Jeg er blevet alenemor…

…heldigvis kun i seks dage. Thank God for det! Lasse er rejst til Italien med arbejdet på rundtur til tre forskellige skisportsområder, og jeg er ikke spor misundelig!!! :-/

Nå, men nu sidder jeg – som midlertidig alenemor – og funderer over, hvor glad og lykkelig jeg er for, at vi er to. To der er sammen om det hele. To til at deles. To til at glædes. To til at bakke op og tage over for hinanden. To om opgaverne og to til at danne et fællesskab og samarbejde.

20140405-223113.jpg
Jeg er virkelig glad for at have ham her at dele alting med!!

Jeg tager virkelig hatten af for de mødre, der er alene – sådan hele tiden. Det må være tough business. Jeg har kun været alene i knap to døgn, og selvom jeg jo også på almindeligvis er alene med Karl-Peter i dagtimerne, når Lasse er på arbejde, så gør det bare en kæmpe forskel at vide, at nu kommer han snart hjem – klar til at dele sin dag med os og til at hygge og aflaste lidt. Nu hvor han så ikke er her, kan jeg godt mærke, hvor meget mere jeg er på! Og jeg skal ikke klage, for KP er langt fra et umuligt barn, men alligevel. Jeg snakker babysprog, bærer på barn, skifter ble(er!!!), putter, trøster, putter, giver mad, pakker babyudstyr og skifter lige en ble mere dagen lang, og det kan godt blive lidt trivielt, når der ikke lige er en pause eller et par ekstra hænder. Og det her er ikke brok. Det er mere en øjenåbner hos mig selv for, hvor fedt det er at være to til at deles om de opgaver og oplevelser, der følger med, når to bliver til tre.

I dag har jeg været ret meget på farten. Tog afsted hjemmefra lidt i ti for at drøne forbi et Designers Remix lagersalg. Det er jo rent selvmord for en shopaholic som mig. Jeg vidste det på forhånd – ville sikkert ende med håbløse køb, fordi jeg jo da ikke kunne gå tomhændet derfra, og sådan gik det selvfølgelig! Nå, men videre derfra med posen fuld af tøj, der sikkert alligevel ender på Trendsales, og hjem til min veninde på Frederiksberg. Herfra videre på gåben med vogn til Københavns hyggeligste (og meget populære) gade Værnedamsvej for at spise frokost med en tredje veninde + baby H og baby KP. Efter en højtsnakkende frokost med en flok støjende svenske mænd lige i nakken har man en baby, der ikke lige kan finde hoved og hale i det hele. Klart nok! Så gik turen videre op af Gl. kongevej på det en alt for optimist og shoppeglad mor regnede med skulle være butikskiggeri. Nej tak, mente baby, og det signal opfangede jeg da trods alt. Regnen hjalp nok lidt på det, så vi skyndte os mod bilen og satte kurs mod Amager. Inden vi ramte det trygge hjem, skulle vi lige handle, for det er der jo ikke andre til at hjælpe med, så ind i Rema1000 med os og ud med to kæmpe bægerposer. Da vi endelig satte os på sofaen – Karl-Peter sulten og overstimuleret af indtryk alle vegne samt usammenhængende søvn – og jeg bare træt af at rende fra det ene til andet og bære på alt muligt, gik det nok lidt op for mig, hvor meget ekstra energi, støtte og hjælp jeg får af min kæreste. Denne her dag fyldtes ekstra hård (udover den nok lige var fyldt med lidt for mange gøremål), fordi jeg selv stod med det hele – og nu hvor jeg lige har været inde og putte til godnat for 3. gang, er jeg ved at løbe lidt tør for tålmodighed (han sover heldigvis nu :-)) Hvor er jeg dog taknemmelig for kun at være alenemor i 4 dage endnu!

Så er der ro efter en lidt for hektisk dag med sin alenemor. Godt far snart kommer hjem igen 🙂

20140405-223433.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s