Sol, sommer, brunch og kys

De sidste to dage er flittigt blevet brugt udenfor. Når solen skinner, og temperaturen når op på en 17-20 grader, er Danmark ikke et dumt sted at befinde sig. Alle mennesker vrimler frem fra gemmerne, iklæder sig solbriller og godt humør, der bliver tændt op i grillen, og så fås dansk sommerhygge ikke bedre! ☀️👌

Det meste af Store bededag hang vi ud hos gode venner på Frederiksberg til fødselsdagsbrunch, kongespil, leg, grin og lidt solbadning. Karl-Peter indtog pladsen i det lille, åbne telt og var helt i hopla – han elsker at være udenfor!

20140517-223023.jpg

Resten af dagen tilbragte vi i vores fantastiske, grønne have – et lille åndehul. Den have og vores beliggenhed et stykke ude på Amager giver mig følelsen af at bo på landet midt i København – mega win for et par som Lasse og jeg! Han vil helst bo i naturen og jeg gerne tæt på en storby – tjek ✔️

20140517-223119.jpg

I dag har vi været på rundtur i smukke København – selvfølgelig iført solbriller… Og bæresele! Vi spiste brunch på Cafe Obelix på Vesterbro Torv. Har man lyst til god, greasy morgenmad uden fine fornemmelser og med alt hvad brunch-hjertet begærer, så får man det her. 98 kr. inkl kaffe, juice og alt det der👏 (man kan sågar også sidde udenfor i solen og bordreservation er vist ikke nødvendigt – der er hurtig udskiftning)

20140517-223509.jpg

Efter indtagelsen af en masse lækre kalorier – forresten okay lovligt ovenpå morgenens løbetur på strandparken – anden tur på to år for mit vedkommende – fik vi shoppet lidt nødvendige babysager og handlet stort ind til familievisit i morgen.

Der er virkelig gang i besøgene for tiden – nok også derfor jeg ikke får blogget så meget, som jeg gerne ville.
Fra mandag til torsdag var min søster Mette og lille Smilla på 9,5 mdr. på besøg. Her til eftermiddag kom min anden søster Susanne og min svoger Carsten forbi – de overnatter i forbindelse med en fyrre års fest i KBH. I morgen middag kommer Lasses forældre og søster på besøg, og i morgen aften ankommer min søde veninde Marie og lille Klara på 7 mdr. til barselshygge et par dage! Jeg elsker besøg fra Jylland – også selvom fire styks falder inden for samme uge! ❤️

Har et hængeparti… Karl-Peter fyldte fire måneder i torsdags, og jeg skal have lavet en fire måneders status. Indtil da kan jeg berette, at alt er godt, den lille mand bliver jo så stor – snart flytter han hjemmefra og indkasserer sikkert en masse kys! Heldigvis er det stadig moren, der leverer og modtager de fleste 😍

20140517-224903.jpg

20140517-224912.jpg

Reklamer

2 thoughts on “Sol, sommer, brunch og kys

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s