Termin i dag – 1 måned med baby

I dag har jeg termin! I dag er det også fem uger siden jeg blev mor! Shit! Hvem skulle have troet! I hvert fald ikke mig! Jeg har været ret overvældet over den lille fyrs ankomst, og mest af alt lykkelig. Lykkelig for ham. Lykkelig for at alt gik godt til trods for den tidlige ankomst. Og lykkelig for, at han bare er så klar på livet!

Jeg har lavet et lille tilbageblik med Flipagram – et tilbageblik på de mange fantastiske øjeblikke, der har været, siden Karl-Peter kom til verden. Se det ved at klikke på linket her: Tilbageblik: Fra maven forsvandt til terminsdato – fem fantastiske uger med Karl-Peter

Selvom jeg har savnet maven, det at være gravid (jeg blev ligesom ikke helt færdig) og ikke fik gjort alle de ting, jeg havde planlagt til min barsel, før han kom såsom at sove længe, drikke kaffe, hænge ud med veninder, se serier, tage på blogkursus, besøge familie i Jylland og meget andet, så er der vist kun fordele ved, at han kom lidt tidligt. Jeg blev ikke  kæmpestor og fyldt med vand i hele kroppen, jeg undgik tunge ekstra kilo, jeg undgik at blive utålmodig, som jeg med sikkerhed ville være blevet, hvis han ikke var kommet bare 1 uge før termin, og jeg undgik at gå og spekulere for meget på fødslen. Det hele skete ligesom bare, og det var faktisk dejligt at slippe for alle de mange planlægningstanker, der kan være både ifm. barsel og forestående fødsel. Og nu har jeg allerede været mor i 5 uger, og det kan jeg egentlig meget godt lide. Havde tænkt meget over, hvordan jeg mon ville blive i den rolle, men det hele kommer ret naturligt, og Karl-Peter er ret nem, så det hjælper også på det. Bare for at huske mig selv på det har den første måned med KP budt på åbenbaringer som:

1. Kroppen er genial – først producerer den en baby, så sørger den for at baby kan komme ud, og at babymadpakken bliver leveret i brysterne. Og jeg som frygtede, at maven ikke ville blive den samme igen… jo, jo det kan kroppen også. Godt nok at min mave ikke helt sig selv endnu, men det er ikke langt fra – det er sgu da vildt!

2. Spise, sove, skide. Spise. sove. skide. Det er ligesom rytmen, og hvis man bare følger den og lytter til babys signaler om en af de tre, så er behovene mere eller mindre opfyldt.

3. Den første tur med barnevogn er ret nervepirrende. Ja tak – jeg skulle hele tiden tjekke, at larmen fra busser, biler og mennesker omkring ikke vækkede mit lille vidunder… men ja, det er vist den larm, der gør det rart at ligge og putte i vognen. Så nu tager vi på tur så ofte, vi kan – der er ingen grund til at blive hjemme.

4. En baby er lidt ligesom en hundehvalp. Det går lidt tid for den får øjne og rigtig vågner op – måske det er mere udpræget med en for tidlig født – men det er ret sødt og giver en stille og rolig start for forældrene, der også lige skal vænne sig til den nye tilværelse.

5. At få et barn giver den vildeste lykkerus. Det har jeg hørt så mange sige, og jeg var spændt på, om det nu også ville være sådan for mig. JA – det er rigtigt! At nusse og snuse ind i sin baby er lidt ligesom at tage narko (tror jeg – har aldrig prøvet det) – rusen fortsætter bare, uden at du behøver at finde et nyt drug. Det er der hele tiden i form af baby 🙂

Her er lidt billeder fra Karl-Peters første færden i verden:

IMG_4031 Stadig en lille hundehvalp med hævet ansigt og sonden monteret med stort plaster.IMG_4110Batman med maske i lysterapi mod gulsot. Sådan lå han i to dage henover solariestrålerne… ahhh 🙂IMG_419210 dage gammel og på vej hjem fra Hvidovre 🙂  IMG_4293 Tre uger gammel og tager lige endnu en lur!IMG_4428 Fire uger gammel og begynder for alvor at åbne øjnene 😉IMG_4488Fem uger gammel – store, åbne øjne og tykke kinder. Karl-Peter er klar til verden 🙂 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s