Jeg er træt. Det er sgu da hektisk og travlt at være “alenemor”, men nu er jeg jo heller ikke typen, der bare daser den af i nattøj dagen lang. Der skal ske noget. Jeg skal ud i verden. Ud i livet. Stakkels lille KP, der bare bliver slæbt med alle steder, men sådan en mor har han altså fået! Selvom jeg er TRÆT nu, så har jeg haft nogle virkelig hyggelige dage som “alenemor” – og jeg har jo nærmest slet ikke været i alene.
I søndags kom min egen mor på besøg i to dage. Og ih hvor har vi bare råhygget. Vi har spist god mad, snakket, grinet, jeg har modtaget gode (og kloge) råd, og vi har gået ture og shoppet. Mest the. I læssevis. Jeg kommer ud af en rigtig the-drikker-familie. Min mor og mormor (og onkler – ja, ja to styks mandfolk der kun drikker the!!!!) er de helt store the-drikkere, og det skal helst være the fra A.C. Perchs i Kronprinsensgade. Den hyggeligste lille butik, der er lidt som en tidsmaskine. Man rejser lige 50-100 år tilbage i tiden, når man træder ind i den butik – og det er faktisk lidt en befriende følelse. Derfor elsker jeg at komme der – men mest når der ikke er 20 mennesker i kø til langt ud på gaden. Nå, der gik lige nostalgi i den. Min mor fik købt en stor pose fyldt med the til hende og min mormor.
Strandparken fik vi også aflagt et besøg med en lang gåtur i det dejligste vejr. Ej, hvor jeg bare knuselsker Amager. Verdens bedste beslutning at flytte hertil – og det lader som om andre også er ved at finde ud af det, for byggerierne skyder i vejret alle steder. Det er jo på sin vis meget godt, men jeg har ikke noget imod at have det lidt for os selv 😉
Nu er det blevet onsdag aften, og efter seks lange dage er der kun 2 timer til Lasse træder ind af døren. Det bliver nu også meget rart, og den lille basse har også savnet sin far (tror jeg :-)). Mens han har været væk, er der virkelig kommet gang i smilene og snakken, så jeg glæder mig til at opleve mine to elsklinge i deres vante morgen-samtale i morgen tidlig. Der bliver knald på snakketøjet, når de begge to skal berette om, hvad der er sket de sidste dage. Og “alenemoren” vil lade dem snakke i et væk, mens hun vender tilbage til livet som to forældre og tager sig friheden ved en lidt længere morgenlur. Oh jesus, jeg glæder mig 🙂 Godnat… Zzzzzzz
