Østrigsk idyl eller…

20140228-090754.jpg

20140228-090739.jpg

Der er altid sådan en fred og ro i Østrig. Ingen stress og jag. Folk har tid til hinanden og til at snakke sammen. Sådan virker det i hvert fald. Måske det er indtrykket, fordi vi altid er her på ferie og har tid til at reflektere over den slags. Måske der også ville gå mere hektisk hverdag i den, hvis man boede hernede. Vi har flere gange talt om at flytte til alperne. Vi er begge vilde med den friske alpeluft, med naturen – både sommer og vinter – og netop med roen og det simple liv, men måske alt dette bare en illusion, vi bygger op. Kunne nogle gange godt fristes til at prøve det af – bare for en periode😃

20140228-090803.jpg

20140228-090814.jpg

20140228-090824.jpg

Vikle-baby i sneen

20140226-223630.jpg

20140226-223645.jpg

Jeg var så heldig at få en vikle eller slynge, om man vil, til et surprise-babyshower af mine veninder i julen. Den er genial. Intet mindre. Havde jeg ikke fået den i gave, havde jeg nok aldrig stiftet bekendtskab med den – og jeg er så glad for den, så tak for det, søde veninder❤️

Viklen giver baby den bedste tryghed – tæt krop til krop med mor eller far – og samtidig får man god bevægefrihed, mens baby sover og gerne vil have nærhed! Kan kun anbefale sådan et stort stykke stof, som det jo egentlig bare er, til alle med små størrelser 👏

20140226-223618.jpg

Postkort fra Østrig

20140225-185620.jpg

20140225-185632.jpg

Vi ligger og flader ud efter en fantastisk dag på bjerget i fuld solskin! Vi har det vildeste vejr – sol fra morgen til aften, knitrende sne og en himmel så blå, så havet ville være misundelig!

Vores første rejseeventyr med Karl-Peter går over al forventning – det er en stor succes! Men det var feriens begyndelse også… For den startede med det store overraskelsesshow, da vi spontant rejste til Zell am See og tog fusen på min familie, som var hernede og intet anede om vores ankomst.

Jeg har taget nogle virkelig sjove videoer, som taler for sig selv (kan bare ikke finde ud af at få dem uploadet her – irriterende!). Tror ikke jeg har set min mor så forstenet i ansigtet i flere sekunder i træk, og begge mine søstre gik i helt hysterisk grine-smile anfald – så skægt altså😜

Og jeg har fået ski på igen – efter to års ufrivillig pause efter knæskade forårsaget af styrt i Canadas off-piste. Heldigvis er skiløb ligesom at cykle – jeg har ikke glemt det, og så længe jeg ikke tænker på, at knæet er blevet opereret, føles det helt som før. Det er SÅ fedt og mega optur – og netop hvad jeg drømte om her på bloggen for kun en uges tid siden! Vildt 😃

20140225-185742.jpg

20140225-185753.jpg

20140225-185803.jpg

20140225-185836.jpg

Det første rejseeventyr

For en uge siden tog vi en spontan beslutning. Og i går fløj vi så afsted på vores første ferie som familie på 3.

20140223-223641.jpg

Imellemtiden har vi haft travlt med at få gjort Karl-Peter bemyndiget til at rejse – og at få lavet et pas er ikke bare lige sådan. Det kan være rimelig udfordrende at få taget pasfoto af en lille trold på fem uger, som højst har øjnene åbne 10 sekunder ad gangen hver fjerde time. Damen i fotobutikken var dog rimelig erfaren udi rangle-opvågningsteknikker, og det lykkes os at få skudt et billede af tyksakken.

20140223-223508.jpg

Udover billede skal der også indhentes underskrifter i tide og utide til formelle papirer fra en arbejdende far, og for at det ikke skal være løgn kræver indrejse i Østrig også, at barnet er navngivet. Han har jo et navn – Karl-Peter – men vi var ikke endeligt afklaret omkring efternavn, men det skal jeg da lige love for, at vi blev med kort deadline. På den måde kom jeg til at lære det lokale kirkekontor rigtig godt at kende, og jeg er nu blevet introduceret til baby-salmesang og sognets andre aktiviteter. Jo jo et barn giver nye interesser og en udvidet horisont 😜

Nå, men lang historie kort – vi fik passet og var dermed i stand til at flyve på skiferie med bassen. Hele min familie havde allerede indfundet sig i Østrig og regnede selvfølgelig ikke med vores selskab, da vi netop er blevet forældre. Det skulle dog ikke være en hindring, og med en lille dreng, som vi forudser bliver den næste Alberto Tomba, er det jo bare om at komme afsted så tidligt som muligt (nogen der sagde pacende forældre…?!?😜)

Det første rejseeventyr startede bedre end forventet – flyveturen til Salzburg og den efterfølgende bustur til Zell am See gik i næsten sovende tilstand for baby, og det tager vi som et sikkert tegn på, at vi har fået os en lille eventyrer 🙏

20140223-223846.jpg

20140223-223822.jpg

Vi er allerede igang med at snakke om næste rejse, men inden da vender jeg snart stærkt tilbage med beretningen om, hvordan min familie reagerede på vores pludselige tilstedeværelse i de østrigske alper… Og det indebærer stone faces og overraskede grimasser 😂

En hemmelig forelskelse

Jeg har en hemmelighed. Jeg er forelsket. Og det er ikke i Lasse (altså det er jeg jo også… 😜) Det er i sneakers. Altså som i sko. Kan man det?!? Jeg kan. Og jeg kan ikke få for mange sneakers-partners in crime. Jeg er nemlig ikke særlig trofast. Altså hvad sneakers angår. Fra jeg møder et par sneakers, som jeg forelsker mig i, til jeg støder på et par nye, der vinder min kærlighed, går der sjældent ret lang tid. Jeg er derfor konstant forelsket – bare aldrig i det samme par ret længe ad gangen!

20140221-220401.jpg

Lige nu savler jeg over nogle af de her. Og i morgen er der sikkert kommet andre til! Samtidig elsker jeg stadig alle de par, der er i skabet. Kan man egentlig have et polygamisk forhold til sine sneakers?! Det tror jeg, at jeg har! 👟💯✔️

I’m hooked!

20140221-160113.jpg

Jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt skeptisk omkring den her blog, da jeg gik igang. Kunne jeg nu finde ud af det der blogging med alt, hvad det indebærer?!? På knap to uger har jeg alligevel fabrikeret over 10 indlæg og haft mere end 1100 sidevisninger fra læsere i over ti forskellige lande… Og ja, størstedelen af mine besøgende er helt sikkert fra mit eget netværk (sikke en flok berejst bekendte jeg har), men jeg er alligevel overrasket og overvældet. Tænk at folk gider kigge på min side og læse, hvad jeg skriver! Tak – virkelig stort TAK 😊 Det er jo netop det, der gør det sjovt og meningsfuldt, og jeg må derfor konstatere – I’m hooked!

Jeg håber, at jeg kan holde liv i universet herinde og gøre min blog værd at besøge!

Ps. Man kan iøvrigt sagtens blogge med en sovende baby ovenpå sig! No excuses 😉

20140221-160122.jpg

Termin i dag – 1 måned med baby

I dag har jeg termin! I dag er det også fem uger siden jeg blev mor! Shit! Hvem skulle have troet! I hvert fald ikke mig! Jeg har været ret overvældet over den lille fyrs ankomst, og mest af alt lykkelig. Lykkelig for ham. Lykkelig for at alt gik godt til trods for den tidlige ankomst. Og lykkelig for, at han bare er så klar på livet!

Jeg har lavet et lille tilbageblik med Flipagram – et tilbageblik på de mange fantastiske øjeblikke, der har været, siden Karl-Peter kom til verden. Se det ved at klikke på linket her: Tilbageblik: Fra maven forsvandt til terminsdato – fem fantastiske uger med Karl-Peter

Selvom jeg har savnet maven, det at være gravid (jeg blev ligesom ikke helt færdig) og ikke fik gjort alle de ting, jeg havde planlagt til min barsel, før han kom såsom at sove længe, drikke kaffe, hænge ud med veninder, se serier, tage på blogkursus, besøge familie i Jylland og meget andet, så er der vist kun fordele ved, at han kom lidt tidligt. Jeg blev ikke  kæmpestor og fyldt med vand i hele kroppen, jeg undgik tunge ekstra kilo, jeg undgik at blive utålmodig, som jeg med sikkerhed ville være blevet, hvis han ikke var kommet bare 1 uge før termin, og jeg undgik at gå og spekulere for meget på fødslen. Det hele skete ligesom bare, og det var faktisk dejligt at slippe for alle de mange planlægningstanker, der kan være både ifm. barsel og forestående fødsel. Og nu har jeg allerede været mor i 5 uger, og det kan jeg egentlig meget godt lide. Havde tænkt meget over, hvordan jeg mon ville blive i den rolle, men det hele kommer ret naturligt, og Karl-Peter er ret nem, så det hjælper også på det. Bare for at huske mig selv på det har den første måned med KP budt på åbenbaringer som:

1. Kroppen er genial – først producerer den en baby, så sørger den for at baby kan komme ud, og at babymadpakken bliver leveret i brysterne. Og jeg som frygtede, at maven ikke ville blive den samme igen… jo, jo det kan kroppen også. Godt nok at min mave ikke helt sig selv endnu, men det er ikke langt fra – det er sgu da vildt!

2. Spise, sove, skide. Spise. sove. skide. Det er ligesom rytmen, og hvis man bare følger den og lytter til babys signaler om en af de tre, så er behovene mere eller mindre opfyldt.

3. Den første tur med barnevogn er ret nervepirrende. Ja tak – jeg skulle hele tiden tjekke, at larmen fra busser, biler og mennesker omkring ikke vækkede mit lille vidunder… men ja, det er vist den larm, der gør det rart at ligge og putte i vognen. Så nu tager vi på tur så ofte, vi kan – der er ingen grund til at blive hjemme.

4. En baby er lidt ligesom en hundehvalp. Det går lidt tid for den får øjne og rigtig vågner op – måske det er mere udpræget med en for tidlig født – men det er ret sødt og giver en stille og rolig start for forældrene, der også lige skal vænne sig til den nye tilværelse.

5. At få et barn giver den vildeste lykkerus. Det har jeg hørt så mange sige, og jeg var spændt på, om det nu også ville være sådan for mig. JA – det er rigtigt! At nusse og snuse ind i sin baby er lidt ligesom at tage narko (tror jeg – har aldrig prøvet det) – rusen fortsætter bare, uden at du behøver at finde et nyt drug. Det er der hele tiden i form af baby 🙂

Her er lidt billeder fra Karl-Peters første færden i verden:

IMG_4031 Stadig en lille hundehvalp med hævet ansigt og sonden monteret med stort plaster.IMG_4110Batman med maske i lysterapi mod gulsot. Sådan lå han i to dage henover solariestrålerne… ahhh 🙂IMG_419210 dage gammel og på vej hjem fra Hvidovre 🙂  IMG_4293 Tre uger gammel og tager lige endnu en lur!IMG_4428 Fire uger gammel og begynder for alvor at åbne øjnene 😉IMG_4488Fem uger gammel – store, åbne øjne og tykke kinder. Karl-Peter er klar til verden 🙂 

Min daglige blogdosis

Siden 2008 har jeg fulgt en hel del blogs – nogle mere end andre. Først startede jeg med at følge blogs, fordi de blev en del af mit arbejde på et PR-bureau… men ret hurtigt fulgte jeg med af egen interesse, og blogs var ikke kun en kanal for at skabe omtale.Det sjove er, at jeg er nogenlunde jævnaldrende med mange af disse blogpiger, og derfor har fulgt deres udvikling i takt med min egen de seneste 5-6 år. Nu er flere af dem blevet mor ligesom jeg selv, og det er ret sjovt at se, hvordan fokus har ændret sig fra fester, mode og singleliv til babymos, børnetøj og parliv. Men det gør det ikke mindre interessant og inspirerende… jeg følger stadig med! Her er nogle af mine favoritter – og det er jo ikke dem alle, der har fået baby på hjernen 😉

Min yndlingsblog er helt ny – kun 3,5 uge gammel og skrevet af Mette Marie Lei Lange. Hun har bloggen twinpeaks.dk, og hun er virkelig grineren og fuld af energi. Skriver så det flyder, og så man dør af grin, og så har hun verdens største mave – for der er tvillinger på vej om 3 uger. Jeg elsker at følge med hver eneste dag – tak for det, Mette Marie. Og tak fordi du faktisk er grunden til, at jeg langt om længe fik sparket gang i min egen blog – du inspirerede lige med noget handling, ikke så meget tanke! Og med lidt hjælp fra Julia Lahmes blogbog kom jeg endelig igang – og det er fedt 🙂

Emiliblog.dk er min daglige dosis af motherhood i blogland – Emili er nemlig lige blevet mor, som jeg selv, til en lille skøn Saxo, og det er så hyggeligt at kunne følge én i samme sko. Der er kun 1 uge mellem Saxo og Karl-Peter, og selvom jeg ikke kender Emili, så er det ligesom at have en online mødregruppe at følge hendes blog. En anden blog, der også giver mig indsigt, indblik og gode råd til det at være mor, karrieremenneske, modeelsker, veninde, eventyrer og kæreste på én gang er Miss Jeanett.

Derudover er jeg ret fascineret af Emily Salomons verden, der er kreativ, feminin og fuld af gode tips – både fashion, beauty, rejser og kager. Emily har en virkelig god stil, og så arbejder hun med PR, som jo også har været mit felt i 5-6 år efterhånden. En anden, der også bringer kreativitet og farver i min daglige blogdosis er Tambourine Sam – Samantha, som er en tidligere arbejdskollega, og som er en stor inspiration i musik, rejser, festivaler, skjortekraver og billeder. Jeg er vild med Samanthas farverige univers – og så er hun oveni alt dette også det sødeste væsen. Som den sidste, jeg vil fremhæve, i den kreative kategori er The Vintage Hausfrau, der er drevet af Julia, som har to børn, bor i Aarhus, er kendt for at være den vildeste cupcake-creator og har de mest geniale ideer til især indretning, cupcakes, mad og hverdagslivet med børn – og så tager hun nogle fantastiske billeder.

Jeg følger alle mine favoritblogs og også en masse mode- og mumblogs på Instagram – der får jeg lige et godt overblik og nogle hurtige gode tips, og så kan man altid gå på bloggen og læse nærmere. Jeg synes, blogs er fantastiske, og jeg får hver dag min daglige blogdosis stillet af nogle af ovenstående – tak for inspiration og sparring!

Fotografi den 19-02-14 kl. 15.57Der blogges, og den daglige dosis indtages 😉

 

Jeg drømmer om…

… ski, sne, pister, sol, alper, spaghetti kødsovs, saltkringle, kolde kinder og milka chokolade. Vinter OL hjælper ikke på sagen – alt den sne, langrend, snowboard og slalom giver mig den vildeste lyst til at komme afsted til alperne og stå på ski! Jeg har faktisk abstinenser… det er nemlig snart 2 år siden, jeg sidst har drønet ned af en piste. Sidste gang var i Canada i 2012. Lasse og jeg var på vores livs skitur og skulle rundt i tre skiområder på 14 dage og udforske canadisk powder og egne skievner.

overførsel 14052012 309

Allerede fra dag 1 var jeg blown away. Sneen var magisk, let og krystalagtig, og der var masser af den. Vi strøg af sted med sne til maven – både på og udenfor pisterne, og der var næsten ingen mennesker udover os. Ønskesituation.

overførsel 14052012 313overførsel 14052012 319

På tredjedagen var vi for alvor kommet op i gear og havde haft den vildeste off-piste oplevelse. Efter frokost med lækre burgere fra grillen skulle vi lige prøve turen én gang til – en tur på ca. 1,5 time i vild natur – og da gik det galt. Efter en kort pause midt på bjerget satte jeg igang, ski og ben ville pludselig ikke samme vej, og da jeg ikke havde fart nok på, drejede jeg med et stort smæld om i det ene knæ. AV! Jeg var sikker på, at det bare var slaget, men da jeg efter 15 min stadig ikke kunne mærke præcist, hvor smerten kom fra og ikke kunne stå på benet, fik vi tilkaldt hjælp og jeg blev “skiet” ned i bananen – ingen mulighed for at blive hentet med snescooter i det område. Vi kom ned, tog en tur forbi lægen, og der kom dommen: “No more skiing for you, darling” – FUCK! Hjemme i DK fik jeg diagnosen – sprunget korsbård! 😦

Jeg har stået på ski, siden jeg var 4 år, og så skulle skaden og ulykken selvfølgelig ske på mit livs skitur – på dag 3 ud af 14 mulige! Jeg bliver stadig lidt bitter, når jeg tænker over det, men er fast besluttet på at skulle tilbage – bådet til Canada, på pister og ski. Og nu to år, en operation og masse genoptræning senere, er jeg sikker på, at det nok skal ske – og indtil da drømmer jeg lidt videre!  overførsel 14052012 322 overførsel 14052012 307

L Ø R D A G

 

IMG_4451 IMG_4453 IMG_4454 IMG_4455 IMG_4456

Lørdag er min yndlingsdag – helt og aldeles! Weekenden er lige begyndt, du har to fridage foran dig, du kan sove længe (hvis du ikke havde en baby, der skulle have mad!!!), du kan tage dig god tid ved morgenbordet, dagen er helt fri til at gøre præcis det, du allerhelst vil, og du kan være sammen med lige præcis dem, du har lyst til.

Min lørdag har opfyldt næsten alt dette. Jeg har sovet lidt længe (til kl. 8 – yay 😉 efter tre madrunder i nat), jeg har læst Berlingske og drukket kaffe, lavet friskpresset juice og spist æg og boller ved morgenbordet, jeg har fået et laaaaaangt bad, og jeg har hængt ud med kæreste og baby og søde venner. Og når man så pludselig har fået børn og skal lave noget uden for hjemmets fire vægge er en gåtur i det friske vintervejr et hit. Vi brugte derfor eftermiddagen på gåtur i Frederikberg Have – et virkeligt dejligt sted, som mest byder på løbere eller barnevognsgængere. I dag var jeg glad for at kunne spankulere med barnevognen, selvom alle løberne gav mig lidt dårlig samvittighed. Måske jeg skal begynde at få ekstra motion på lørdags- eller bare hverdagsprogrammet?!?