksild mandag og drog mod Lasses gamle hood, Holstebro, for at besøge venner. Tirsdag tog jeg alene med KP på tur til Esbjerg for at besøge en gammel veninde og hendes smukke lille søn på 3 mdr. I dag står den så igen på Holstebro, og senere sætter jeg kurs mod Aarhus for at hænge ud med savnede veninder❤️ jo, jo vi får sat vores fødder i alle Jyllands kanter (og for det ikke skal være løgn venter Skagen i næste uge). I går kørte jeg på nogle landeveje, der var så lige og uden så meget som et øje udover mig og KP, at jeg måtte kæmpe en brav kamp for ikke at falde i staver og derefter i søvn. Både trafikken og livet generelt går vist bare i et lidt langsommere tempo herude vestpå, og der er faktisk en charme ved det!

Nå, nok om køreture og visit her og der. Barnet har det godt på trods af millioner af nye omgivelser og ansigter, og der er heldigvis plads til leg og fis på hans præmisser. Man skal jo lige huske, at man ikke længere kun skal tænke på sig selv! Nu sover han, og så er det dælme om at få svunget de ben op i solens skær, så vi kan komme blegfisens farve til livs.

20140611-140539-50739376.jpg

20140611-140538-50738561.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s