Forkælelser med stort F

20140504-222000.jpg

Før jeg blev mor satte jeg knap så meget pris på en tur til frisøren, en spontan lur på sofaen og et par timers venindehygge. Det var ligesom bare noget, man gjorde – skønne ting som jeg dog heller aldrig tog for givet. Nu er det som om perspektivet alligevel har ændret sig en del, og jeg føler mig forkælet til op over begge ører og som den heldigste, når jeg får lov til en af ovenstående ting med en baby på 3,5 måned. Og jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg ikke havde forventet det kunne lade sig gøre allerede nu (ikke at jeg har set begrænsninger – blot prøvet at være realistisk), men det kan det, takket være min søde kæreste ❤️

I fredags havde han nemlig taget dagen fri, så vi kunne hænge ud sammen og tage en tur ind til byen. Først til kraniosakral med Karl-Peter, som fik løsnet spændinger i sin nakke for så at gå helt omkuld i sin vogn. Derefter gik vi så en tur i gaderne omkring Strædet – fik shoppet lidt, undgået en P-bøde med al held og spist lækre pizzasandwiches i solen. Vi nød bare at slentre rundt og have følelsen af at være på storbyferie – dejlig nem (og billig) måde at få den længsel opfyldt på! Tak for dig, København – du kan så meget!
Senere på eftermiddagen stod den så på tre – jep sagde 3 – timers frisørforkælelse hos Stuhrs for mit vedkommende. Længe siden jeg er blevet så meget nusset om i håret – amen det var, så jeg fløj en tur i himlen og tilbage igen! Lasse gik tur med en sovende KP, drak masser af kaffe og oplevede Indre KBH, som han sjældent gør, så jeg bilder mig ind, at det var win-win for alle. Efter to timer kom de forbi min frisørstol for at besøge “buffeten”, mens jeg fortsatte min makeover. Ren luksus! Vi nåede lige hjem og fik noget mad indenbords – både store og små – inden den heldige mutti tog afsted igen til endnu mere “alenetid” (et begreb jeg egentlig ikke er så stor fan af, for det lyder som om man er træt af mand og baby men altså – det er jo befriende nok med lidt tid for sig selv, bare lidt). Endte fredagen på Granola på Værnedamsvej med to søde veninder til min første GT i 10,5 mdr. (OMG, den var go’ – slurp!) efterfulgt af en mere sober cappuccino. Underlig kombi men var i bil, så måtte beherske mine lyster, og jeg fik da også opfyldt de fleste! Tre timers uafbrudt fnis, tant og fjas var heller ikke at kimse af – det gjorde i hvert for op for drink nr 2 og 3 😊

Længe siden jeg har følt mig så forkælet og taknemmelig for en enkelt dag. Ikke nok med at det at få et barn har fået mig til at være mere til stede, mere i nuet – det har også fået mig til at sætte endnu mere pris på de ting, jeg foretager mig, det jeg indtager og det jeg oplever – det hele smager pludselig bare af mere!

20140504-222014.jpg

20140504-222026.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s