Italienske Cinque Terre kan noget helt særligt

Dagens rejseberetning går til italienske Cinque Terre, som kan noget helt særligt. Med sikkerhed et sted vi skal besøge igen! IMG_0845

Oh Lord, hvem der ikke gerne ville lægge her lige nu?! Selvom stranden her er ret så proppet med liggestole og turister, så er det virkelig et anbefalelsesværdigt sted. Monterosso – her den gamle bydel – er den ene af de fem landsbyer, som kyststrækningen Cinque Terre i Italien udgør. Vi besøgte området i sommeren 2012 (shit, det er snart to år siden… tag mig tilbage!!!), og vi kommer helt sikkert igen. Der var allerede godt fyldt med turister, da vi var der, og jeg er sikker på, at det kun er et område, der bliver mere og mere populær, så skynd jer af sted, inden det er alt for overrendt.IMG_0829

Vi boede som sagt i byen Monterosso i den gamle bydel på et virkeligt hyggeligt, lille familiehotel ved navn Albergo Marina. Værelserne var hyggeligt indrettet med alt godt pynt fra havet, og servicen var helt i top. Stedet er drevet af et ægtepar, hvor kvinden tager sig af det administrative, og manden – som minder mig om kokken i Lady & Vagabonden – sørger for morgenmad og den helt særlige eftermiddagsandretning bestående af ragu og pasta med pesto – helt gratis! Når man har ligget på stranden hele dagen og lige kommer hjem for at få det sidste med af dagens Tour de France, var det altså et rimelig stort hit med sådan en gang gratis bolo – what’s not to like 🙂

Morgenmaden bør også lige fremhæves, for udover at blive serveret på hotellets tagterrasse omringet af citrontræer, så gik kokkefar amok med de vildeste omeletter, jeg har indtaget i mit liv. Vi kunne selv bestemme indholdet, og størrelsen var stor nok til at slå de to buffet-brødre – aka Lasse (min kæreste) og Andreas (lillebroren) skakmat. Det er sjældent set, skulle jeg hilse at sige.   IMG_0843 Udover at nyde det fantastiske vejr og gå ture rundt i de idylliske gader, er der mange spændende ture at tage på til de andre byer. Her besøger vi for eksempel Riomaggiore, som er den sidste af de fem byer på stribe (indimellem ligger Vernazza, Corniglia og Manarola). Vi kørte hertil – rimelig heftig køretur i bjergene – og tog på sejltur for at se kysten fra havsiden. Det er så utrolig flot og farverigt, og jeg kan slet ikke få nok.

IMG_0826

Når man er i Italien og på tur er det jo oplagt at kaste sig over en let tapas-frokost bestående af brød, skinke, pølse, pesto, ost og andre lækkerier. Vi tog på vandring i bjergene fra Monterosso til Vernazza og videre til Manarola – og turen tilbage igen (dog ikke samme dag). En virkelig smuk tur helt oppe i vinmarkerne med udsigt til havet og med de forskellige byer i sigte. Lidt hård vandring dog, men selv med et skadet og endnu uopereret knæ kan det lade sig gøre, så snyd dig ikke selv for oplevelsen! 🙂IMG_0818Her er vi i Vernazza, som nok er den mest besøgte by af de fem. Byen ligger på bjergskrænten (gør de nu alle) og har en flot havnefront, hvorfra der afgår mange sejlture. Vi var glade for ikke at bo lige her, da de fleste turister færdes her, og det godt kan virke lidt for fyldt! Selvom man kan vandre fra by til by – lidt langt hvis man tager turen fra første by Monterosso til sidste by Riomaggiore på 12 km – så går der altså også tog mellem byerne, og det er ret så dejligt, når man er gået kold i bjergene. Man kan også komme til Cinque Terre med toget fra en af de større byer – vist nok Pisa. Vi havde lejet en bil, som vi kørte rundt i – havde forinden boet i Sienna i nogle dage, som også er en smuk smuk by med et rådhus, der ligner Københavns til forveksling. IMG_0790Næste gang vi skal besøge området tror jeg faktisk, vi flyver til Pisa og tager toget derfra. Det er vist det nemmeste, og så slipper vi også for den strenge og kvalmende (hvis man har tendens til den slags) bjergkørsel, som man skal igennem for at komme til Cinque Terre. Skynd jer af sted – det er virkelig alle pengene (og isene og maden og stranden…) værd! 🙂

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s